Mindfulness - din egen medicin

For mig har mindfulness været en livsstil de seneste 15 år. Min mand og jeg har delt denne store passion, for at leve livet anderledes, med fuld fokus på at være med stilhed, nærvær, at rumme det hele og være ikke dømmende, både overfor os selv og i høj grad overfor vores nærmeste.
Og vi er dybt passioneret, for at give det videre til alle vores elever.

Men vi siger igen og igen til vores elever på Mindfulness Akademiet, mindfulness er ikke bare lige noget, man lærer på 9 uger. Det er ikke bare lige endnu en værktøjskasse, vi kan sætte på hylden og tjekke af, som vi gør med så meget andet i vores liv.


Mindfulness er et valg. Et valg vi skal tage hver eneste dag.

For hver eneste dag er ny, hver eneste dag rummer nye muligheder, nye indsigter, nye erobringer og erfaringer. Mindfulness er i høj grad også, at lære hele sig selv at kende igen. At genopdage hver en lille del i krop og i sind, og at lære, at leve i fred og kærlighed med hele os. Mindfulness er at blive vores egen bedste ven igen.


Og den rejse kan være rigtig hård for mange.

Derfor kommer det ofte bag på en del af vores elever, at mindfulness faktisk, når det leves og ikke bare bruges i ny og næ, er rigtig hårdt i starten.
 Det er hårdt, fordi det kræver disciplin. Men det er især hårdt, fordi mange af os, har gemt så mange følelser, tanker og gamle ar væk. Vi har fået lært, at det ikke duede, at det ikke måtte vises.



Og selv om vi har brugt årevis på, at tale det igennem, kigge på det fra det mentale sind, så har langt de fleste af os ikke fundet fred med alle de “ar” der sidder i kroppen. Vi tror vi kan tænke os ud af alt, men ofte er det jo tænkningen, der har skabt det vi slås med, så her er vi nød til at gå en anden vej.


Den store traume forsker og psykiater Bessel Van der Kalk siger at der er 3 ting, der kan forsløse traumer: berøring, bevægelse og åndedræt.



Altså ingen ord, men langt mere krop.



At leve mindfuldt betyder for os derfor helt naturligt, hver dag at være i dyb kontakt med alt hvad der rør sig i kroppen og det mentale sind på en ikke dømmende iagtagende måde. Faktisk taler vi om sindet som det 3 sporede sind, eller sindet iboende kroppen. Fordi sindet er så langt mere end det mentale. Sindet er hele os. For hver en følelse, hver en tanke, hver en oplevelse, sætter en lavine af reaktioner i gang, i din krop hver eneste gang.
 Det er derfor det kan være så utrolig udmattende, at være menneske.



At vælge mindfulness, som en måde at leve i verden på, kan måske nok være hårdt i starten, hvor vi rydder op i hele systemet, og langsomt lærer at møde os selv, ikke dømmende kærligt/venligt.
 Men på sigt giver det en frihed, en indre ro og glæde, som ikke kan måles med noget andet. For intet kan længere tage magten fra dig, du har magten i dit liv.


Jeg oplever dog igen og igen, at mange giver op. De synes det bliver for svært. For svært, at finde tiden til at meditere hver dag. For svært at prioritere sig sit eget bedste, ved at få tid til, at lave blide åndedræts og yoga stræk for at mærke kroppen. For det kræver en indsats hver dag resten af dit liv, hvis du vil holde dig fast i det mindfulde liv og ikke falde tilbage til, at lade følelserne og tankerne råde i et stort virvar.

Det tager tid, for lang tid siger mange.



Men hvad er tid ud af en langt liv?



Gang på gang har jeg oplevet, at elever er kommet med store svære ting og går fra os med langt større fred, mere ro og ikke mindst større kærlighed til sig selv og en accept af det liv, der nu er deres, en accept af den bagage der nu er deres.

