Hjerternes forbundethed - ikke forbrug

Vi lever i en forunderlig verden. En global verden.

En verden, der hænger sammen på godt og ondt.

Hvad vi dog slet ikke har opdaget endnu er, at også vi mennesker hver især hænger sammen hjerte ved hjerte.

At vi er koblet sammen med hinanden gennem vores alles inderste ønske: at blive elsket og at blive holdt af.
 Gennem kærligheden.

Det er så banalt og alligevel så basalt, at vi i hverdagen helt overser det. Ikke kun på globalt plan, hvor vi ser globaliseringen, som endnu et vækstpotentiale og ikke opdager, at det også bringer os som mennesker tættere sammen og os som forskellige kulturer tættere sammen. 


Men selv i detaljen overser vi det, i parforholdets hektiske hverdag glemmer vi sammenhængskraften; nærværet at se hinanden, at mærke hinanden, at være hinanden nær. At elske tæt og inderligt uden forbehold bare fordi, både hinanden os selv og vores børn.

Og derved bliver vi ensomme, kommer til at føle os forladte og med forladthedsfølelsen kommer angsten, angsten for at fejle, for ikke at slå til i denne verden, for at blive dømt forkert og ude. 
Og så er det, vi sænker blikket og vender opmærksomheden fremad og sætter tempoet op og drømmer, håber og ønsker at lige rundt om hjørnet - lige om lidt - så kommer det, så finder vi kærligheden nærheden og samhørigheden.



Dermed ser vi slet ikke, at den allerede er der. At vi allerede hænger sammen. Gennem vores relationer med hinanden, gennem vores samspil. At hvert eneste møde på vores vej er med til at forme vores sind, præcis, som vi er med til at forme sindet hos alle dem, vi møder på vores vej. Så vi er flettet sammen i et kærligt fint spind af det at være menneske. Men det kræver nærvær at se det, det kræver at vi er tilstede i vores eget liv og ikke hele tiden på vej

I går - fredag d. 13. november - var det en bemærkelsesværdig dag.

120 mistede livet i Paris. Så tragisk og meningsløst. Så helt igennem ondt og ikke medmenneskeligt.


Men det, vi glemmer, er at dette sker hver dag et sted i verden. At det nu på grund af samhørigheden og globaliseringen og vores indblanden i verden har ført det til os.



Og alligevel gik og går livet videre for de fleste af os.


Uden for min dør valfartede det med mennesker, der skulle på julemarked på Gavnø slot. Og senere på dagen en afgørende fodboldkamp mellem Danmark og Sverige, som drengene var optaget af. Mine store piger passede deres arbejde og jeg selv har været optaget af min egen praksis med yoga og meditation og masser af hygge med familien. En helt igennem almindelig lørdag.



Er det fordi, vi er blevet følelsesløse? Er det kun fordi, vi er blevet ligeglade?

Men nej, det kan det vel ikke være, for angsten er der og den vokser kun af handlinger som dette. Og den vokser gennem politikernes retorik og mediernes paniske dækning og de fortabtes meningsløse handlinger.

Men sådan har verden vel altid været.

Og er vi virkelig ikke blevet klogere de sidste 100 år? 

For hvor blev kærligheden så af? Hvor blev nærværet, medfølelsen så af?

Den ser vi slet ikke, fordi vi måske ikke kender den fra vores hverdag. Vi har den ikke med, som en naturlig gave længere. Den er gledet ud i hastighedens vilde drama. I hamsterhjulets stress og jagen.

Bruce Perry, en af de store førende traumeforskere i verden, siger, at enhver kan lære at læse, skrive og regne også når vi er over 30, men har vi ikke fået trænet vores evne til oprigtig empati og medfølelse, når vi er 30, så er det virkelig, virkelig svært.


Måske er det her skoen trykker?



En væsentlig del af vores kultur er røget ud. Evnen til almindelig medmenneskelig medfølelse og empati i hverdagen er forsvundet til fordel for travlhed, jag, vækst, stress og materialisme. Jeg ved godt, at mange viste deres sympati med franskmændende foran ambassaden og andre steder.

Men ægte dybfølt medfølelse og empati er, at kunne række ud til alle mennesker - også i hverdagen.



Min største frygt er ikke terror, men langt mere, at et menneske som Dalai Lama snart er borte og der måske ingen erstatning kommer. For hvem skal så lyse vej for os?



For hvem skal så holde os fast og minde os om det væsentlige i at være menneske. Det gode, det medfølende, som rent faktisk ligger i vores natur, men som skal plejes og vedligeholdes hver eneste dag.



Lad os dog nu denne jul holde os selv fast på, at julen ikke er forbrugets højborg, men at det rent faktisk er hjerternes fest.
 
Ikke kun for de, vi kender og de, der ser ud som os, men for alle mennesker på jord.

Ville det ikke være skønt, hvis denne jul kunne handle om ægte medmenneskelighed, fællesskab og kærlighed.

Det var jo faktisk det, der var essensen i Jesu’ lærdom.



Lad os derfor fejre kærligheden denne jul, kærligheden som sammenhængskraften mellem alle mennesker på denne jord.

Må alle i verden være lykkelige


Må alle i verden være uden frygt og angst


Må alle i verden leve med fred i hjertet

Må alle i verden være sunde og raske


Må alle i verden have et liv fuld af kærlighed og glæde.



Nyd nu din december og husk, at julen handler ikke om gaver, men om hjerter og hjerters forbundethed med hinanden.

Kærligst

Flora

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hjerternes forbundethed - ikke forbrug. Læs mere