Mindfulness til børn - godt eller skidt?

Anonym

Er Mindfulness til børn godt eller skidt?

Mindfulness er kommet for at blive. Og nu spreder det sig lige så stille videre, til vores børn. Flere og flere af vores elever efterspørger meditationer og måder til at give mindfulness videre til børnene.
 Og Bogen “Det stille og rolige rum” fra forlaget Mindspace er netop kommet på gaden med mindfulness træning til børn inkl. små dejlige børnevenlige meditationer.

Og rundt om i landet indføres mindfullness stunder med børn. Eller det der i hvert fald kan kaldes ro stunder, stilhed, meditation og måske endda yoga til børnene. Alt dette fordi de voksne, har opdaget, at her er virkelig nogle effektive værktøjer til at skabe mere ro i en larmende hverdag.

Og værktøjerne ved vi forskningsmæssigt virker på børn, især dem med adfærds forstyrrelser, men   som i høj grad jo også gavner alle andre børn, i den hektiske hverdag mange børn lever i, i dag. Så mindfulness til børn er super godt.

For rigtig mange moderne børn mangler ro, mangler evnen til at kunne finde balance i sig selv og endnu vigtigere, mange moderne børn mangler evnen til at mærke sig selv og til  at mærke ægte empati og medfølelse. Også til sig selv. Fordi de alt for hurtigt og let gøres forkerte og rettes på, måles på og findes for lette eller for tunge, for kloge eller for dumme.
Vi har den stor etikette maskine fremme i de her år, især når det gælder vores børn.

På mange måder, var det så meget nemmere, at være barn da jeg var barn, (selv om jeg led mange afsavn, i forhold til at blive forstået og set som den jeg var). 

Så fik jeg i det mindste lov at være i fred!

Der var så meget ro over min barndom. Vi gik i skole og havde forholdsvis rimelige tidligt fri. I hvert fald så der var plads til og tid til, at gå ned i skoven, bygge huler, spille hockey på vejen eller bare sidde på værelset og lege helt alene eller lave ingenting.
Der var plads og ro til bare at få lov at være, uden at skulle aktiveres og holdes i gang hele tiden. Uden konstant at være overvåget af voksne.
Og meget få TV kanaler, så det gav sig selv. Min mand griner altid af, at jeg kan tyske reklame sange fra 80èrne, men der var ikke andet børne TV end tysk, hvis man skulle se noget overhovedet, for jeg er vokset op i Sønderjylland ;o)



I dag aktiveres børn konstant. De skal gå til en masse, de skal lære en masse, de skal trænes, øves og presses hele tiden. Meget få børn får lov til bare at være. Bare at sidde og falde i staver og falde hen, uden at vi tror der er noget galt med dem. Og uden at de voksne konstant holder øje med dem.

Og velmenende pædagoger og forældre tror, at vi skal tale med vores børn om alting. Hvordan har du det lige nu, hvad føler du lige nu, hvorfor deltager du ikke, hvorfor slog du, hvorfor ser du ikke glad ud osv.
Børn bombarderes med voksnes ord.

Men børn har ikke brug for alle de ord. De har langt mere brug for, at lære at forholde sig til det de mærker i sig selv, at lære at stole på deres krops instinkter, i stedet for at skulle tales ind i alle mulige og umulige sammenhænge og forståelse. 

De skal ikke forstå så meget endnu, de skal langt mere lære at stole på deres mærkninger og forstå hvad det betyder. Samt få en forståelse af, hvordan de kan lære at håndtere det de mærker, uden at gå i stykker af det, uden at skulle gøres forkerte eller druknes af ord og etiketter.

De har ikke brug for alle de etiketter der sættes på dem. De har langt mere brug for bare at få lov at være i fred. Børn kan rent faktisk godt være nærværende, da det ligger helt naturligt i dem, i os fra fødslen. Men vi har brug for at få fred til at vedligeholde og videre udvikle evnen til nærvær og indre ro.

Det er svært i en verden hvor voksne hele tiden overvåger og sætter ord og aktivitet på alt. 