Som en af vores elever, med svære traumer i bagagen, skrev i sin afsluttende opgave:



Det mindfulness skaber i mig, er at bo i min krop, uden nødvendigvis at skulle arbejde med mig selv. Jeg observerer og møder det der er kærligt og venligt, og giver slip. Det er, som at flytte sig fra, at bære tunge sten hver dag og flytte dem rundt som en nødvendighed, til at kunne sætte mig ned, mærke og blot elske mine sten, uanset hvordan de står den dag. Det er en lettelse der ikke kan beskrives fyldestgørende med ord. Det fantastiske sammentræf for mig, er at min hjerne genkender lydene fra lydhealing, i de vibrationer der er i mindfulness meditation og syngeskålene som også bruges begge steder. Det har givet en direkte vej, for det som er uden ord. Det føles som en blid hånd kærligt holder mit hjerte, når jeg øver min mindfulness.



Og det det fantastiske er, at der faktisk skal så lidt til, for at vi mærker forandringen. Hvis vi vil. Nogen elever går igennem de 9 uger hos os, hvad enten det er som Mindfulness Practiotioner eller på vores HMSR hold,  uden nævneværdige forandringer.  Det er dem der enten bliver i hovedet, eller som aldrig rigtig får taget disciplinen til sig, som en daglig træning.


Men de der gør, oplever på ganske kort tid en kæmpe forandring i deres liv og deres måde at være med sig selv og deres bagage.



Men det kræver, at vi vil det.

At vi lever Mindfuldt hver dag.



I disse dage mærker jeg selv, hvordan hele mit system udfordres. Julen kalder altid på en form for melankoli i mig. Men i år er svære end nogensinde.

I år flytter min store datter på 20 år hjemmefra. Jeg har været med hende i tykt og tyndt, de sidste 20 år.
 Vi var alene de første 8 år af hendes liv og guderne skal vide, at hun allerede har haft sin del af udfordringer. Hun har kæmpet med sig selv og sine udfordringer. og er gået en sej vej.

Nu skal hun stå på egne ben, sammen med sin skønne kæreste.


Det river i alle de tab, jeg har haft igennem livet. 
Og jeg priser mig lykkelig for at mindfulness, er så stor en del af mit liv. For jeg kan rumme smerten, tabet og alle de minder det rykker i. 
Jeg kan skiftevis græde, glædes og savne og det er helt ok. Jeg må godt. Og alle omkring mig rummer det, krammer mig og smiler. Og øjeblikket efter overvældes jeg af stor taknemmelighed, over det gik så godt.

At hun er så vellykket, en skøn ung kvinde. Så mild, kærlig og givende. Og mega sej.

Og sådan går min juleferie, med at være med det hele, for alle følelser må godt være der. De får bare aldrig mere lov, at tage magten fra mig

Og derved bliver der gennem det svære, pludselig flere og flere åndehuller, hvor jeg sidder i stilheden og bare nyder. Nyder at være kun med mig og min elskede mand i stilhed, for første gang i mange år. Bare stå i min have og suge solens stråler ind helt stille. Sidde i min stue og bare lytte meditativt til stilheden.
 Ligge på mit gulv og lave yogaen, uden der er nogen der taler i baggrunden.

 Hvor der er sorg, er der nemlig ofte også stor glæde.

Vores følelser går altid hånd i hånd med hinanden, hvis bare vi kan få øje på det. 

Jeg læner mig tilbage og nyder stilheden og lader taknemmeligheden fylde mig op.

Takker for det liv jeg har fået
takker for den den tid der er gået
takker for hver eneste dag 
(Thomas Helmig)

Og husker mig selv på, at lige om lidt starter vores nye hold 2016 og så skal jeg igen, dele med eleverne, noget klogere og rigere. Parat til at dele ud af min erfaring med, hvor underfuldt meget frihed og glæde mindfulness faktisk udretter af godt i vores liv.

Og med 500.000 stress ramte i Danmark, ville jeg sådan ønske, at flere ville give sig selv lov til, at rumme tålmodigheden og gå den mindfulde vej, til et bedre liv i balance.

Læs mere om mindfulness lige her: https://levlykkeligt.dk/hvad_er_mindfulness

Kærligst
Flora Eriksen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mindfulness - din egen medicin. Læs mere