Mentor for mønsterbrydere - Din Rette Vej

Derfor er det tabu at være voksent barn af en alkoholiker

Ordet tabu henviser til ’det vi ikke taler om’.

Måske snakker vi ikke om det, fordi det omhandler ting som er svære, gør ondt, er pinagtige eller væmmelige, og vi derved vil skåne folk som har haft det eller har det tæt inde på livet.

Det kan også være at vi tier, fordi vi ikke ved, hvordan vi selv skal reagere, hvis den involverede person får rippet op i det ubehagelige og bliver ked af det.

At være vokset op med en mor eller far der drak, er et frygteligt tabu!

Og én af de allerstørste årsager er, at voksne børn af alkoholikere ikke selv snakker højt om det. For mange er det forbundet med pinlighed, smerte og et ønske om ikke at blive forbundet med ’sådan en barndom’.

Min loyalitet var fuldkommen

Jeg holdt det selv hemmeligt i mange år og begyndte først langsomt at åbne op, over for nogle af mine nærmeste som 22-årig.

Jeg havde altid fået af vide af min mor, at det ikke var noget andre skulle blande sig i, og at det var noget, som vi sagtens kunne klare indenfor hjemmets 4 vægge. Min loyalitet var fuldkommen. Jeg ønskede for alt i verden at beskytte min mor, også selvom hun gang på gang gjorde mig ondt. Og da jeg samtidig ofte følte skyld over at hun drak, gjorde skammen mig bare endnu mere tavs.

Problemet bag tabuet, findes stadig!

Problemet med et tabu er bare, at blot fordi vi ikke snakker om det svære, findes det stadig. Og ud af det usagte, opstår fordommene.

Jeg har så ofte hørt folk slå alle alkoholikere over én kam.

’At de lever i en svinesti’, ’at det er foragteligt at de ikke bare kan tage sig sammen og tage ansvar for deres liv’, ’at det er fordømt, at de bare sidder dernede på bænken dagen lang’, ’at det er uretfærdigt, at samfundet skal betale for deres sociale ydelser’.

Og når disse fordomme frit luftes i forsamlinger, er det kun medårsag til, at voksne børn af alkoholikere holder endnu mere tæt.

Lægen og pedellen

Men det er et kæmpe problem der findes i alle sociale lag. Og de allerfleste alkoholikere er helt almindelige mennesker som dig og mig. Det kan være lægen, pedellen, juristen, den hjemmegående husmor, håndværkeren, pædagogen, ingeniøren, den arbejdsløse, naboen.

Og lige gyldigt i hvilke lag, vi finder alkoholikerne, bliver deres børn påvirket på næsten samme måde. Der er naturligvis variationer i børnenes liv, som påvirker dem i forskellige retninger, f.eks. familiestrukturen, graden af misbrug, og evt. tilstedeværelsen af fysiske og psykiske overgreb.

Men lige meget hvad, så ligner voksne børn af alkoholikere hinanden ubeskriveligt meget.

Det er de samme mønstre, overbevisninger og livssyn de tager med sig som voksne. Mange har et meget dårligt selvværd, de fleste tager et alt for stort ansvar for alle andre mennesker end dem selv og det er ofte en stor udfordring at få relationer til at fungere.

Men fordi det er sådan et pokkers tabu, føler mange voksne børn af alkoholikere sig frygtelig ensomme. De tror ikke, at andre forstår dem, de overbeviser sig selv om, at de bare skal tage sig sammen og de kan igen og igen slå sig selv oveni hovedet med, hvorfor de ikke formår at komme videre i deres liv.

1. skridt er at åbne op

Hvis det er sådan du har det, er første skridt at ÅBNE OP.

At finde modet til at fortælle om alt det svære. Det kan virke helt uoverskueligt, meget ubehageligt og nærmest umuligt, men gevinsterne er blandt flere, at:

  • Du finder ud af, at utallige andre har det på samme måde som dig.
  • Du finder ud af, at folk ikke fordømmer dig.
  • Det letter noget af alt det svære og sammenknudrede, der sidder indeni og fylder op.
  • Det giver dig en bedre forståelse for, hvorfor tingene kan være svære, selvom du er blevet   voksen, og på den måde kan du begynde at behandle dig selv mere omsorgsfuldt.  
  • Det giver andre en bedre forståelse af, hvorfor du måske nogle gange reagerer på en mindre hensigtsmæssig måde og det giver dem derved en mulighed for at støtte dig.

Hvordan åbner man op?

Men hvordan er det så lige, at du starter med at åbne op? For det kræver tillid og mod.

Hvis du aldrig har snakket med nogle om din barndom, kan du til en start skrive din historie ned. Det hjælper, at få det ned på papir og gør det nemmere at overskue at skulle dele med andre. Du kan efterfølgende læse historien op for en udvalgt ven, eller lade personen læse selv.

Du kan også spørge en fortrolig, om du må fortælle lidt om nogle svære ting fra din barndom, uden at han eller hun nødvendigvis behøver at kommentere eller gøre en masse bagefter. At du ikke har brug for at dele det med dem for at få medynk, men for at få luft og indsigt.

Eller du kan spørge én af dem som var i din barndom, om I kan snakke om det der skete. For hver eneste gang du snakker om det, vil det blive nemmere.

'Nå, det var min far også'

Og jeg er sikker på at du hurtigt vil opdage at andre bliver inspireret af dit mod og selv åbner op. Det oplever jeg hver gang jeg åbent fortæller, at min mor var alkoholiker. Der er altid nogle der siger: ’nå, det var min far også’ eller onkel, søster, tante, gode ven.

Måske ender samtalen der, og det er fint. Jeg er endnu engang blevet bekræftet i, at jeg ikke er alene.

Andre gange får jeg en god snak med vedkommende om, hvordan det har påvirket os hver især og vi kan stort set altid genkende en masse i hinandens historie og liv, hvilket giver en oplevelse af samhørighed og ro.

Den anden helt åbenlyse fordel ved at flere af os voksne børn af alkoholikere begynder at åbne op er, at det vil være med til at nedbryde tabuet om at være vokset op med en forældre der drak.

Kærligst Camilla

 

 

__________________________

Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Kære Camilla,

Tak for din fine blok og din ærlighed omkring din opvækst.

Jeg vil meget gerne vide når dit projekt er færdigt, jeg er meget interesseret i at læse det og få endnu mere indsigt i, hvordan andre har oplevet det, at være opvokset med forældres misbrugsadfærd.

Jeg har delt din opfordring på min facebook side for Københavnspsykoterapi.dk, jeg håber jeg kan være med til at give dig værdifuld input på denne måde.

kh

Hanne

__________________________

Hanne Christensen, Privatpraktiserende Psykoterapeut & Parterapeut
Læs mere på: http://www.kbhpsykoterapi.dk

Tabu - barn af alkoholiker. Læs mere på Levlykkeligt.dk