Mentor for mønsterbrydere - Din Rette Vej

Du er sådan én, man brækker sig over

"Du er sådan én, man brækker sig over"

Ja, den besked fik jeg, da jeg på Facebook i starten af Coronakrisen udtrykte min frustration over, at skulle arbejde hjemmefra, hjælpe mine to drenge med lektier og online platforme, der ikke virkede, samtidig med at jeg også skulle være der for min yngste børnehave-dreng.

For jeg syntes, det var både stressende, udmattende og ikke mindst utilstrækkeligt på alle planer.

Jeg lagde også mærke til, at andre, der stod i samme frustration, fik lignende reaktioner.

Sure opstød fra folk, som var tvunget på arbejde og derfor ikke kunne være hjemme med deres børn og i stedet først kunne komme i gang med hjælp til lektierne om aftenen.

Og det dilemma kunne jeg virkelig godt følge.

Jeg havde dog ikke tænkt på det scenarie, da jeg ikke selv stod i det, men det betød på ingen måder, at jeg ikke godt kunne se, at den situation faktisk var mere opslidende, da jeg blev gjort opmærksom på den.

Så beskeden om, ’at jeg var til at brække sig over’, hjalp mig til at se tingene fra et andet perspektiv og det hjalp mig også til at sætte pris på, at jeg kunne styre min dag langt bedre end dem, som var tvunget på arbejde.

Dog ville jeg helt klart have foretrukket, at det var blevet præsenteret på en mere respektfuld måde.

For så ville jeg have haft lyst til at gå i dialog og derved ville vi begge have haft muligheden for, at blive klogere på den andens situation.

Noget nær det samme så jeg ske for folk, der skrev om deres frygt for at sende de mindste poder afsted, da institutionerne åbnede op.

Her blev flere latterliggjort med begrundelsen af, at der jo var mange, som havde været tvunget til at benytte sig af nødpasning, og at folk bare skulle holde mund og være glade for, at de i så lang tid havde kunne holde deres børn hjemme.

Igen tænker jeg, at dem med frygt for at sende børnene afsted snakkede ud fra deres hverdag, hvilket formentlig ikke betød, at de ikke kunne forstå den anden situation.

Dog ville de nok have været bedre i stand til at se det fra denne anden vinkel, hvis reminderen om de andres vilkår var blevet præsenteret med mere sobre toner.

Det samme gælder for en kommentar på én af mine nyeste videoer.

I videoen delte jeg min oplevelse af, at voksne mennesker med mistrivsel i bagagen, lider ekstra meget i disse Corona-tider, grundet al uvisheden og den manglende følelse af at have kontrol med tingene, hvilket i høj grad trigger deres selvsaboterende mønstre og presser dem helt i bund.

Denne video fik bl.a. kommentaren, at folk er møg-forkælede, bare skal tage sig sammen og at der faktisk er mennesker der ligger alvorligt syge og dør i denne tid.

Og ja, det er trist og tragisk, når mennesker er syge og dør.

Det er jeg overbevist om, at alle er enige i. Dog er jeg også overbevist om, at vi ikke hele tiden skal vende ryggen til os selv og vores oplevelse af tingene, blot fordi andre står med større udfordringer.

For der vil stort set altid være mennesker, som har det værre end os, hvilket bestemt kan være med til at skabe et større perspektiv, sådan at vi husker på, at være taknemmelige for det vi har.

Men hvis vi hele tiden negligerer de situationer vi selv står i, blot fordi andre har det værre end os, øger det selvbebrejdelserne, som allerede florerer i alt for stor stil og skaber indestængte følelser, hvilket nedbryder os.

Så dette indlæg er ment som en venlig reminder om, at blot fordi jeg eller andre ikke deler din vinkel på tingene, eller giver udtryk for dit synspunkt, betyder det ikke, at vi er ligeglade, ignoranter eller mangler respekt og forståelse for dig.

Det betyder blot, at vi snakker ud fra hvor vi selv er og så længe vi ikke har gået i dine sko, så er det alt andet lige virkelig svært at se tingene fra din side.

Og hvis vi samtidig bliver svinet til, bliver det ekstra svært at høre dit synspunkt og din version af livet.

Derfor vil jeg opfordre til, at vi alle bliver langt bedre til at sænke paraderne og stoppe med at opfatte alle udsagn, som ikke er i tråd med vores egne, som angreb.

I stedet vil jeg foreslå, at vi med større respekt fortæller om, hvordan der ser ud fra vores side og at vi øver os i, at være langt mere oprigtigt nysgerrige på, hvorfor den anden mener eller føler som han eller hun gør.

Derved vil vi alle blive klogere på både livet, os selv og hinanden, hvilket vil indgyde større samhørighed og omsorg.

Se, det ville da starte en smittekæde af god energi i hverdagen til os alle.

__________________________

Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Lyt i stedet for at angribe. Læs mere her.