Din krop - ven eller fjende?

Jeg er kvinde. Og som alle andre kvinder, er jeg udstyret med en lille indre stemme, der hele tiden prøver at fortælle mig, at min krop burde se anderledes ud end den gør. At den ikke er helt optimal, fordi der lige er dét og dét, der ikke er godt nok. Stemmen får især næring, når jeg af uvane kommer til at kigge i ugebladene eller magasinerne.

Nu skriver jeg stemme, men i mange år var det faktisk ikke bare én enkelt lille stemme, men nærmest et helt kor af stemmer - faktisk et kæmpe råbekor, der konstant fortalte mig, at min krop var min fjende, at den var grim og upålidelig og bare slet ikke i orden.

Og da jeg i min opvækst og ikke mindst i teenageårene havde nogle grimme oplevelser, stod det kun som en bekræftelse af, at min krop var grim og absolut ikke brugbar.

Så skete der alligevel noget, det betød en ændring. Som tyveårig blev jeg rigtig alvorlig syg og var tæt på at miste livet, men slap i den sammenhæng nådigt med blot at miste den ene nyre.

Da besluttede jeg, at det var tid til at blive ven med min krop igen, at det var tid til at finde glæden og livet og ikke mindst glæden ved at være mig igen. Jeg skruede ned for råbekoret. Jeg blev hjulpet godt på vej, ved med stor forundring og glæde, at se, at - på trods af alle de hårde strabadser min krop havde været igennem - så helede den stille og roligt igen. Den kunne med andre ord overkomme det mest utrolig og stadigvæk fungere endda uden en ret så væsentlig indre del af min krop.

Gennem de kommende år begyndte jeg langsomt at træne mig selv mentalt til at kunne  elske min krop igen. Det var en sej og hård kamp, for der var så mange gamle historier, der lå skjult og gemt i mit sind og min krop om ikke at være perfekt, om at andre nedvurderede mig og min krop, nok fordi jeg tillod det, der skete - eller i hvert fald ikke sagde fra overfor det. Det gik stille og roligt op for mig, at jeg havde taget offerrollen på mig. Og at jeg ved at gøre dette, faktisk skadede min krop og min selvopfattelse endnu mere.

I dag, når jeg så ofte møder kvinder og mænd, der har det på samme måde med deres krop. Der helt har glemt deres krop eller rettere prøvet at fortrænge kontakten til den. Enten på grund af dårlige oplevelser i opvæksten eller fordi de lever med smerter af en eller anden form. Eller måske fordi de ganske enkelt bare aldrig har fået lært, hvordan man kontakter sin krop og bruger denne kontakt til at skabe øget livskvalitet for sig selv.

Som en erhvervsleder, der var gået ned med stress, sagde til mig på et tidspunkt: Før jeg gik ned med stress og nogen spurgte til at mærke min krop, tænkte jeg, det kan jeg da sagtens, jeg mærker jo når det gør ondt i knæet efter en løbetur? Men nu ved jeg bedre, nu ved jeg, at det at mærke sin krop går langt dybere og rummer meget mere.

Kroppen er den vigtigste informator, vi overhovedet har. Det er gennem kroppen, at vi oplever sanser og fornemmer, hvordan vi reelt har det både med os selv og med det, der sker i verden omkring os. Det er ikke noget, der sker i hovedet alene. Gennem blandt andet Vagus-nerven er krop, sind og hoved flettet sammen i et finmasket net, der er afhængig af hinanden for kunne fungere optimalt.

Men - kunne du, kære læser, så finde på at spørge - hvordan kommer man overhovedet i gang med at elske og forstå sin krop igen?

Mindfulness er et fantastisk værktøj, hvor vi ganske langsomt lærer at gå på opdagelse i vores krop, vores sind og vores hoved igen.

Gennem blide yoga stræk får vi lært os selv, at kende, vi får lært vores egne mønstre at kende. Når vi mærker en grænse i os selv, stikker vi så af, bliver vi pivede eller vrede eller hvad sker der. Alle disse følelser og tanker, der opstår midt i et yoga stræk, kan fortælle os så meget om resten af vores måde at være i verden på. Husk, at de tanker, vi giver plads. De indre stemmer, vi lader fylde bliver vores historie. Vores nuværende sandhed.

Hvis disse stemmer konstant taler negativt om din krop og dig selv, så sendes der hele tiden stresshormoner ud i din krop. Din krop er hele tiden på overarbejde og det er ikke sundt. Vi må lære at tale lige så pænt til vores egen krop og være lige så venlig overfor den, som vi er overfor vore bedste ven eller veninde.

Og selv om yoga ikke er den eneste vej, så er det en af de rigtig gode veje til at finde glæde ved kroppen igen, da udgangspunktet er blidt med fokus kun på dig, din krop og dit åndedræt. Ingen præstation, bare ren værren og opdagelse i krop, åndedræt og sind.

Rigtig mange motionstyper fokuserer meget på præstationen end på selve oplevelsen og vejen tilbage til at elske sin krop går gennem nydelse og glæde. Hele omdrejningspunktet skal være nydelse, glæde og nærvær, uanset om vi taler om motion, mad, nærkontakt med andre eller alt andet i livet.

Der er ikke nogen perfekt krop. Der er ikke nogen ideal standard. Der er den krop, der er din og den er perfekt - præcis som den, uanset hvor mange deller eller rynker, den har. Uanset hvad, så fortæller den dig bare historien om at være dig og det i sig selv er en gave.

Elsk din krop, forkæl den, nus den, nyd den - den er din bedste ven. Det er din. Og den er med dig hele vejen. Vær god ved den.

Kærlig hilsen
Flora Eriksen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Kvinde - sådan bliver du ven med din krop. Læs mere