

Der er en sandhed, som sjældent bliver talt højt om:
At det ikke nødvendigvis er arbejdsmængden, der gør, at fagprofessionelle brænder ud – men relationerne.
Ikke relationen i sig selv, men det, den kræver. Det, den åbner. Det, den sætter i gang i os, når vi arbejder med mennesker, der har det svært.
Ifølge Danmarks Statistik blev mere end 60.000 danskere sygemeldt med stress i 2023.
Mange af dem arbejder i det, jeg kalder menneskefag: sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger, lærere, terapeuter, mentorer. Mennesker, der møder mennesker hver dag.
Når du møder op, møder du ikke bare en opgave. Du møder et menneske.
En borger, en elev, en patient – som måske er vred, skamfuld, lukket, bange eller desperat.
Du møder op med din faglighed – men også med din tilstedeværelse, din stemning, din energi.
Og det kræver noget. Noget vi ikke kan læse os til. Noget vi ikke altid er klædt på til.
Relationel velfærd lyder smukt – og det er smukt. Men det er ikke gratis.
Forestil dig to møder:
Du sidder med en borger i krise. Noget åbner sig mellem jer. Der opstår kontakt, tillid, en følelse af mening. Du går derfra med en ro – ikke fordi det var let, men fordi det var ægte, og du kunne mærke at du gjorde en stor forskel.
En uge senere sidder du med en anden borger. Stemningen er anspændt. Reaktionerne er hårde. Du forsøger at være rummelig, men bagefter sidder det i kroppen. Du kan ikke ryste det af dig.
Begge situationer er en del af arbejdet. Men når du igen og igen tager det med dig hjem – uden støtte, uden redskaber, uden mulighed for at slippe det – så begynder det at slide.
Ikke bare på dit overskud. Men på din krop. På din sjæl. På din glæde.
Relationel velfærd handler ikke bare om at “være god til relationer.”
Det handler om at kunne stå i det svære – og holde rum for andres smerte og din egen reaktion – uden at miste dig selv.
Det kræver ikke bare faglighed. Det kræver følelsesmæssig robusthed, kropsbevidsthed, redskaber til selvomsorg og grænsesætning.
Og det er netop dét, mange fagpersoner fortæller mig, at de mangler.
“Vi lærer om tilknytning, følelsesmæssig regulering og relationsarbejde – men vi lærer ikke, hvordan vi gør det i praksis, når en borger råber, græder, lukker os ude eller træder over vores grænser.”
Det er dér, jeg mener, vi skal starte.
Med det nære. Det kropslige. Det sanselige.
Med alt det, som hjælper os med at ryste dagens pres af os – så vi ikke slæber det med ind i næste møde.
Jeg inviterer dig, der kan genkende dig selv i det her, til en gratis online workshop:
“Når relationen med borgeren er din vigtigste opgave – men også din største udfordring”
D. 25. april kl. 10.00
Online | Varighed: 30 minutter
Tilmeld dig her
Du tilmelder dig samtidig de fire efterfølgende workshops, som afholdes i maj og juni – og du kan altid afmelde dig igen, hvis du ikke ønsker at deltage i dem alle.
Hvad det relationelle arbejde kræver af dig – bag facaden
Hvorfor du føler dig drænet – og hvordan du passer bedre på dig selv
En guidet refleksionsøvelse, du kan bruge i din hverdag
Du er velkommen, uanset om du er sygeplejerske, lærer, sagsbehandler, pædagog, mentor eller arbejder med mennesker på anden vis.
Og del gerne med en kollega, der også kunne have brug for at føle sig mindre alene.
At sætte sunde grænser i arbejdet – uden at lukke dit hjerte
At slippe andres energi – uden skyld og overansvar
At bruge dine egne erfaringer som faglig styrke
At skabe bæredygtige arbejdsfællesskaber og relationel kultur i praksis
Vi skal ikke være perfekte.
Men vi skal have mulighed for at passe på os selv i arbejdet med at hjælpe andre.
Jeg håber, vi ses.
Kærligst,
Camilla
__________________________
Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/