Dyrk livsglæden - se efter livets små glæder

Dyrk livsglæden - se efter livets små glæder

Jeg købte i dag en køleskabmagnet hvor på der stod: chokolade er bevis på, at Gud vil have vi skal være lykkelige. (Jeg elsker nemlig chokolade). Men budskabet går for mig også dybere end som så. Jeg tror nemlig på, at Gud (hvis han findes) virkelig ønsker og har skabt os til at være lykkeige, vi for bare forvirret os ind i kringlede kroge af vores sind og fare vild i overbevisninger om at tanker er hele sandheden om den vi er og at livet er ren lidelse. Det er det også, men det er også så meget mere og lidelse og på samme måde som lykke naturlige bestanddele af det at være menneske, så det handler i højere grad om at kunne takle begge dele lige godt.

Jeg arbejder jo hver dag med at lære mennesker, at se mere på det gode i dem selv og i livet og at takle det svære langt lettere. Sammen med 2 gode kollegaer har jeg firmaet www.styrkecompagniet.dk som arbejder med at sætte fokus på styrker hos ledere, pædagoger og organisationer. Vi træner organisationer og mennesker i at sætte fokus på det bedste, på stjernestunder og styrker, fordi vi ved at det giver det psykologiske overskud der skal til for at takle livets kompleksiteter langt bedre.

Og gennem mit arbejde oplever jeg at det er utrolig svært for mange at turde vælge lykken eller det gode liv. Der er en tendens til, at vi ikke må blive for lykkelige, at det skal være lidt svært alt sammen ellers er det ikke ægte. Jeg har jævnligt hørt vendingen: det kan også blive for positivt!

Hvorfor spørger jeg så og hvordan? Jamen så er det ikke ægte?

I mange år arbejde jeg i slagteribranchen som HR vejleder og der var rigtig mange der kun så alle begrænsningerne alt det vanskelig og ofte fik jeg at vide, at jeg var for pisseirriterende positiv når jeg prøvede, at vise dem alle de ting der faktisk fungerede og som de lykkedes med.

Forleden holdt jeg oplæg om arbejdsglæde for 115 mennesker og fokus var forskningen og værktøjerne fra positiv psykologien og jeg oplevede at der blandt deltagerne var en massiv modstand imod budskabet. Ja men hvad så med alt det vanskelige, vi kan jo ikke bare gå rundt og være glade hele tiden?? JO!!! Det kan vi faktisk godt, det kræver bare at vi vil det og vil arbejde på det. Det letteste i verden er at være sur og trist for det kommer helt af sig selv, mens glæden skal der arbejdes lidt mere for og derfor, lige præcist derfor er det så vigtigt at vi gør en indsats hver evige eneste dag, forskningen siger at der skal 3 gode historier til at opveje 1 dårlig, så det kræver en indsats og et øget fokus.

Vi må godt være som Ole Henriksen, vi må godt fejre livsglæden hver dag, for ved du hvad vi får det faktisk bedre af det, vi lever længere og vi har et bedre helbred, flere venner større kreativitet o.s.v. Så hvorfor pokker er det at der er så meget modstand på.

Selv blandt mine psykolog kollegaer er der en stor gruppe, der synes det der positiv psykologi er noget pjat, at det ikker seriøst nok. Det er som om en del af os vælger, at være gnavpot for så har de det bedre og så bliver det lidt mere seriøst og ægte? Vrøvl siger jeg!

Der skal faktisk ikke så meget til, for at få det bedre, vi kan faktisk godt få et langt bedre liv, hvis vi virkelig vil det. Prøv lige at spørge dig selv lige nu: er du villig til at sætte alt ind på at blive lykkelig lige nu???

Måske du har set den gode udsendelse Pessimisterne der kører på DR2 hver mandag aften, så vil du se hvor svært det kan være, at turde vælge lykken og det gode liv. Og tro mig, jeg har været der hvor livet var usædvanlig sort og bekymrende. I mange år gik jeg rundt og præsenterede mig selv inddirekte som: Dav jeg hedder Flora jeg har haft en svær opvækst og været udsat for overgreb og er meget ulykkelig, så vil du godt tage dig lidt af mig. Det var ikke sådan jeg sagde det, men det var det jeg udstrålede og så kunne jeg ikke forstå at jeg var single i så mange år ;o)

Jeg har siddet på kanten af haven i Torshavn mens alle andre fejrede Olaj fest og kigget ned i det sorte vand og tænkt det var langt bedre hvis jeg bare forsvandt ned i mørket og var væk både for mig og for alle andre. Men jeg gjorde det heldigvis ikke.

I dag har jeg den samme barndom bag mig, jeg har de samme gener med mig, men jeg har bevidst valgt at gøre noget andet med den pakke der hedder Flora Eriksen. Jeg har valgt at kun at pakke alle de gode ting ud og ligge de andre ting kærligt på hylden for der gider jeg ikke bruge min energi mere. Og det magiske er, at jeg efterhånden kun tiltrække de gode ting i livet de gode oplevelser.

Jeg har den skønneste familie, de dejligste venner, det bedste arbejde i verden og de skønneste kollegaer. Jeg ved præcist hvad mine styrker er og jeg fejre dem hver dag. Og når jeg har dårlige dage, så giver jeg mig selv lov til at have dem, vel vidende at det kun er en del af livet, men langt fra hele sandheden om mit liv.

Når jeg møder modstanden så vælger jeg at bruge mine styrker til at håndtere dem, så jeg ikke går i stykker af dem. Jeg sætter ord på, når jeg oplever ubehag og når jeg oplever glæde. Hvordan gør jeg det?

Ved at tage mig selv alvorligt og bruge alle de værktøjer jeg har. Ved hver dag at sætte fokus på taknemmelighed, oprigtig taknemmelighed, ved hver dag at gøre gode gerninger for andre helt uden bagtanke, ved altid at møde verden med venlighed, passe på min krop og mit sind gennem yoga og meditativ mindfulness praksis, ved at tage mine indre spøgelser alvorligt ( går i kropsterapi forløb) ved at fejre mine succes og bearbejde mine fiaskoer og bruge mine venner, familie og kollegaer som backup når livet er svært.

På den måde sikre jeg at der aldrig mere er noget der får lov, at tage min livsglæde fra mig. Hver dag er en glædens dag for mig også de sorte dage præget af stress, for jeg er i live, jeg er sund og rask og jeg elsker nogen og føler mig elsket. Hvis jeg skal provokerer jer alle helt vildt, så vil jeg sige, at det er nogen gange er for let at give op og kræver alt for meget arbejde at vælge glæden og mange af os er for dovne. Hvad vælger du?

Husk der er altid hjælp at hente hvis bare du vil række hånden ud og tage imod. Og ingen er forkerte, vi kan bare være havnet det forkerte sted og så gælder det om at finde hjælp til at komme tilbage på sporet. Jeg var heldig at møde en lærermester på min vej og at have stædigheden til ikke at give op.

Flora Eriksen

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Livsglæde - se efter livets små glæder. Læs mere