Vi har brug for mere fokus på kærlighed end kulhydrater

Hver eneste dag fyldes vi op af mediernes, damebladenes, bøgernes og de venligt sindede bloggeres råd og vejledning om, hvad der skal til for at være sund. Vi hepper på de seje, der kommer i mål ved Ironman og marathon og alle de andre ekstremsportsgrene, der er blevet moderne  - eller på hende, der lagde sin kost om og nu fremstår smuk, sprød og fast i kødet. Vi jubler uden på, men rigtig mange føler os efterfølgende forkerte indeni.

“Burde jeg så ikke også kunne det samme?” “Burde jeg ikke være den, der droppede alt det usunde og løb med?” Så går vi misforstået i gang med vores egne små tiltag. Vi nægter børnene kage og nogle gange også for meget sukker og frugt. For så kan vores børn da blive sunde. Vi tvinger dem ud at gå og motionere, på trods af, at de er ved at segne efter en 42 timers arbejdsuge i skolen. Og vi glemmer nok i denne proces, at langt de fleste skadelige stoffer, vores børn får, kommer fra færdigretter, der er fyldt med sukker og kemi. Men er det måske ikke alt sammen et billede på, at vi er ved at miste retning?Retningen i og for os selv.

Aldrig har der været flere ensomme, aldrig har der været flere med depression og stress i Danmark. Og alligevel tror vi, at lykken ligger i at spise anderledes og motionere os fra det hele. Måske også fordi vi i det mindste mærker en form for fællesskab i motionsklubben eller i facebook gruppen, der støtter vores måde at spise på. Et fællesskab vi kan have svært ved at finde med vores egen familie og vores egne børn. Det er et stadigt stigende problem, at forældre ikke er nok nærværende med deres børn. Alligevel er der ikke mange der skifter retning. Så bliver det enten for meget eller for lidt. Vi tænker, vi skal vi være sammen, når det er ferie eller weekend og så knokler vi afsted på fancy  ferier eller smarte weekendudflugter, hvor der er fyldt med aktiviteter, for så er vi sammen om dem.

Men vi glemmer at se hinanden dybt i øjnene, vi glemmer at kramme vores børn sådan rigtigt hvert minut. At få dem til at føle sig følt af os, som en af de store relationseksperter kalder det. Samme evne som vi kender fra den dybe forelskelse, hvor vi oplever at blive set helt ind i hjertet, det er denne dybe samhøringhed, vores børn har brug for, som vi selv har brug for, for at blive sunde i hjertet. Vi glemmer simpelthen at være til stede i vores eget liv. I jagten på at ville være noget andet end det, vi allerede er.

Børn vil bare gerne have nærvær. De behøver ingen smarte ferier og aktiviteter til. De vil hellere bare ligge tæt og mærke mor og far sammen i kærlighed og med hinanden. Men mange børn har også mistet evnen til bare at kunne være uden at der sker noget, for vores børn er et præcist spejl af os selv og hvordan der er indeni os.

Her kommer mindfulness ind fra sidelinjen, som et hjælperedskab. Som en vej til at genfinde balancen. Men mindfulness er ikke bare et quickfix, det er ikke endnu en præstationsting vi skal kunne.

Mindfulness kræver, at vi tør give os selv hen. At vi tør gå ind i os selv og mærke alt det, der er. Og det kan være en skræmmende proces. For gennem mindfulness lærer du at mærke det hele. Derfor skal man fare med lempe i at putte mindfulness ind alle vegne. Mindfulness kræver rum, tid og plads.

Og ikke mindst kræver det kompetente mennesker med store hjerter, der kan rumme den angst der kan opstå, når vi møder mørket i os selv, eller alle de mange ting vi har fået låst nede i vores indre lastrum.

Mindfulness i sin oprindelse handler om gennem kroppen, at genfinde tilliden til hele os, til alt der er i os og at kunne møde det på en kærlig ikke dømmende måde med fuldt nærvær på det der er lige nu.


Man kunne sige, at essensen af mindfulness er at forelske sig i sig selv - med det hele. At opdage at vi allerede er helt ok, som vi er, fordi der altid er meget mere, der virker end der ikke virker. Og vejen går gennem at opøve en kærlig/venlig ikke dømmende holdning til sig selv først og fremmest og dernæst når vi kan rumme os selv med det hele, til verden.
 Mindfulness handler således om langt mere end ro og overskud. Om langt mere end meditation og at kunne sidde stille i et bestemt antal minutter.
 Det er en vækkelse i os selv. En vækkelse af vores urinstinkter om at kunne være med det der er, på en ikke dømmende kærlig/venlig måde i fuldt nærvær.
 Og først herfra vide, hvordan vi går videre. 


Som en klog mand sagde for nylig, hvis ikke vi ændrer retning, så ender vi dér, hvor vi er på vej hen.
 Det gælder både i samfundet, men i høj grad også i os selv.

 Og her kan vi alle være med. Vi kan alle starte hver dag, med at øve os i at møde os selv på en kærlig ikke dømmende måde, men det kræver nærvær.

