Mentor for mønsterbrydere - Din Rette Vej

Er KAMP manuskriptet til dit liv?

Hvor ofte er du i kamp mod noget?

Mod vægten, mod de uhensigtsmæssige mønstre, mod chefen, børnene eller naboen?

Hvor ofte hører du dig selv sige ’det bliver hårdt, men det skal lykkes’.

Eller ’jeg kan ikke give op på det her, jeg må bare kæmpe endnu hårdere’

Hver gang vi indgår i en kamp enten mod os selv eller andre, så er der nærmest pr. definition lagt op til, at vi enten kan blive vinderen eller taberen.

Og hvem gider være taberen??

Så det er ikke så mærkeligt, at vi ligger alle kræfter i. Ligger alt vores energi og fokus på, at vinde kampen.

Men fordi kamp avler kamp og derved også skaber enormt meget modstand, hvilket i længden bliver virkelig udmattende, så oplever mange,  at de ’må give op’.

Heller ikke en særlig rar følelse.

For nogle bliver det derfor en evig kamp om alting. Kamp bliver manuskriptet til selve livet.

For andre har der allerede været så meget kamp, at de fremover giver op på forhånd.

Men hvad hvis nu, vi slet ikke behøver kamp?

Hvad hvis nu, der ikke behøver at være en vinder og en taber?

Hvad nu hvis vi ved at åbne op for nysgerrighed, omsorg (for os selv og andre) og evnen til at rumme os selv og hinanden kunne stoppe nogle af kampene?

Hvad hvis nu, at vi ved at tage ansvar for os selv, fandt modet til at udtrykke vores behov og lade de andre om at sige fra, når de havde brug for det, kunne nedsætte konflikter og bebrejdelser?

For måske har børnene i virkeligheden en rigtig god grund til at sige nej, som måske ville give mening, hvis vi spurgte og som vi måske kunne møde lige der, så de ikke følte at trodsigheden var nødvendig – i kampen?

Måske er de ekstra kilo der af en årsag, som ikke forsvinder ved, at vi kæmper mod os selv ved at fornægte mad og knokle i fitnesscenteret. Måske vi spiser ekstra, fordi det dulmer nogle af de svære følelser, som i virkeligheden er dem, vi burde lytte til og give noget omsorg?

Måske vi ville føle det langt mere kærligt, hvis vores partner tog sig tid til at stoppe op, kigge os i øjnene og spørge ind, istedetfor bare at gå ud fra at vi sikkert var sure, og måske det ville åbne op for, at vi faktisk turde fortælle lidt mere ærligt om os selv?

Måske er der en grund til at vi bliver så vrede, også selvom det lige i situationen ikke giver mening. Måske har vi brug for at kigge på, hvad der ligger under vreden, istedetfor at bilde os selv ind, at vi for alt i verden ikke vil være vrede og må gøre alt for at kæmpe mod den.

Vi har så travlt med at kæmpe, knokle, irettesætte og italesætte det, vi ser som sandheden.

Men hvis vi alle turde tænke ud over vores egen næsetip og oprigtigt være interesseret i, hvad den anden (eller vores egen krop og følelser) kommer med, kunne mange af dagligdagens kampe gøres til små sving på vejen.

Kærligst Camilla

__________________________

Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Er kamp manuskriptet til dit liv? Stop kampene. Læs hvordan