Se kontaktoplysninger og profil for Mentor for mønsterbrydere - Din Rette Vej

Det her handler ikke om, at der skal tages særlige hensyn....

Dog er det ekstremt vigtigt, at vi er bevidste om, at en overvejende del af mennesker, der arbejder med mennesker (fx socialrådgivere, lærere, pædagoger, behandlere, terapeuter, SOSU assistenter, sygeplejersker, kontaktpersoner osv) voksede op i en dysfunktionel barndom.

Dette er vigtigt af to årsager:

1) Det betyder, at de har SÅ meget vigtig viden, livserfaring og visdom med dem, som andre kan få glæde og gavn af, men som desværre sjældent får særligt lov til at få plads.

2) Men det betyder dog også, at de ofte har en højere risiko for at udvikle stress end kolleger, som ikke har en tung bagage med dem.

Dette skriver jeg virkelig ikke for at de på nogen måder skal opfattes som ekstra skrøbelige, eller at der skal tages særligt hensyn til dem.

På inden måder og faktisk tværtimod!

For udover en iboende stress, har de ofte også en iboende vanvittig (skjult) styrke.

Jeg nævner det, fordi der i vores samfund er en udbredt holdning til, at vi opfatter en svær barndom som hørende fortiden til, og at det helst ikke er noget, man skal bruge alt for meget tid og energi på. Faktisk skal man egentlig bare se at komme videre med sit liv.

Og man i hvert fald ikke skal blande det sammen med sit arbejdsliv!

Udfordringen er dog, at man ikke bare kan ligge det hele bag sig, fordi alt det voldsomme og traumatiske sidder forankret i kroppen, tankerne og følelserne og når som helst kan blive aktiveret af både borgere, klienter, kolleger, indtil man selvfølgelig arbejder med at slippe det.

Så når vi som samfund slet ikke tager det faktum i betragtning, at SÅ mange mennesker, der arbejder med mennesker, allerede har et belastet nervesystem, og de færreste selv er klar over, hvor meget tyngde de stadig bærer på, så giver det desværre mening, at så mange fagprofessionelle går ned med stress og bliver ramt af omsorgstræthed.

For pressede mennesker i et presset system – det er dømt til at gå ekstra galt.

Derfor er det efter min mening en vigtig faktor at tage med i de forskellige debatter omkring arbejdsvilkår.

Og det er af afgørende betydning, at uddannelser og arbejdspladser, bliver langt bedre til at lære deres studerende og medarbejdere, hvordan de nulstiller stressen og passer langt bedre på dem selv i arbejdet med andre.

Det vil både nedsætte deres risiko for at gå ned med stress, nedsætte samfundets udgifter til langtidssygemeldinger OG det vil gøre dem til endnu bedre profesionelle hjælpere, fordi de bliver i stand til at møde mennesker de skal hjælpe, med en langt roligere og mere omsorgsfuld tilgang.

__________________________

Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/