Lad den der er uden fejl kaste den første sten...

Anonym

Lad den der er uden fejl kaste den første sten...

Således siger Jesus i Biblen til menneskemængden, der vil stene kvinden og enden bliver at ingen tager stenen.

Ingen af os er nemlig fejlfri. Hvis vi da overhovedet kan tale om, at der findes fejl. Er fejl ikke mere et erfaringsgrundlag? I min familie siger vi ofte: en fejl er først en fejl, når vi har begået den to gange, men er det igen ikke bare fordi, nogen af os har brug for længere tid og flere oplevelser af samme skuffe før tiøren falder og vi forstår læringen?

Jeg synes at der er en farlig tendens i samfundet i de senere år, hvor vi uden at tænke os om, uden at reflektere og uden at sætte os i andres sted, hurtigt kaster stenen. Og hvis vi overhovedet spørger om det var berettiget, gør vi det som regel først bagefter og så laver vi lange undersøgelser og nedsætter den ene komite efter den anden for at komme til bunds i sagen. Uden nogen nogensinde bliver klogere. Kvinden der på Facebook lægger billede en ukendt mand, der har kontaktet hendes datter og fluks opstår der lynchstemning, er som i de gode gamle middelaldertider.

I den anden ende oplever jeg i mit daglige virke ude i virksomheder og gennem mine uddannelser i Mindfulness-akademiet®, mennesker som lider under dårlig samvittighed over ikke at være gode nok. Flere og flere - både unge og voksne mennesker - der oplever sig som værende forkerte. Forkerte, fordi de oplever ikke at passe ind i samfundets normer, eller som ikke synes at kunne leve op til forventningerne fra omgivelserne - eller fra sig selv.

En oplevelse af, at der findes et eller andet perfekt svar og facit på, hvordan vi skal være, mest af alt for at føle os accepteret fra opgivelserne. På en eller anden måde får vi i fællesskab skabt en umulig ramme for, hvordan vi kan blive lykkelige mennesker, fordi vi får sat nogle krav til os selv, som er så urimeligt hårde, at de er umulige at leve op til. Og dér - i dette vakum - bliver det langt lettere at flytte fokus og bebrejde andre deres fejl og mangler for at flytte fokus fra sig selv, sin egen smerte og utilstrækkelighedsfølelse.

Men at skabe lykke - sand lykke - indefra kræver, at vi kan acceptere alle sider af os selv. At vi kan se os selv i øjnene og i bakspejlet og være fuldt ud i balance og harmoni med det, der nu er sket. Hvorfor? Fordi vi kan ikke lave fortiden om. Vi kan ikke ændre på alle de handlinger eller mangler på samme, der har ført til vores fortvivelse, men vi kan ændre vores måde at betragte dem. Vi kan ændre vores tankemønster og vores betragtninger af os selv og af de andre. Vi kan tilgive, for at sætte os selv fri; de andre såvel som os selv for ikke altid at være det, vi gerne ville være.

Mindfulness er netop et fantastisk værktøj til at få lært os selv, at ingen er perfekte og det behøver vi heller ikke at være. I mindfulness kan vi lære at møde alle sider af os selv og vores fortid med et åbent venligt sind og med accept af det, der nu en gang er i dette nu. Gennem denne betragtning og træning i at skifte fokus, kan vi med tiden opnå større fred og med den større indre fred kommer også rummet og evnen til at føle større medfølelse og venlighed overfor omverdenen. Og så er vi på rette vej igen. Så behøver vi slet ikke forholde os til om nogen skal dømmes eller ej; så kan vi se handlingen for det, den er: nemlig bare et øjebliksbillede af nuet. Vi kan strække os og møde verden med større tolerance og derved komme bare et lille skridt nærmere en mere fredelig verden.

Men rejsen starter med og i dig selv. Husk hver gang, du får lyst til at "kaste med sten" om du er helt ren i din sjæl? Husk altid at kigge indad først og vurdere sagen, før du dømmer. Vi har alle gjort ting, vi fortryder. Vi har alle såret nogen eller opført os dårligt i en eller anden sammenhæng. Men det, der gør forskellen, er om vi kan erkende det, slutte fred med det og lære af det, så vi ikke gentager mønsteret igen og igen og lader samfundet tage "skylden" for vores dårlige opførsel.

Hver dag har vi muligheden for at gøre en forskel, for at møde et andet menneske med åbenhed og venlighed og se forskellen i det, der folder sig ud i mellemrummet mellem mennesker og lade næstekærligheden føre an.

Selv har jeg i mange år sloges med dårlig samvittighed over ikke at være en god nok mor for min datter i hendes første år, hvor jeg selv følte mig "ramt af et hårdt liv". Men jeg fik brudt den dårlige spiral gennem indsigt i mig selv og ved at ændre følelsen af at være offer for livet, til at føle mig som Herre i eget hus. I dag er min datter en stor smuk, velfungerende pige og mit liv har aldrig været bedre. Vi trives begge i kærlighed og omsorg for hinanden og med respekt for, at ingen af os nogensinde er perfekte. Og på den måde møder vi også verden hver eneste dag. Det giver så mange smukke og dejlige oplevelser. Så husk det næste gang du får lyst til at dømme nogen og "kaste sten", så kunne du måske i stedet stoppe op og kigge indad og sende venlighed i stedet. Tænk, hvis det kunne hjælpe vedkommende til at ændre retning i livet? I stedet for at skabe konflikter.

Jeg er sikker på verden ville være så meget et bedre sted at være for os alle - også for dig ;o)

Flora Eriksen