Se kontaktoplysninger og profil for Mentor for mønsterbrydere - Din Rette Vej

Kan vi anerkende personlig stress, uden at lederen mister ansvaret?

Stress på arbejdspladsen er et fænomen, som mange af os kender alt for godt. Det er ikke kun et spørgsmål om arbejdsopgaverne, deadlines eller presset fra kollegerne. Når vi ser nærmere på, hvad der ligger til grund for den stress, mange oplever, viser det sig ofte, at privatlivets udfordringer og personlige traumer spiller en stor rolle.

Det kan være svært at erkende, men vores personlige bagage påvirker, hvordan vi reagerer på arbejdet.

Problemet opstår, når vi begynder at tale om denne stress i forhold til arbejdspladsen. Der er ofte en modstand mod at anerkende, at privatlivets stress kan være en medvirkende årsag.

Denne modstand kan have flere rødder. En af de største barrierer er, at vi måske ikke ønsker at afsløre, at vi bærer på traumer eller stress, for vi frygter, at det vil gøre os mindre professionelle. Der ligger en forventning om, at vi skal kunne håndtere vores liv og arbejde separat – at vi skal være "professionelle" og ikke lade vores personlige udfordringer spille ind på arbejdsdagen, hvilket også er vigtigt at kunne, men ikke altid muligt.

En anden del af modstanden handler om frygten for, at når vi anerkender, at (noget af) vores stress måske stammer fra privatlivet, risikerer vi at fraskrive lederen sit ansvar for at skabe et sundt arbejdsmiljø.

Denne konflikt skaber en situation, hvor medarbejdere og ledere kommer til at stå i et modsætningsforhold. Det bliver en kamp om, hvem der har ret og hvem der har ansvaret for trivsel, hvilket kun forværrer stressen, for den forhindrer os i at se på begge sider af problematikken og tage ansvar på samme tid.

Men hvad nu, hvis vi kunne finde en balance? Hvad nu, hvis vi kunne anerkende, at både medarbejdere og ledere har et ansvar, uden at det ene fraskriver det andet? Jeg tror, det er vigtigt at forstå, at det ikke er pinligt eller uprofessionelt at have stress og traumer med sig fra privatlivet. Faktisk har langt de fleste af os noget at bære på, og det er netop i at anerkende dette, at vi kan begynde at løsne op for den byrde, vi bærer.

Hvordan kan personlig stress komme til udtryk på arbejdet?

Stress, der stammer fra privatlivet, kan komme til udtryk på mange forskellige måder på arbejdspladsen, især for dem, der arbejder med mennesker. Når vi er presset følelsesmæssigt, kan det være svært at navigere i de daglige interaktioner. Vi kan opleve, at vores grænser bliver testet, eller vi kan få svært ved at håndtere konflikter, fordi vi allerede har nok på vores tallerken.

En anden måde, hvorpå personlig stress kan påvirke arbejdet, er gennem en følelse af udmattelse. Når vi bærer på traumer eller har svært ved at adskille arbejde og privatliv, kan vi hurtigt blive følelsesmæssigt udmattede. Dette kan føre til en lavere præstation på arbejdet, som kan blive misforstået som mangel på engagement eller arbejdsmoral.

Desværre kan disse reaktioner ofte blive set som tegn på, at man ikke er dygtig nok eller ikke kan klare arbejdet, men i virkeligheden kan de være et tegn på, at man bærer på noget, der ikke nødvendigvis er synligt for andre. Når vi ikke tager højde for, at der er underliggende personlige faktorer, risikerer vi at misforstå hinandens handlinger og reaktioner, og eskalere unødvendige konflikter.

Hvordan kan lederne hjælpe?

Som leder har man et ansvar for at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne kan trives – både professionelt og personligt. Men samtidig kan ledere ikke skabe trivslen alene. Det er også medarbejdernes ansvar at tage sig af deres egen trivsel og mentale velvære.

Det er derfor vigtigt at skabe en kultur, hvor det er muligt at tale åbent om stress og personlige udfordringer uden frygt for at blive dømt. Dette betyder ikke, at medarbejderne skal dele alle detaljer om deres privatliv, men at der er en forståelse for, at alle bærer på noget, der kan påvirke deres arbejde.

Ledere kan fremme denne kultur ved at:

1. Fremme åbenhed og empati: Ledere bør opfordre til en kultur af forståelse, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at dele, hvis de oplever stress, uden frygt for at blive opfattet som svage.
2. Skabe et støttende arbejdsmiljø: Ledere kan give medarbejderne de nødvendige redskaber til at håndtere stress, som f.eks. fleksibilitet i arbejdstiden, pauser og adgang til professionelle ressourcer som coaching eller terapi.
3. Lytte og reflektere: Ledere skal være villige til at lytte til medarbejdernes oplevelser og reflektere over, hvordan de selv kan bidrage til et sundere arbejdsmiljø.
4. Skabe et mentalt sundt fællesskab: Etabler en kultur, hvor mental sundhed ikke er et tabu, og hvor der er plads til at tale om stress og udfordringer uden skam.

Et fælles ansvar

I sidste ende er det vigtigt at forstå, at både medarbejdere og ledere har et fælles ansvar for at skabe en sund og produktiv arbejdsplads. Når vi anerkender, at både personlig stress og lederens ansvar for arbejdsmiljøet er tæt forbundne, kan vi arbejde hen imod en løsning, hvor alle tager ansvar uden at placere skylden på nogen. Ved at finde balancen mellem at tage ansvar for vores egen stress og samtidig sikre, at ledelsen gør deres del for at skabe et sundt arbejdsmiljø, kan vi skabe en arbejdsplads, hvor stress håndteres konstruktivt, alle trives og kerneopgaverne udføres endnu bedre.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, for hvordan jeg kan hjælpe dig med at nedsætte stress og sygemeldinger hos dine medarbejdere, sådan at trivslen stiger og udførslen af kerneopgaver forbedres. 

Kærligst Camilla

__________________________

Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/