Mentor og Lifecoach i Lyngby Tine Hallum

Personlig udvikling - er det muligt at skabe reel forandring på så kort tid?

Jeg har set mange fede overskrifter, som lover at det er nemt og hurtigt at skabe forandring.

”Sådan heler du hurtigere.”
”Find ind til dig selv på fem minutter.”
”Bliv en ny og bedre udgave af dig selv på blot 3 uger.”
osv.

Vi bliver lovet at det er muligt at løse problemerne på ”no time”, så vi kan komme over noget.
-Så vi kan komme videre og nyde alt det gode i livet, som artiklerne om personlig udvikling også lover os.

Vi tror, at vi kan opsnappe lidt her, lidt der, mens vi holder fast i den nuværende livsstil, den travle hverdag og det nuværende perspektiv på tilværelsen.

Man vil ikke give afkald på noget. Man vil ha’!

Og så implementerer vi liiige de gode råd.  Og sætter dem på vores, i forvejen lange, ”to do liste.”

Så kan vi bilde os selv ind, at vi er i flow og med på tidens trend, der lover os velvære og forandring.

Det kan synes som om du er på farten, i flow, men i virkeligheden står du stille.
På et dybere og mere personligt plan sidder du fast i gamle mønstre, ubevidst om de sider af dig som styrer dit liv. Og det er synd, hvis du søger reel forandring.

 

Her kan du stå stille længe
-Og prøve mange tilsyneladende nemme råd og gode behandlinger af, uden der virkelig sker noget.
Tiden går. Det gør den jo!

Det kan være et utroligt smertefuldt sted at befinde sig, for man synes virkelig at man har forsøgt mange forskellige ting, man får stadig flere forfejlede forsøg bag sig og der tegner sig et billede af, at det er håbløst og at livet nu engang er sådan som det er. Med sine begrænsninger og forudsigelighed.
"Den evigt søgende, uden forløsning."
De mange forsøg fungerer som afledning, underholdning, virkelighedsflugt.
Og det er ikke det du ønsker. 

Er det muligt at skabe forandring på kort tid?
Ja!
Du kan hurtigt ændre retning i livet ved at vælge anderledes, gøre noget nyt.
Men der er ikke noget "quick fix."

Vi skal ikke over noget. For at lære af de svære tider, skal vi lære at være i dem og kigge ærligt og nænsomt ind i os selv. 
-Hvor er jeg?
-Hvad vil jeg?


Lad mig slå fast

  • Du kan ikke snuse til lidt her og opsnappe lidt der og forvente at forandringens vinde blæser din vej.
  • Et fortravlet sind er et lukket sind. Lukket for inspiration og heling.
  • Du kan ikke modtage dét du længes efter, uden at slippe noget andet.
  • Du kan ikke meditere dig til et godt liv.
  • Du kan ikke læse dig til forandring.

 

Sådan gør du

  • Vælg din vej omhyggeligt,
  • Lad træning af din intuition være din røde tråd, 
  • Tag ansvar for din rejse, 
  • Vær bevidst om hvad i dit liv du må tage afsked med,
  • Stop snakkeriet og lyt dybere, øv dig i at mærke,
  • Lad handling følge din indsigt.

 

At manifestere de ord der bliver dig givet, forudsætter at du sætter farten ned.
-At du lader stilheden favne dine oplevelser, ellers bliver de netop flygtige.

Du må dedikere dig, prioritere anderledes og sætte tid af til din personlige og spirituelle rejse. Du må være ærlig mod dig selv.
Altid!

Så lover jeg dig forandring!

 

Se mine øvrige blogs og specialer ved at klikke her: Tine Hallums blog på Levlykkeligt.dk

Tak!

Kærligst,

Tine Hallum
mentor og lifecoach

 




__________________________

Tine Hallum, mentor og lifecoach i Lyngby.
Se min hjemmeside: http://www.tinehallum.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Personlig udvikling - er det muligt at skabe forandring på så kort tid? Læs mere