"Upgrade" dit liv

Vi er  alle af og til ude at rejse, ofte rejser vi med fly. De fleste af os sidder på 2. klasse, men af og til er vi heldige af den ene eller anden årsag at blive opgraderet til første klasse. Det nyder vi blandt andet fordi servicen er bedre her, og fordi vi på denne måde føler os bedre tilpas. Det er som om vi bliver lidt mere "værd i egne, og måske også i andres øjne. Andre gange kommer vi på et hotel og der kan vi også være heldige at blive opgraderet til et bedre værelse end det vi havde bestilt hjemmefra. Også dette får os for det meste til at føle os gladere og bedre tilpas, som ekstra bonus kan det være at der sniger sig en lille lykkefølelse ind i vores sind.

Opgrader dig selv
Dette fik mine tanker ledt hen på, hvorfor opgraderer vi ikke vores liv selv, hver dag. Der er mange muligheder og mange måder vi kan gøre det på blot vi er bevidste om det. Alene at gøre sig den tanke at ja, jeg har en mulighed for at opgradere mit liv og mine muligheder, giver mig en følelse af, yes, jeg er dirigenten i mit liv.
Alene ordet ”opgradere” er jo et positivt ladet ord som sætter mange følelser i gang i os, følelser der gør noget ved vores handlemåde.

Opgrader andre
Vi behøver ikke nøjedes med at opgradere” os selv, vi kan også opgradere andre mennesker således de føler de får en bedre dag. Vi kan rose vores nærmeste, vores venner, vores arbejdskammerater, og den handlende, ja alle, vi møder på vores vej. Vi kan sprede smil  og humor overalt hvor vi færdes, det gør altid noget ved andre mennesker både når vi smiler til dem og når vi roser, så på denne enkle måde kan vi opgradere andre.

I denne lille klumme er der ikke svarene på hvordan du skal opgradere dig selv det er helt op til dig. Det er  blot et hint til at tænke over om det kunne være en god ide at opgradere dig selv og dit liv.

Det er virkelig værd at tænke over, hvordan kan jeg i dag kan opgradere mit eget liv og hvordan kan jeg i dag opgradere andres liv. Det vil uden tvivl bringe os mod det mål at leve lykkeligt.

At være lykkelig er ikke helt det sammen som at leve lykkeligt. At leve lykkeligt er vejen til at være lykkelig.

En god ledetråd til at opgradere sit liv kan være bogen: Loven for tiltrækning- Den vigtigste lov i dit liv
af Else Byskov  

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
"Upgrade" dit liv