At give slip, for at give plads

Når vi bevæger os ind i nærværet med os selv, forventer vi ofte en dyb ro og indre balance. Vi higer efter, at skabe mere indre stilhed.
 Derfor valfarter vi afsted for at lære hvordan man gør, hvordan man kommer ind i stilheden, nærværet og roen i sig selv.

Mindfulness, meditation og stilhedsretreats har aldrig været mere populære. For i den anden ende af skalaen vælter vi os rundt i stress, skilsmisser og ensomhed. Vi håber så inderligt, at dette nu kan redde os fra det hele. At vi kan genfinde den indre ro og det nærvær vi havde, da vi var børn og legede. For nærværet og roen er ikke ny, den bor i os alle sammen fra fødslen. Men den forstyrres alt for hurtigt af omgivelserne, af voksne der ikke er nærværende, af omstændigheder der udfordre os.



Mindfulness er uden tvivl, en af de mest effektive veje, vi i dag kender til at genskabe balancen i et sind i kaos. En af de mest effektive veje til at skabe mere indre ro til at styrke vores hjerne til at modstå livets omskifteligheder langt bedre, så vi ikke ender med at gå i stykker.

Livet er omskifteligt, men nuet er der altid, altid til at stole på. Gennem mindfulness træning kan vi lære at håndtere vores tanker og ikke længere lade dem forfølge os, som gamle spøgelser, der bliver ved med at dukke op, igen og igen, for at skræmme os væk fra dette nu's dragende indtryk af nærvær og omsorg.

Når vi kan møde nuet rent igen og igen, ikke dømmende og åbent med den bedste intention om virkelig at ville, virkelig at være. Fuld opmærksomhed på kvaliteten af den opmærksomhed, vi vælger, lige nu og en attitude af absolut kærlig/venlighed.
 Lige hér opstår magien og stilheden indfinder sig. Men der er en ting, de fleste glemmer i jagen efter vind, i jagen efter at finde større indre ro og mental balance.

Det, vi ikke får fortalt, er at rejsen til at opnå denne indre ro, denne mentale balance på ingen måde er let. Den kræver en del. Faktisk en hel del. Den kræver mod og stor viljestyrke.  For for at kunne give plads til væren, må vi turde give slip på en masse. En masse gamle overbevisninger, der i årevis har dannet rammen om det, vi troede, vi var.

Og at give slip, vækker derfor ofte både indre uro og en del angst og bævren. Det er her mindfulness bliver svært, det er her de fleste står af og “bare” bruger mindfulness som værktøjer.  Men at gå den mindfulde vej er noget af det sværeste og hårdeste, vi kan byde os selv. For det kræver, at vi tør gå ind i hjørnerne af vores sinds dybeste mørke og møde alle monstre, for at kunne slippe dem fri.

Og de kan ikke slippes, før de er erkendt. Og det vanskelige her er, at erkendelsen ikke kun skal komme gennem mental praksis, man må have hele sindet med. Sindet som iboende kroppen. For slippes den ikke i kroppen, forbliver det kun en hul skal.

Som at bo i et hus i skygge og beslutte at male det, købe nye møbler, ændre indretningen, det ændrer på følelsen af at bo der, men det ændrer ikke på tilstanden.

Vi må turde slippe det hele. Slippe alle gamle bindinger til identitet og turde stille os åbne for noget nyt, for at noget nutidigt kan indtage pladsen. Turde mærke friheden i bare at være.

At turde give slip, er noget af det sværeste for et sind, der er bundet sammen af gamle fortællinger og historier. Men vi må slippe noget, for at give plads til noget nyt. Vi må flytte os fra det der holder os fast. Men først må vi nå ind i erkendelsen af, hvad det er der holder fast.
 Hvilke bindinger sindet er viklet ind i.

Mindfulness er på denne måde en erkendelses rejse ind i at afdække sindets indre landskabskort. At erkende hvor meget krop og sind og viklet ind i hinanden og påvirker hinanden. At turde være med det hele i stilheden.
 At turde erkende det hele. Hver og en lille bid.


Takke for det, der har været og gå videre ind i det, der er er og starte med at leve livet herfra. Fra dette nu.

Og den begravelse vi må igennem af os selv og vores “gamle” jeg, kan være smertefuld, hård og ubarmhjertig. Derfor er det så vigtigt at mindfulness kommer med stor hjertelighed, stor indsigt fra den, der giver videre og masser af fokus på den kropslige erkendelse.

Kropslige beroligelse er nødvendig for at kunne få vores mentale gamle mønstre/traumer til at turde nærme sig stilheden. At ae vores frygt i kroppen blidt og venligt og først når den ligger sig stille ned, kan vi gå skridtet videre ind i at give slip.  I at sætte sindets mentale konstruktioner fri.

Siden kommer stilheden langsomt snigende.

Så at have en, der guider dig på rejsen kan være helt afgørende, for rejsens succes.

Men når og hvis du tør rejsen, så vil du opleve stor frihed, stor indre befrielse og stor glæde.

Kærligst
Flora 

Dette blogindlæg blev udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin.

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mindfulness og retreats - stress, skilsmisser og ensomhed. Læs mere