Lære mere? Opnå mere? Gøre mere?

Når alting bliver din læremester

I de forløbne dage var Dalai Lama i Danmark og mange valfartede fra nær og fjern til København for at høre de smukke ord og tanker, som han delte om blandt andet medfølelse og om at overkomme sindet.

Det er altid smukt når mestre som Dalai Lama viser vej; når nogen står så stærkt frem i deres tro og virke, som han gør, og på den måde påvirker verden omkring os til at blive et bedre sted.

Jeg håber inderligt, at alle de som var inde at høre Dalai Lama, ikke bare hørte ham, men også  mærkede det, han sagde i hjertet.

For så ofte oplever jeg, at vi her i vesten kommer til at løbe efter mere viden og efter mere mental indsigt. Og mange vil måske lytte for at tænke, hvordan kan jeg omsætte dette i min forretning, for en del af de deltagende er coaches, mindfulness- og meditationslærere  og andre, der gerne vil introducere flere af Dalai Lama’s budskaber og ord i deres egen praksis og i deres egen måde at give læring videre på.

Det er naturligvis smukt og godt. Men. For der er et men.

Hvad nu hvis dagens program sluttede med, at alle gav hinanden et dybt kram og lovede sig selv og hinanden at gå derfra og bestræbe sig på, at være et bedre menneske. Et bedre menneske - helt ind i sjælen.


Jeg ved, at alles intentioner er de bedste, men oplever desværre så ofte, at vi let kommer til at fortabe os i viden og omsættelighed for egen vindings skyld. For at jeg kan få det bedre. For at min forretning kan få det bedre. For at min faglighed kan blive bedre. Eller måske bare, at jeg kan sige, nu har jeg mødt Dalai Lama og lært af ham. Jeg har endda set flere sætte den slags arrangementer i CV’et.

Det er der jo ikke noget galt i, som sådan. Men jeg tror (og jeg indrømmer - det, uden at kunne være sikker), at Dalai Lama´s største mål, med at kommer her, er at skabe større medfølelse i vores eget hjerte og at denne medfølelse skal komme til udtryk i, at vi gør vores yderste hver eneste dag, for at gøre verden til et bedre sted at være. i

Ikke bare vores egen “lille” verden, men hele verden omkring os.

I torsdags valgte jeg at gå i skoven i stedet for at deltage i Dalai Lama´s arrangement. Og tanken strejfede mig: Kan jeg overhovedet det, når jeg nu selv laver mindfulness.

Men for mig er mindfulness træning over alt.

Ikke nødvendigvis gennem Buddhistisk læring. For også buddhisme rummer en dogmatik. Den indeholder også en begrænsning netop ved at anvise retningslinjer for, hvordan vi kan/skal leve det gode, medfølende liv.

En af de lærermestre, jeg har lært meget af, er Papaja, en indisk guru, hvis fornemmeste lære var “ingenting”. At alting først opstår, når vi tør slippe jagten efter noget og bare være i stilhed. Ingen prakis. Ingen restriktioner. Ingen bestemt lære. Ingen dogmatiske ritualer. Men bare at være og opdage, at vi allerede er alt det, vi skal være og at vi allerede er dér, hvor vi skal være.
Og at denne læring kommer, når vi tør være med os selv i stilhed, uden at jage noget, uden at skulle noget bare ren stilhed indeni og uden på.


For mig handler det om noget langt vigtigere. Nemlig, at vi som mennesker, opdager at uanset, hvad vi tror på, så er vi bundet sammen af kærlighed.

Præcis som Dalai Lama også sagde i København forleden. Og at vi konstant er omgivet af denne forbundethed, som enten kan styrke os eller svække os.


I skoven i dag var der helt stille, utroligt stille.

Der var ikke en vind der rørte sig, der var en fornemmelse af, at alting lå på lur. At alting bare lå og ventede på, at foråret skulle komme, at det lige om lidt ville vælte frem med nyt liv. Kun fuglenes lyde afbrød stilheden. Og der i stilheden, siddende bare helt alene, oplevede jeg en dybere indsigt i forbundethedens betydning, men også i at kunne give helt slip. Helt slip på alle forventinger om, hvad næste skridt i mit liv skal bringe. Og i dette, at  stille mig helt åben, præcis som naturen lige nu står helt åben klar og parat, fuldstændig uden at vide, hvor foråret bringer skoven hen. Hvilken slags forår, der er på vej netop i år.


Når vi kan stille os til rådighed for stilheden lige nu - uden forventninger uden at skulle noget, uden at hage os fat i bestemte retninger, ritualer eller viden, men bare er med stilheden, smeltende helt ind i naturens forbundethed og opdage, at vi kun er en lille del af en større helhed og at vi en dag vil vende tilbage til udspringet af de store smukke træer, blive gødning for dem. Intet andet.

I det øjeblik mister al min ego-orientering sin betydning. I det øjeblik mister jeg min betydning og er bare.

Det er en kæmpe frihed bare at sidde der og opnå dette.


Og jeg oplever mere og mere i mit liv, at når jeg tør stille mig til rådighed for denne stille forbundethed gennem stilhed, så lærer jeg mere end tusind bøger, kurser og læremestre kunne fortælle mig.
Så kommer jeg et lag dybere i det at være menneske, som en lille del af en større helhed og oplever det min allerførste læremester lærte mig som det første og vigtigste: At vi har alt, hvad vi skal bruge indeni os til at sætte os selv fri og at vi skal stoppe med at søge uden for os og opdage den store gave, der ligger i at mærke indad og finde den forbundne viden der ligger gemt, som en uopdaget skatkiste i os selv.



Og her kommer jeg naturligvis i et dilemma i forhold til mit eget virke som underviser.

Hvordan kan det hænge sammen med den viden, jeg lige har beskrevet?

Fordi nogle gange for at lære at gå, må vi have en at støtte os til. En at holde i hånden.

Men udfordringen og kunsten er ikke at gøre os afhængige af den hånd der støtter og holder os, men hele tiden at være bevidst om, at vi kan gå vejen selv og blot behøver et lille skub. En hjælpende hånd på vejen.



Og når vi så tør slippe grebet. Og slippe afhængigheden af vores læremestre. Afhængigheden af viden, praksis, jagen efter mere, større og bedre - så kan vi pludselig opdage en stor verden åbne sig for os og folde hele vores indre liv ud.

Og opdage, at vi ikke længere behøver at jage efter vinden.

For vinden. Er os.

Kærligst,

Flora Eriksen

 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Dalai Lama i vores hjerter - om mindfulness og nærvær. Læs mere