Tilbage var kun venligheden?
På en grå og regnfuld torsdag sidder jeg i den varme stue og summer over emnet venlighed. Er venligheden på vej ind eller ud af vores samfund, jeg kan ikke rigtig finde ud af det. Hvornår ved man om noget er ved at vokse, eller om det bare har fået nyt liv i en anden skal?
Mennesker, der har det svært, gør jeg mig altid umage med at prøve at lære dem venlighed som et indadrettet værktøj først og fremmest. At kunne møde sig selv med det, der er i dette nu med venlighed og accept. At blive sin egen bedste ven igen. Men det kan være usædvanlig svært for mange. Også jeg falder nogle dage i, når mennesker møder mig med modstand og arrogance/bedreviden om, hvordan verden skal og bør være, hvad der er rigtigt og forkert. Så mærker jeg en afmagt og en følelse af ikke at kunne slå til, ikke at være god nok, måske endda klog nok til at kunne hamle op med deres hårde stil.
Men når situationen kommer på afstand igen, så kan jeg jo godt betragte det hele og se, at uanset hvad andre måtte mene om dette og hint, så er jeg jo stadigvæk, den jeg er og at det gør mig helt unik, præcis fordi jeg er den, jeg er. At være autentisk, nærværende, venlig, taknemmelig, nysgerrig og håbefuld er ifølge positiv psykologi forskeren Barbara Fredrickson nogle af de vigtige egenskaber til at åbne for vores evne til at styrke positiviteten i vores eget liv. Jeg ville sådan ønske, at vi alle kunne blive langt bedre til at blive nysgerrige, håbefulde og venlige på hinandens vegne, i stedet for at skulle slås.
Præsident Obama sagde det så smukt i sin tale forleden, at selv om USA er et stort land med mange holdninger og meninger, så er der brug for, at vi samarbejder og hjælper hinanden, for at kunne finde vej ud af krisen og skabe en bedre verden. Smukt sagt og jeg kunne sådan ønske, at vi virkelig lyttede til de ord. Hvad er det, der driver uvenligheden? Hvornår er det, vi griber til den? Er det ikke når vi selv mangler at mærke venlighed helt ind sjælen af vores eksistens? Og hvilket bedre sted kunne det så ikke være end her, at blive nysgerrig på sig selv, i stedet for fluks at vende pilen mod verden omkring os. Venligheden har på den måde trange kår, for hvis vi ikke kender til følelsen af venlighed i os selv, hvordan skal vi så kunne give den videre.
Ikke desto mindre er venlighed et af vores grundelementer som mennesker, vi har brug for venligheden, som bindemiddel til at kunne høre til, til at være en del af et fællesskab og vi har alle brug for fællesskaber for at kunne trives. Vi har alle brug for at føle os som en del af noget større end os selv. Hvis bare vi også forstod, hvor fundamental denne samhørighed er for vores egen trivsel og at vi ofte selv er de ekskluderende, både af andre og af os selv.
For venlighed er en dyd en styrke, der skal trænes og vedligeholdes hver eneste dag. Venlighed mod dig selv og venlighed mod verden omkring dig. Verden har brug for dig og din venlighed. Og ofte er det så små ting, der skal til, for at sprede venligheden som en flodbølge gennem samfundet. Det handler således om at strække sig og prøve at forstå de andre, før vi dømmer. Det handler om, at vi forstår, at der altid er nok, hvis bare vi også selv byder ind med vores i stedet for at holde det for os selv. At venlighed binder sammen til større fællesskaber. At venlighed er byggestenen i et godt liv, både indadrettet og udadrettet.
Lad os ikke gå i selvsving over om en ejerforening har juletræ eller ej eller om nogen vælge at dyrke andre traditioner end vores. Lad os ikke dømme vores nabo på hans attitude, men i stedet prøve at forstå ham/hende; at sende dem venlighed og se hvilken forandring, det kan være. Hver gang jeg skal tanke min bil, kører jeg hen på den samme tank, for den på tank er der verdens venligste tankpasser, hans helt igennem hjertelige og venlige facon smitter i den grad af på alle i butikken og det er en ren skuffelse nærmest når han ikke lige er der. Forleden var jeg ude at køre og var optaget af nogle familære udfordringer, der havde låst sig lidt, men i det samme fik jeg i siden af vejen øje på en smilende mand, der stod med et stort skilt :Hav en fantastisk dag, stod der på skiltet og fluks flyttede fokus sig i mine tanker. Kim Fyrst, som jeg fandt ud af manden hed, bruger hele sit liv på at gøre en forskel for andre mennesker på alle mulige finurlige måder. Fantastisk.
Tænk, hvis vi andre kunne have bare dette lille mål, hver dag at udføre en venlig gerning mod andre og mod os selv. Hvilken forskel det ville gøre mange steder. Især på arbejdspladser hvor jeg så ofte oplever, at brokkulturen florerer i stor udstrækning. Vi bruger oceaner af tid på at brokke os over kollegaer over chefen, over nedskæringer og nye strukturer o.s.v. Men det hjælper jo ingenting, tværtimod trækker det al den energi ud af sammennehængen, som ellers kunne have været brugt på at løse det, man brokker sig over. Vi får skabt en spiral af, hvor det træls det hele er.
Men compassion/medfølelse er noget, der skal trænes; til gengæld viser nyeste forskning fra David Richardson at bare en halv time hver dag er nok til både at se en ændring hjernen og til at se en ændring i vores adfærd. En halv times daglig træning i medfølelse båd indad og udad, for som Richardson siger, så er vi i vesten så optaget af egne psykologiske problemer, at vi er nødt til først at starte der, hvorimod i østen i den buddhistiske filosofi er man opdraget i fælleskabstanken fra lille af, så ens eget ego er ikke så væsentlig som det at fællesskabet skal kunne fungere og udvise medfølelse. Interessant, at vi har fået skabt denne forskel.
Men det er jo aldrig for sent, så hvornår vil du starte din dagelig praksis i medfølelse og venlighed? Og er venligheden det sidste våben, vi har tilbage, for at kunne skabe en verden, der tager ansvar for de store ting, for alles fælles trivsel og ikke om der er juletræer i boligforeninger eller ej. Jeg tror på og holder stædigt fast i at venligheden er på vej tilbage, at når vi i den grad er blevet glade for mindfulness, så er det først og fremmest fordi vi gennem mindfulnesstræningen, igen begynder at mærke den virkelige betydning af at bruge venligheden, som et effektivt redskab til at skabe indre ro og balance og styrke vores relationer og skabe øget empati med verden omkring os.
Hav en super venlig dag
Kærligst
Flora Eriksen
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarerKære Flora. Prøv at lytte til min podcast episode med Dan Macdonald the life regenerator, hvor han taler om venlighed. Meget smukt. enerGittes talkshow iTunes og det er gratis.
Kh
enerGitte