

Hvad sker der når du får en mødeindkaldelse? Checker du din kalender og accepterer hvis du ikke har andet i kalenderen?
Det gjorde jeg da jeg var leder. Og guderne skal vide at der var mange møder. Jeg kunne bruge det meste af dagen på at sidde i det ene mere langtrukne og ligegyldige møde, efter det andet.
Og jeg overvejede aldrig hvad det kostede. For det var jo bare sådan..jeg var leder og derfor skulle jeg deltage i alle de møder.
For nyligt blev jeg opmærksom på en hjemmeside, hvor man kan taste nogle estimerede tal og få et svar på hvor mange penge møder koster om året. For sjovt tastede jeg de tal jeg mente var gældende fra min tid som leder. Og her stoppede det sjove brat. For tallet var langt fra sjovt!
800000 kr. pr år havde vi i min afdeling holdt møder for - 800000 !!!! Jeg var ved at gå bagover. Det tager ikke lang tid at regne ud, at hvis vi bare havde arbejdet med at blive 10% mere effektive i forhold til møderne, så kunne vi vinde 80000. Det er jo alligevel en slags penge. Og faktisk også mere en mange af det andre besparelser, jeg ellers jagtede i mit budget.
Men nu er det jo så super nemt at være bagklog, så det her ville jeg bruge til noget. Derfor udformede jeg 2 sætninger som de ledere jeg hjælper, kan bruge når de bliver indkaldt til møder.
1.
Hvad kan jeg bidrage med til mødet, som ingen af de andre kan?
2.
Hvad kan jeg få med fra mødet, som jeg ikke kan få andre steder?
Ved at stille dig selv de 2 spørgsmål hver eneste gang, en mødeindkaldelse dumper ind i inboksen, har du mulighed for at sortere. Hvis svaret på de 2 spørgsmål er "ingenting" og du alligevel vælger at deltage, har du en perfekt mulighed for at se lidt på hvorfor du mener du bør deltage i møder du intet får ud af og intet bidrager til.
Er det fordi du har brug for at vide alting "first hand" og hvorfor er det så vigtigt?
Eller er det fordi du mener at du som leder "bør" deltage da det sender det rigtige signal? - også selvom det er tidsspilde?
Eller hvad er din årsag?
Hvis du vil have mere tid, så er du nødt til at prioritere knivskarpt. Og møder er en virkelig godt sted at starte.
Godt fornøjelse med de vigtige møder - og lad de andre om de ikke vigtige ;-)
Annette Klausen
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer