Accepter lidelsen med mindfulness

Når mørket banker på og det dårlige humør sniger sig ind på os, når vi ikke er den gode udgave af os selv, så får vi ofte dårlig samvittighed og slår os selv oven i hovedet. Derved kommer de mørke føleser let til at vokse og måske sætte sig endnu bedre fast i os.

Men det dårlige humør og de sorte tanker er næsten ikke til at undgå for nogen af os. En gang imellem griber de dårlige stemninger os alle i mere eller mindre grad. Der kan være mange grunde: for meget arbejde og travlhed kan hive os væk fra den indre balance, og derved opstår der hurtigt frustrede stemninger. Det kan være homonelt at vores humør bliver trukket ned ad en gang imellem, eller det kan være at vi simpelthen lader følehjernen løbe af med os igen og igen, fordi vi ikke lige når at stoppe op og reflekterer over hvor stemningerne kommer fra. Vi tror simpelthen på, at alt det der opstår indeni os er hele sandheder og giver dem plads og fylde. Som en af mine undervisere en gang sagde: de dårlige tanker er som vennerne fra bodegaen, når vi først invitere en med hjem på gratis øl, så kommer alle de andre også væltende.

Vi bliver nødt til at acceptere, at lidelse er en del af livet, at nogen gange griber mismodet os alle og det er helt naturligt. Vi i den vestlige verden har fået et eller andet billede af at det vi skal tilstræbe er super positivisme hele tiden og altid være i godt humør. Det er sådan det blive brandet i medierne og hos mange af de kendte. "jeg fik en alvorlig sygdom, men blev bare lykkeligere bagefter" og " det gode humør er et valg og vi kan vælge det hver dag" o.s.v. Men sådan er det jo ikke for nogen af os. Jeg bliver ofte spurgt af mine kursister eller klienter: er du aldrig i dårligt humør, har du ikek dage hvor du synes du ikke slår til"?

Og jo da, jeg har også dårlige dage, bloggen her er inspireret af en af mine dage, hvor verden føles lidt tungere end den plejer. Men jeg ved til gengæld, at det bare er et øjebliksbillede. Hvor jeg før ville dykke ned i den dårlige stemning, som var det et behageligt spabad og ligge der og sumpe måske i flere dage, så tager jeg nu kun et enkelt lille dyp i poolen og så er jeg oppe igen. Ikke fordi jeg fortrænger den dårlige stemning, men fordi jeg har lært at acceptere, at det også er en del af at være mig og jeg kan betragte følelsen fra et andet sted i mig, hvor den ikke får lov at tage bolig i hele mig, men kun bliver i en del af mig. Jeg ved at en gang imellem så rammer denne stemning mig og jeg behøver ikke søge efter en grund (som jeg så ofte gjorde før i tiden) jeg giver den plads og allerede der mister den sit tag i mig.

Kunsten er ikke at skubbe stemningerne væk, men at lade dem være som de nu er, uden at dyrke dem og uden at gå på opdagelse i alle mulige og umulige årsager. Ofte er de dårlige stemninger opstået, fordi vi begynder at dykke ned i gammelt "affald" eller lader ting, som sker tage fat og hive gamle spøgelser frem igen og igen. Vi lever livet i fortiden og drømmer om fremtiden og derved går vi glip af det gode liv der er lige nu. Elsk i stedet hel edig med alt det som er. Det handler ikke om enten eller, men om at få nogle nye værktøjer, til at håndtere det vanskelige langt lettere, så vi ikke går i stykker af det. Jeg har i min fortid oplevet mig selv sidde på et badeværelse midt om natten fuldstændig opløst i gråd og ulykkelighed, over det at være mig og skulle rumme så meget smerte. Jeg har stadigvæk den samme historie med mig, den samme fortid det kan jeg jo ikke ændre, men jeg har lært at håndtere og se på den på en helt anden måde, gennem Mindfulness, mental træning og daglig meditativ praksis.  (og motion og sund kost, kunne være en helt ny blog ;O)

Jeg havde en fantastisk oplevelse sammen med min lærermester sidst jeg var på retreat hos ham. Undervejs i retreaten kommer en meget ulykkelig kvinde op på scenen til ham og grædende begynder hun at forklare hvor forfærdeligt hun har det. Hun nærmest hulker sig igennem fortællingen og slutter af med at sige : vær sød at hjælpe mig ud af det her! Så bliver der helt stille og min lærermester kigger på hende med et sødt smil i nogle minutter. Så siger han: hvordan er du dog kommet derind? Alle kommer til at grine og selv kvinden griner lidt, idet det går op for hende, at en stor del af hendes smerte består i, at hun har fået fanget sig selv i en labyrint af dårlige tanker, der alle kun holder hende fast og bekræfter hende i at livet er forfærdeligt. Den  næste halve time løsner min lærermester lige så stille og roligt alle de mentale knuder op for hende og hun ender med at gå lettet ned fra scenen. Ikke at smerten er væk, men hun har set at den kun er en del af sandheden, om at være hende og hun kan nu bedre rumme den, fordi hun ikke tager det hele som sandheder, men kan betragte det som "små uartige brøn" der prøver at skabe spild i hendes sind.

Derved får vi faktisk allerede et overskud til rådighed, som gør det lettere at finde løsninger og veje ud af smerten. For selvfølgelig kan der være livssituationer, der er meget vanskelige at være i. Men jo mere vi låser os fast i smerten, jo svære bliver det at finde ud igen. Vi må derfor hjælpe os selv, eller hente hjælpen udefra, til at få lært at håndtere smerte uden at gå i stykker. At vi alle på et eller andet tidspunkt oplever smerte i mere eller mindre grad og det er en del af livet. Vi må elske det hele, for at at kunne nyde at få helheden med.

Tag derfor ikke livet personligt og som en kamp, men se alle livets facetter som en læreproces. Jeg har lært meget og rigtig meget om mig igenne mit mangeårige liv og jeg nyder hvert et øjeblik i mit liv uanset min indre tilstand, for den er kun et øjebliksbillede af sandheden.

Flora Eriksen

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Accept af din lidelse med mindfulness. Lær hvordan på Levlykkeligt.dk