Slip vreden fri

Anonym

Slip vreden fri

Kender du det, at din vrede eksploderer og dine følelser griber dig og fuldstændigt tager magten og inden du ved af det, så er du ude på virkelig dybt vand og kan slet ikke finde fodfæste igen. Bagefter fortryder du, at du fik sagt og gjort det, du gjorde, bagefter er der en mærkelig tom følelse og ked-af-det-hed. Hvorfor skete det, som skete, hvorfor fik du sagt det, du gjorde?

Jeg tror, vi alle har prøvet det. Nogen har prøvet det mange gange, andre af os bare nogle enkelte gange. Det er næsten en umulighed, som menneske, ikke at komme i kontakt med sin vrede på et eller andet tidspunkt. Og vrede er en følelse, der bor naturligt i os mennesker. Den relaterer sig til vores primitive del af hjernen og involverer vores krybdyrs instinkter, og når vi kuppes af den del af hjernen, så ryger al fornuft ud med badevandet.

Derfor er vreden så dårlig en ting, fordi den stjæler vores fornuft. Følelsen i sig selv er sund nok nok, da den er en del af os. Det, der ikke er sundt, er når vi reagerer blindt på vreden.

Alt for ofte sker det, at vi bare reagerer på vreden uden refleksion, uden eftertanke og omtanke. Vi slår andre med vores ord og handlinger. Mennesker er på en måde de eneste levende væsener, der kan slå ihjel med ord.

At slå med stemmen

Vi ved fra forskning i børns trivsel, at når vi råber og viser vrede overfor vores børn, så opleves det af barnet som at blive slået. Og vi kender det også godt fra os selv. Hvem har ikke oplevet et vredesudbrud enten overfor en selv eller set andre miste grebet og mærket smerten i maven, spændingen i brystet, angstens koldsved over, hvad der nu sker. Hvad der er på færde.

Vrede skaber ikke noget godt og fører aldrig noget godt med sig. Vrede er blot et signal til os selv om, at vi er kommet i kontakt med noget i os, som gør ondt. Uanset om vi mærker vreden selv, eller vi oplever den fra andre, så er vreden kun en historiefortælling om noget gammelt, om forventninger, om håb, om frustrationer eller om drømme, der brast.

Og i dette gemmer sig en fortælling om os og om vores måde at være i verden på. Vi skaber fantasier om andre, om andres handlinger og om andres motiver og når de så viser sig ikke at passe; når vi føler vores grænse gået for nær, så kommer vreden frem. Men hvor startede fantasien, hvem sagde, at vi skulle gribe alle ord, der kastes imod os og tage dem ind som sandheder?


Hvis min kæreste er mig utro, hvis mit barn har løjet, hvis min mor er urimelig, hvis naboen larmer, hvis manden på gaden råber af mig o.s.v hjælper det så at råbe og skrige? Eller får det mig blot til at få det endnu værre?

Jeg tror det sidste.

Vrede skaber intet godt

Vrede har aldrig ført noget godt med sig. Vrede bør aldrig bruges som våben mod nogen, hverken voksne eller børn.

Men når du mærker vreden i dig, så brug den i stedet til at gå på opdagelse i, hvilken del af dig, du ikke har styr på. Hvad er historien om dig og din vrede følelse. Vreden kommer aldrig af noget enkeltstående, men altid fordi følelsen bliver sat i en kontekst med forventninger eller gamle historier og formodninger.

Bliv nysgerrig på din vrede, lær den at kende, lær at forstå den. Synes du, det er fedt at opleve livet som en kamp og oplever du det som et livsnødvendigt vilkår lige for dig, altid at skulle kæmpe og bruge vrede, så fint nok. Vær i det. Mærk konsekvenserne af dine kampe og mærk den opslidende kamp, der sker indeni. Men giv aldrig verden omkring dig skylden for dine valg. Bliv i dig selv.

Du har et valg.

Du har valget, at bruge din vrede konstruktivt ved at gå på opdagelse i den, når den kommer og ikke at reagere på den. Ved at mærke den, betragte den og forstå den, kan du lidt efter lidt opdage, at din vrede oftest slet ikke er nødvendig. At du, som Ghandi, sagtens kan ændre verden omkring dig uden vrede.

Og ikke mindst at du kan være en Ghandi overfor dig selv. At du kan møde din egen indestængt vrede med medfølelse og forståelse i stedet for at undertrykke den og gemme den væk.

Mange af os gemmer på gammel vrede, vi har taget med os fra vores opvækst. Vi er så at sige blevet “marineret” i andre folks vrede. Vores forældre. Vores lærere. Vores kolleger. Et nyt studie udført på mus, viste at en nysgerrig, rolig, venlig mus, der sættes ind i et bur med en agressiv voldsom mus, efter 10 dage lukker ned for sin adfærd og bliver indadvendt og stille. På samme måde har mange af vi voksne taget noget med, der ikke er os, hverken genetisk eller personlighedsmæssigt.

I mange år troede jeg, at det var min natur at være bekymret og småtrist. Men som voksen har jeg erkendt, at det var den stemning mit barndomshjem var “marineret” i og i dag har jeg valgt at sætte det fri. I dag har jeg valgt at gøre som de buddhistiske munke, nemlig at bruge venlighed og tilgivelse i stedet for vrede, frustration og bekymring.

Vejen går gennem en langvarig meditativ praksis og mindfulness. Studier har vist, at når vi mediterer meget, skrumper det område i hjernen, som relaterer sig til vrede, samtidig med at vi bliver langt bedre til at kontrollere vores følelser, så vi kan agere i verden i stedet for blindt at reagere uden empati uden fornuft.

Slip vreden fri

Forestil dig, at du i dette nu kunne slippe al din vrede fuldstændig, alle dine bekymringer og dine bange anelser. Mærk et øjeblik hvilken indre ro, der ville blive. Hvor meget plads der ville blive frigjort til noget andet.

Og det andet er fred. Indre fred, glæde og overskud.

Hvis ikke for din egen skyld, så gør det for verdens skyld, for verden har brug for mennesker, der kan give slip på vreden og slippe medfølelse og venligheden fri i stedet.

Når Ghandi kunne. Når Nelson Mandela kan. Når Dalai Lama kan. Så kan du også. For vi rummer alle den storhed i os. Vi er alle skabt af kærlighed. Men nogle gange skal vi blot opdage, at den er derinde.

Også i dig.

Kærligst,

Flora