Min påstand er, at når vi først begynder den rejse det er at kunne møde hele sig, med det hele, på en kærlig ikke dømmende og nærværende måde, så ved vi lige pludselig godt hvad der er godt for os og for vore nærmeste. Så ved vi godt hvad vi skal spise og ikke spise, når vi lytter og mærker indad. Så ved vi godt hvornår vi skal bevæges og hvornår vi skal hvile.

Når vi mærker hele os, ikke gennem reflektion og tænkning, men gennem mærkning i hele os, så ved vi godt. 
For kroppen lyver aldrig. Det gør hovedet let, hvis det kan komme afsted med det. For vores hoved er fyldt af historier og burde/skulle fortællinger. Og først når vi er trygge i mærkningen gennem vores krop, kan vi finde overskuddet til at begynde at rydde op i vores hoveds pulterkammer.

Og når vi oprigtigt kan begynde at møde os selv på en kærlig ikke dømmende måde, så kan vi måske også begynde at møde vores familie og børn sådan. Men det starter med dig selv.

Det starter med at kunne finde balancen og mærkningen i dig selv på en kærlig ikke dømmende måde og med fuldt nærvær. Med andre ord, at du tør komme tilstede ikke bare i dig selv, men i det liv der er dit.

Og det er det vigtigste valg du kan tage i dit moderne liv lige nu.

For har du først taget det valg, så kommer rigtig meget helt af sig selv. Vi har langt mere brug for fokus på kærlighed end på kulhydrater. "Slankeeksperkten" Per Brændgård, der før var kendt for mindfuld spisning, har skiftet retning og laver krammemeditationer. Og jeg tror han har fat i noget helt rigtigt. 
Vi har langt mere brug for at lære og kramme end for at have et usundt og hysterisk fokus på hvad sundhed er, mens vi og vores børn lider indvendigt.

Flyt fokus Danmark. Sundhed er at være med hele dig, sundhed er at nyde livet, kramme dine børn og elske dig selv fuldt ud - uanset størrelse og fysisk form. Drop alle de mange lange bange snakke også med dine børn, børn har ikke brug for ord, de har brug for kram, kærlighed og nærvær og det har du også. Det har din mand/kone og dine venner også.

Thich Nath Hahn som er en livsklog gammel buddhistisk munk har denne smukke øvelse:

Stil dig foran én du gerne vil kramme. Se vedkommende i øjnene og vent til I begge er klar. Kram så hjerte mod hjerte og bliv stående i krammet i 3 dybe vejrtrækninger. Mærk forskellen.

Det er sundhed for krop, sind og ånd. Så drop idealerne og lev dit liv nu med nærvær på en ikke dømmende kærlig måde. Så kommer resten helt af sig selv.

Men det kræver du tør stoppe op, se dine nærmeste øjnene, kramme dem, elske dem med det hele. Der findes ikke idioter kun læreprocesser om livet og det at være dig.

Du har brug for at elske hele dig, du har brug for at opdage, at du allerede er god nok som du er. Gør det du elsker at gøre hver dag. Elsk hele dig hver dag. Elske dine nærmeste hver dag.

KRAM

Livet kommer med det hele, både gode og dårlige dage. Både sorg og glæde. Det er okay. Vi må godt græde, vi må godt være uperfekte, sure, grimme og gamle. Det er en del af det at være menneske.

Det er i sårbarheden vi lærer allermest om os selv og mærker livet bruse i vores blod. Elsk det hele.

Og først når vi tør slippe det hysteriske fokus på det perfekte, det sunde, det lykkelige liv og bare leve det liv der allerede er vores, først der kan vi for alvor mærke kærligheden får plads, at det er okay bare at være - for der er det, der er. Intet mere intet mindre.
Og alting går over, også dit liv.

Jo mere jeg giver slip på idealerne og bare lever, jo mere lykkelig opdager jeg at jeg bliver. Det er en kæmpe befrielse, ikke længere at skulle fikse noget. Men bare mærke og stoppe op og møde det der allerede er, med kærlighed og nysgerrigt nærvær.

Og nej, jeg er på ingen måde perfekt. Men jeg har opdaget, at den største gave jeg har kunnet gi mig selv er nærvær og kærlighed. Og jo mere jeg tør øse af det ud over hele mit liv jo bedre liv, jo sundere krop, jo gladere sind.

Det er faktisk hård træning. Hver dag at vælge sig selv til. Med det hele. Men det er det hele værd.

Mindfulness er ikke et quickfix, det er en livsform vi skal vælge til. Det kræver hårdt arbejde hver dag, for der er så meget i verden omkring os, der hele tiden vil fortælle os, hvad vi mangler og hvor vi er uperfekte og hvor vi lige skal tages os mere sammen.

Men du er allerede perfekt som du er, for du er dig. Og livet handler ikke om at opnå noget, men langt mere om at nyde det hele, før det er slut.

Kærligst
Flora Eriksen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kærlighed eller Kulhydrater - giv et Kram. Læs mere