For alt det kræver er langt mere at lade barnet  mærke at det er godt nok som det er, at lade barnet føle sig elsket, præcis som det er.  Og at der ikke er noget forkert ved, at barnet mærker det det gør.

Så når vi tænker mindfulness til børn, skulle vi måske hellere kigge på hele strukturen omkring det at være barn. Vi skulle måske hellere lære at slappe lidt mere af som voksne og så give børnene plads til at være børn. Til at finde deres egne små frirum,  til at give dem deres egen tid tilbage. Tid til bare at falde i staver og falde hen, uden at skulle ræse fra det ene til det andet.

Jeg tror langt mere, at vi voksne har et problem, end at der er noget galt med vores børn. Vi voksne er blevet så optaget af os selv og vores behov, så vi hele tiden prøver at overføre det til vores børn. De skal være sunde, de skal være glade, de skal være kloge, dygtige, kreative og meget andet. Krav, krav og krav og alt for lidt kærlighed og nærvær.

Måske det ville gøre en langt større forskel, hvis mor, far, pædagoger og lærer først og fremmest løste deres egne løse ender, i stedet for at gi dem videre til vores børn.

Slip etikette maskinen lidt og prøv som voksen at finde ro i dig selv. Ikke bare ro, som at være stille, men ro med det hele du rummer.

Drop burde/skulle tyraniet og lær dig selv, at nyde livet langt mere end at skulle yde hele tiden.
Der er intet vi skal nå, enden kender vi alle sammen, den er ens, der venter kun døden.



Mindfulness handler i høj grad om at komme ind i sig selv igen og lære hele sig at kende. At turde gå vejen ind og se alle sine egne spøgelser i øjnene og slutte fred med dem. 
Når ikke vi kan finde fred med alle vores egne sider og uforløste bagage, så kan vi simpelthen ikke sætte os i den andens sted, så kopierer vi bare vores egne behov og problemstillinger videre til vores børn.
Epigenetikken taler sågar om, at vi rent genetisk giver vores problemer videre til vores børn.



Og her er tænkning ikke nok. Her er vi nød til gennem krop og mærkning, at forløse det der er på spil. For børn mærker alting.
Og når  du tror du kan snyde dit barn ved mentalt at have parkeret dine gamle spøgelser, så snyder du mest af alt dig selv, for din krop og dit nervesystem vil afsløre dig med det samme.

Så i min optik starter mindfulness til børn, med at de voksne lære mindfulness. At de voksne, der velmenende og med god grund, gerne vil give mindfulness videre til børn, selv først tør gå hele vejen og komme ned kroppen.  Ind i de mentale spindelvæv gennem egen mindfulness træning. Ikke bare over et par dage, nej komme helt ind i kernen af sin egen indre ro og balance, ved at se det hele i øjnene med accept, nærvær, nysgerrig og kærlig/venlighed.
At vi voksne kommer tilstede i os selv og vores liv, med fuldt nærvær på en ikke dømmende kærlig/venlig måde.



Så ja, børn har brug for vi lærer dem mindfulness, at vi hjælper dem til at finde indre ro og balance. At vi giver dem plads til stilhed, til at mærke efter.

Men meget ville være langt lettere, hvis vi voksne gik forrest og viste vejen.

Hvis vi voksne var langt mere empatiske og medfølende overfor os selv og hinanden, hvis vi voksne udviste langt mere ro og balance, så ville mange ting gi helt sig selv, både i familien og i det professionelle arbejde med børn.


I disse dage starter vores helt nye koncept af HMSR hold til stress ramte mennesker. Og det har været overvældende så skidt mange mennesker har det. 
Vi er blvet kimet ned af mennesker, der lider i livet. Virkelig trist.
 Så der er en kæmpe opgave vi skal løse som voksne, hvis ikke for vores egen skyld, så i høj grad for vores børns skyld.

Og husk nu:  det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom.

Kærligst
Flora Eriksen

Dette blogindlæg blev udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin. 

__________________________