Glæde i livet - sådan får du overskud

Kunsten at give HELT slip og lukke glæden ind.

Jeg synes nogen gange det kan være en svær balance, at holde af sig selv fuldt ud, i denne tid med al den fokusering på lykke, overskud og selvrealisering, især gennem fysiske præstationer og mentalt overskud. For langt de fleste er det jo ting, der ligger så langt væk. Måske ikke i en stille ferie periode, hvor vi rykker sammen med vores nære og giver os god til til det vi godt kan li.

Men lige om lidt når hverdagen banker på igen, så begynder alle udfordringerne og forventningerne til os selv om, at være den bedste udgave hele tiden. Vi oplever, at omverdenen stiller krav til os og forventer af os, at vi skal være på en bestemt måde og opføre os på bestemte måder for at passe ind. Ikke kun på arbejdspladsen er der faste, ofte uskrevne regler, for hvordan man skal være, for at være en succes. Men også i privat livet har medierne efterhånden fået krammet på os, med en masse burde skulle ting, og faste billeder af hvad der er rigtig og forkert og hvordan vi bliver den bedst mulige udgave af os selv. Der findes så mange "sandheder" for det moderne mennesker, at det i sig selv kan skabe stress.

Selv kæmper jeg en indædt kamp imellem at holde fokus på, det der står mit hjerte nær, nemlig at udbrede kendskabet til mindfulness, som en praktisk let anvendelig vej til at få et langt bedre liv, gennem simple ting som forbedret åndedræt, meditation, nærvær og en bedre kontakt mellem krop og sind. Og så holde den spirituelle del ude af det. Som gammel ergoterapeut ligger det mig meget på sinde, at alt det jeg underviser i er evidens baseret faglig viden og derfor er hjerneforskere som Daniel Sigel vigtige redskaber i alt hvad jeg laver.

Men så fik jeg for år tilbage som sendt fra himlen 2 billetter forærende til Michael Bechwith. En amerikansk "Guru" kendt fra The Secret og som jeg ikke havde hørt om før. Så sad jeg der bænket, og blev overøst med ord som: du er den bedste udgave af dig altid, du er fantastisk præcis som du, livet er godt lige nu og skænker dig alt hvad du har brug for, der er masser af kærlighed til alle  o.s.v Et helt igennem umuligt koncept ikke at kunne li og lade sig drage ind i. Jeg kunne bare mærke, at jeg blev langt gladere. Jeg blev i den grad gennem de mange gentagelser af positive affirmationer mindet om, at jeg har det aller bedste liv jeg overhovedet kunne ønske mig. Og jeg gik fuldt opløftet, glad og meget motiveret til at gøre en endnu større indsats for at hjælpe andre derfra.

Og bagefter tænkte jeg, JA det er faktisk mange ganeg simpelt at vælge den lette vej. At huske sig selv på, at vi faktisk allerede på mange måder har alt det vi har brug for, men mest af alt at turde tro på, at livet vil os det godt.

Og lige her opstod så min indre kamp. I mindfulness arbejder vi med, at acceptere livet som det er, at kunne være med det hele og betragte lidelsen ude fra uden at lade den tage magten fra os. At forstå at livet er helt gennem det at der er lidelse og der er glæde, som to kompleksiteter der lever med hinanden i en fin balance. Til genegæld ved vi også fra nyeste forskning i mindfulness træning, at vi mindre vrede gennem meditativ praksis og får en øget evne til at fokusere på vores eget velbefindenede. Så tænk hvis vi helt kunne slippe for at opleve lidelsen, men bare se den, som krusninger på det stille vand. Men det kan vi ikke.

Hvorfor? Fordi  vores krop husker. Kroppen husker den indre steming vi er vokset op med, hver en fiber i kroppen er lige som et musik instrument stemt efter de overbevisninger og stemninger vi er vokset op med. Vore nervesystem er vænnet til en bestemt svining. Og her kommer kampen. Uanset hvor meget vi gerne vil lukke mere glæde ind, kan det blive rigtig svært, hvis kroppen konstant minder os om, at vores fysiske fibre er stemt efter en anden stemning. Jeg mærkede det så præcist efter de 11/2 dag med Michale Bechwith.

Efter at være gået hjem med et total overskud af glæde og fokus på alt det dejlige jeg har skabt i mit eget liv, så satte der sig pludselig en fæl infektion på mit åndedræt. Åndedrættet det der styrer vores evne til at trække vejret og dermed livet ind. Jeg er vokset op i en familien hvor angst og utryghed hang i væggene og den angst og utrykhed hopper igen og igen frem og driller min evne til at være fuldt ud tryg ved livet og udfordre i den grad mit indre lederskab.

Lige præcist derfor, er det så vanskeligt for mange af os at holde fast i at tro på, at livet kun vil os det godt og at der er masser til os alle hvis bare vi vil se det. For rigtig mange af os, er vokset op i begrænsende paradigmer og har lært at kamp er den eneste rigtge måde, at overleve og klare livet på. Men for virkelig, at kunne tage livet fuldt ind må vi kunne give slip, HELT slip på vores gamle overbevisninger og turde tage nye ind. Nye overbevisninger, som ikke kommer fra andres meninger og holdninger, men som kommer fra vores eget inderste ønske, om simpelthen at blive gladere for at være os, at kunne finde langt mere ro og overskud ved bare at være os. Jeg oplever så ofte på mine mindfulness hodl, at den aller vanskeligste træning af dem alle er venligheds træningen. Dette at kunne møde sig selv og sit indre med fuld venlighed og kærlighed. For derefter at sende venlig/kærlighed til verden omkring os. Dette er en stor udfordrimg for mange. Vi er så vant til, at være vores egen væste fjende og kritiker, at det at skulle slippe den og betragte os selv med et åbent venligt sind, volder rigtig meget besvær.

Men jeg kan kun anbefale rejsen, for selv om jeg har spøgelser der en gang imellem dukker op og udfordre den indre fred, så har jeg gennem en fast daglig mindfulness praksis i snart mere end 13 år, fået vendt mit liv til ikke at handle om overlevelse og kamp, men om nydelse og glæde. Jeg har taget magten over mig selv tilbage og fået styr på mit eget indre lederskab, så at jeg til hver en tid leder mig selv og ikke lader andre lede mig på vej. Jeg ved hvem jeg er og hvad jeg rummer og jeg ved hvad jeg vil og hvilke værdier jeg holder højt og lever efter.

Hvis du kunne have lyst til det samme, har jeg lavet en klub AtleveMindfuldt-klubben.dk, hvor du vil kunne få mange af de værktøjer jeg bruger og har har brugt i mange år nu. For når først hverdagen kalder igen, kan det være vanskeligt at holde fokus på, at vi allerede har al den glæde og ro vi drømmer om, hvis vi bare tør vælge den og give HELT slip ;o)

Hav en fortsat dejlig sommer alle sammen

Flora Eriksen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Flora,

Tusind tak for dit indlæg. Blot en lille kommentar, og det er ikke fordi jeg vil belære dig om noget som helst, men se det eventuelt blot, som et lille pip fra et liv ved dette tastatur.

Det du beskriver kender jeg godt. Der er flere og flere mennesker, som oplever denne "limbo zone", mellem frihed, og så vores forestilling om friheden.

Der hvor jeg ser, at det ofte går "skævt", er, når vi vælger at tillægge vores forvirrede tankeskabte verden størst realitet. Eller med andre ord, når du af Michael bliver guidet til maksimalt åbenhed, imødekommenhed - kærlighed - så ER det din naturlige tilstand. Så er det realiteten. Så er det din sande natur. Så er det virkeligheden du oplever....

Straks efter, bryder sindet så ind, og begynder at sige f.eks.: Så let kan det ikke være, eller, jeg har mere vigtige ting at tænke på, eller, jeg kan ikke gå rundt og være "lalleglad" osv. osv.

Alt dette gør sindet naturligvis, fordi det er, hvad det er blevet lært.

De fleste spirituelle mestre taler om, og det har jeg også selv oplevet - et skifte i bevidstheden.

Når det sker, så opdager livet (det liv som jeg er, eller det liv som du er), at sandheden strømmer fra den frie naturlige "tilstand", og så vælger livet, at leve det liv som det er, derfra.

Ind imellem dukker støjen op, men det er ikke længere et problem, for selve fundamentet i dette liv, er nu skiftet, og når livet lever livet derfra, så er det, at det opdager, at ægte frihed ikke er frihed fra, men frihed med.

Kan du have en fortsat fantastisk dag.

Kh. HCA

Hans Christian Andersen er forfatter til 4 bøger om mindfulness, og skriver jævnligt nye artikler om bevidst nærvær og nuets kraft. Læs mere om HCA via hans profil.

Tusind tak for din søde kommentar Hans Christian og du har jo fuldstændig ret. Men for rigtig mange bliver hverdagen for svær og uoverskuelig, mange har brug for en daglig Michale i øret hver dag, før det kan lykkedes at mærke det du beskriver. Men skønt når det opleves .

Tak kærligst Flora

Glæde i livet - sådan får du overskud. Læs mere