Skæbnen er givet

 Findes der en skæbne, og hvis der gør, er vi så låst af den, eller har vi mulighed for at påvirke vores liv i den ønskede retning?

Begge dele er sande. Vi er alle konditioneret forskelligt, og vores skæbne er bundet til vores konditionering. Vi kunne også sige, at vi alle er skabt til forskellige ting. Vi rummer alle hver vores genetiske, sociale og sjælelige konditionering. Samspillet mellem disse tre konditioneringer udgør vores skæbne, og dermed den opgave vi har hver især i det fysiske liv.

Så længe vi lever det almindelige fysiske liv, vil alle vores handlinger tage udgangspunkt i dette konditionelle samspil. Vores skæbne vil være fastlagt som følge af forholdsvis logiske adfærdsmønstre set ud fra det, og vi vil ikke have synderlig stor mulighed for at påvirke det. Vi er kort sagt, som vi nu engang er.

Men løfter vi vores bevidsthed op over det fysiske plan, kan vi påvirke vores konditionering og skabe vedvarende forandringer. Derved kan vi også ændre vores skæbne og adfærdsmønstre. Når vi bagefter "lander" i vores fysiske krop igen, er vi en ny udgave af os selv. Muligvis ikke som et total-makeover, men ikke desto mindre med et andet afsæt end før. Gradvist kan vi skabe ret store forandringer i os selv og vores liv.

Her ville den indiske fatalist naturligvis sige, at hvis man gør det, så er det, fordi man er konditioneret til netop det. Underforstået at det er ikke for alle at gennemføre sådanne forandringer.

Men det er jeg uenig i. Jeg mener, at alle menneske er konditioneret til at hæve deres bevidsthedsniveau og skabe vedvarende forandringer af deres konditionering. Alene af den grund at vi er mennesker. Det er vores evolutionære trin at være bevidste om, at vi er bevidste. Det er dér, vi er. Derfor har alle mennesker potentialet til at gøre sig fri af deres konditioneringer. Det er et spørgsmål om vilje og ikke nødvendigvis den intellektuelle af slagsen. Og viljen er indiske fatalister jo ikke ligefrem verdensmestre i...

Men det vildeste ved det er, at vi også kan gøre det for andre end os selv. Det var det, jeg selv oplevede, da jeg mødte min mentor Calle Montsegur. Han gav mig i bogstavligste forstand min skæbne og ændrede på ti minutter mit liv fra den ene dag til den anden. Det var den mest syrede oplevelse for mig nogensinde, men den fandt ikke desto mindre sted, og den er den direkte årsag til, at jeg er der, hvor jeg er i dag.

Den bedste måde, jeg kan illustrere den på, er at citere fra min bog "Det Vingede Menneske", der netop handler om mit møde med Calle Montsegur, og de ting det satte i gang. Calle og jeg har været igang med arbejdet hele dagen og skal til at runde af, da han får den muntre idé at bruge mig som prøveklud for at ændre skæbnen for et andet menneske. I første omgang hypetetisk, men tingene tog hurtigt fart...

 

---

Citat start:

 

Calle gav slip på sit indadvendte blik og henvendte sig nu direkte til mig på den anden side af bordet.

"Jeg skal give dig din skæbne, Mikkel. Hvad kunne du tænke dig at være?" sagde han.

Jeg frøs fast i situationen og var lidt perpleks. Havde siddet og koncentreret mig om Calles eksperiment og troede ikke, at det ville berøre mig direkte. Det var for mig noget fiktivt, som Calle testede sine nye evner med. Jeg havde på intet tidspunkt undervejs forestillet mig, at han rent faktisk var i gang med at give mig en ny skæbne sådan for alvor. Jeg tøvede.

"Kan jeg vælge hvad som helst?" spurgte jeg.

"Ja, hvad som helst," sagde Calle.

Jeg stirrede frem for mig og måtte ligne et kæmpe spørgsmålstegn. Vidste at den her situation aldrig nogensinde ville komme igen, og havde helt vild lyst til at sige, at jeg gerne ville være healer i ren og skær fascination af Calle og hans håndværk. Men så kom jeg i tanke om det, Calle havde sagt til mig dagen før om, at mine hænder er skabt til at skrive. Nåede lige at tænke ordet forfatter i mit hoved, da Calle afbrød min fastlåste tankeproces.

"Nå, men så ved jeg det for dig," sagde han og kiggede spørgende på mig. Jeg nikkede samtykkende. Kom med det, tænkte jeg. Lad mig høre, hvad du mener, der er min skæbne.

"Du er den, der bryder løgnen!" sagde Calle.

"Ja," sagde jeg uden at tænke over det, "ja, det er rigtigt." Med det samme kom jeg i tvivl, men nu var valget truffet, og Calle havde fået fjernsynet på igen.

 

Jeg placerer den aftalte skæbne i skæbnehjulet i baghovedet på Mikkel, der stadig ligger i sarkofagen oppe hos Destinatoren. Samtidig giver jeg Mikkel adgang til at læse skæbnehjul og inkarnationer på andre. Det er nødvendigt at Mikkel har adgang til den slags for kunne løse sin opgave med at bryde løgnen.

Derefter læser jeg Mikkels skæbnehjul for at kontrollere, om der er nogle ting på jorden, der vil forhindre Mikkel i at løse sin opgave. Det er der. Omkring klokken fem i skæbnehjulet ligger alle de tankeformer fra al tid, der har måttet flygte fra virkeligheden og lyve for overhovedet at få lov til at eksistere. Ikke nødvendigvis som mennesker, men som energiformer. Jeg opløser løgnens energiformer. De har nu aldrig eksisteret, og det har en bagudrettet effekt på alle dem, der løj for at skjule sig. 

Mikkels grundlæggende destination for alle inkarnationer er nu genskabt, og hans skæbne for sin nuværende inkarnation er manifesteret.

 

Jeg pustede ud i luften med opspilede øjne og ventede på, at Calle skulle sige noget. Det havde taget et kvarters tid, og jeg var undervejs blevet færdig med min rødvin. Calle havde kun nippet til sin, men nu tog han en slurk og skålede med mig.

"Heftigt," sagde jeg.

"Ja, det er fantastisk elegant. Jeg har ikke oplevet noget tilsvarende før. Men det er ikke slut endnu, kan jeg mærke. Der er mere på vej," sagde Calle. 

"Hvad ser du?"

"Ikke noget, men jeg kan mærke, at vi ikke er færdige...

 Citat slut

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Skæbnen er givet