Føj (for) kærligheden

At bevæge sig ind i livet er en svær balance gang. Der er så mange krav og usagte forventninger til os mennesker i dag. Det er som om, at vi skal begå overgreb på vores oprindelige DNA struktur, for at passe ind i tidens trend af overfladw og hurtigløb.

Vi skal vride vores indre så meget, at det desværre alt for ofte går midt over. Der er så mange ting vi ikke må og så mange ting vi skal gøre, for bare at være. Vi må ikke have følelserne med på arbejde og slet ikke vise dem, vi skal være robuste, så vi ikke går ned med stress og piver over de næste omstruktureringer, opstramninger og nye systemer, vi skal præsterer og være succesfulde og løbe stærkere og fremstå smukke vel trimmede og overskudsagtige.

Vi skal videre, videre, videre.

Og vi glemmer helt dybden af det at være menneske. De indre kerneværdier vi alle har. Vi vil nemlig rigtig gerne holdes af. Vi vil rigtig gerne vide, at vi er afholdte og vellidte. At nogen vil os det godt, at vi duer til noget. Vi vil gerne være en del af flokken og derfor tilpasser vi os blindt og i processen, får vi desværre ofte smidt vores egne indre værdier ud med badevandet.

Vi får spist de der færdigmad's produkter fordi det var det nemmeste og lagt os på sofaen i stedet for løbeturen eller meditationen/yogaen, fordi der bare ikke er mere at gi af. Vi får taget de nemme løsninger, vi får snerret ikke kun af partneren, men også af børnene og ikke mindst skældt os selv ud, for manglende kontrol og overblik inden vi nogensinde har fået startet dagen.

Og ender med at føle os som en fiasko, inden dagen nærmest er begyndt. Sådan er hverdagen for rigtig mange af de mennesker jeg møder i mit daglige arbejde. Og vi glemmer helt at stoppe og mærke os selv. At kramme os selv og sige pyt. Vi får hud sult, som der stod i en artikel forleden.

Men der er en anden vej at gå, en kærligere venligere vej, hvor vi kan lære, at vi er præcis som vi skal være.

Og vejen går gennem kærlighed.

Ups, nu sagde jeg det.

For det er desværre et ord, vi har det svært med i vores tid.

Når vi starter hold op på Mindfulness Akademiet, gør vi meget ud af ikke at bruge ordet kærlighed, fordi det skræmmer rigtig mange. Vi venter også med at kramme folk til de selv er klar.

Vi taler om kærlig/venlighed og medfølese. Om heartfulness. Og vi møder folk med dyb øjenkontakt helt udømmende og lader dem selv folde det ud, de nu synes de vil folde ud. Vi, undervisere, ved således absolut ingenting om vores deltagere når de kommer. Det giver en frihed til den enkelte til bare, at være og læne sig lidt tilbage. Og turde vise hvem de er og turde vise deres skepsis og sige den højt.

Og vi viser vej gennem blide krops terapeutiske øvelser, ind i opløsningen af de gamle overbevisninger og regler.

Vi prøver langsomt og blidt, at vise folk vej ind til deres eget indre kærlighedsrum.

Og når det først begynder at åbne, så sker der noget magisk. Så slipper forsvaret, facaden falder og kroppen giver slip, åndedrættet flyder frit igen.

Prøv et øjeblik, at sætte dig med et lille smil på læben.

Bliv siddende sådan her og træk vejret dybt ned i maven.

Bare iagttag dit åndedræt, mens du fastholder det lille smil på læben.

Gerne 10 min.

Lad nu det lille smil, langsomt sive med ud i kroppen i hver eneste indånding.

I udåndingen forestil dig, at du slippe al gammel stress, jag og bekymringer du er klar til at slippe.

Og blive siddende her med tanke på, at du fylder hver en lille celle i din krop op, med det her lille smil og
dyb accept af, det der er dig lige nu.

Sid sådan her mindst 10 min.

Mærk så forskellen i hel dig, inden du går videre ud i dagen.

Når vi slutter efter den 9 gang, så er folk blevet vilde efter, at få mere KÆRLIGHED. For pludselig kan ordet siges højt. Pludselig har deltagerne opdaget, hvor meget det healer dem selv, deres liv og deres krop, når de tør være med kærligheden.Ikke påtaget, ikke for meget eller forkert. Men ren kærlighed fra oplevelsen, af at være helt som du skal være. Og når vi alle oplever det, så sker der noget magisk i hele vores menneskelige system.

Så er der noget der slipper. Så bliver der mere plads indeni. Noget der før var hårdt, bliver blødt.
Så udvider åndedrættet sig igen, så giver det autonome nervesystem slip og plads til at de parasympatiske kan tage over, rense ud og heale op. Og fylde os op med venlighed og accept af, at livet er, som det er.

At vi er, som vi er og det er godt nok. Og her opstår magien, her kan der pludselig krammes og her kan alle pludselig opleve sig lige, give slip og flyde med. I dyb tillid til livet, til sig selv og at det nok skal gå alt sammen.

Kærligheden healer os. Jeg har oplevet så mange nu, slippe medicin, blive fri for sygdomme og opleve sindet slippe gammel angst og fastfrysning.

Og alt sammen gennem kærlighed.

Men er mindfulness kærlighed da? Måske ikke i første omgang. For mindfulness har også sine begrænsede rammer. ( i nogen sammenhænge)

Men i dybden og essensen af mindfulness ligger dyb kærlighed. Kærlighed til livet og verden, kærlighed til sig selv og i høj grad også til din næste.

I østen er ordet for sind og hjerte således præcis det samme.

Og derfor er den dybe mindfulness praksis, at komme hjem til sig selv, at blive sin egen bedste ven og opdage, at der altid er meget mere der virker, end der ikke virker.

En dyb kærligheds rejse.

Og verden har i den grad brug for mere kærlighed, som den ser ud lige nu. Og det sjove er, at al ny forskning peger på, at det er når vi mennesker er venlige ved os selv og andre, når vi er i kærlige relationer, når vi gør gode ting for andre helt uselvisk, når vi udviser empati og medfølelse så er det der, vi trives aller bedst både fysisk og psykisk.

Ny forskning viser, at selv det at spise i kærlige venlige og nræværende sammenhænge, healer vores tarmflora op og skaber bedre balance. Noget der er overordentlig vigtigt for vores psykiske velbefindende.

Så vi har brug for kærligheden!

Kærlighed rocks.;o)
Kærlighed sætter fri.
Kærlighed burde være fremtidens receptpligtige medicin.
Kærlighed gør rask
Kærlighed skaber robusthed.

Kærligst
Flora 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kærlighed - Føj for kærligheden. Læs mere