

I Danmark er mere end en million mennesker vokset op i en dysfunktionel familie (alkohol, vold, psykisk sygdom). En stor andel er i risiko for at udvikle et misbrug eller få angst eller depression. Samtidig har disse mennesker en brugsrate af sundhedssystemet, der er op til fire gange større end almenbefolkningen (Sundhedsstyrelsen og SIF, 2008).
De, der er lykkedes med at bryde de uhensigtsmæssige mønstre, de har arvet, hyldes for at være sluppet fri af deres dysfunktionelle opvækst – hvilket er yderst velfortjent. For det kræver mod, hårdt arbejde og tålmodighed at gå en anden vej, end dén forældrene trådte.
Men selv mønsterbryderne går ofte i stå midt i processen.
De har muligvis skabt et andet liv, der ikke bæres og næres af alkohol, psykisk eller fysisk vold, tyranni og drama. De har i deres ydre verden sejret over dæmonerne fra barndommen. Alt ser perfekt ud og deres liv er - efter den generelle norm - velfungerende.
Men under overfladen lurer panik, kaos og ensomhed.
Det ligger dybt i deres essens, at de kun føler sig gode nok som mennesker, så længe de kan holde facaden, være flinke og ansvarsfulde, ikke belemre andre med deres behov, indpasse sig og samtidig skjule alle de såkaldte negative følelser. Når samfundet og mennesker omkring dem anerkender deres synlige mønsterbrud, nærer det derfor deres afhængighed efter andres respekt og beundring.
De længes efter at kunne række ud, slække på forventningerne og være mere spontane, men grundet deres oplevelser i barndommen, føles det dybest set som om, disse handlinger vil udslette dem.
Så de kæmper videre og bliver de hemmeligt stressede.
Alt bliver et spørgsmål om overlevelse, samtidig med at facaden bliver tykkere, det indre mere i oprør og selvkritikken vokser til stormstyrke. Dette belaster i høj grad relationen til dem selv og deres nærmeste, hvor særligt deres børn bliver påvirket og oftest tager de destruktive mønstre med i arv.
Heldigvis er der mange bud på, hvordan man stopper denne negative glidebane og selvudviklingsbranchen bugner af adskillelige metoder til mere lykke, ro, harmoni og balance.
Dog mangler mennesker med mistrivsel i bagagen ofte nogle helt basale evner, for overhovedet at kunne have gavn af disse metoder, nemlig at have tillid, samt en grundlæggende tro på, at de har lov til at være her, at de har ret til at passe på dem selv og at livet godt må føles kærligt.
De kan ikke begynde at sige nej med effektfuld styrke, hvis de dybest set er bange for at blive forladt. Selvomsorg preller af på dem, hvis de ikke føler sig værdige til den. Vedvarende ro lykkes sjældent, fordi de dybest set mærker at kaos og drama er trygt.
Disse mennesker har for det meste facaden fuldt intakt, og det er ekstremt svært og skamfuldt for dem, at skulle fortælle andre om deres opvækst og erkende, at de ikke selv kan klare tingene.
De er derfor ofte helt i knæ, når de endelig opsøger hjælp.
Der er derfor særligt brug for, at fagpersoner og andre, som hjælper med at skabe trivsel, er i stand til at støtte personen i, hvordan han eller hun opbygger tilliden indefra, både til dem selv, til selve processen med at få det bedre og til andre mennesker, fordi det ellers med stor sandsynlighed ikke kommer til at lykkes med forandring.
Derudover er det af afgørende betydning, at man som fagperson italesætte personen på de naturlige, svære og ensomme bump på vejen, som ofte forpurrer forandringen, så man er forberedt på, at man i perioder måske slet ikke kan kende sig selv, at tålmodigheden ikke altid rækker eller at ens nærmeste måske ikke altid synes, at forandringerne er til det bedre.
Fordi det sjældent er noget der snakkes om i sessioner, står alt for mange endnu engang tilbage med en oplevelse af, ikke at lykkes og en følelse af, at det nok også bare er dem selv, der er dum. Og fordi de netop ikke føler sig berettiget til at spørge om hjælp, så holder de deres følte fiaskoer for dem selv, dropper det hele og går tilbage til facaden, de indestængte følelser og de komplicerede relationer.
Så lad os alle blive endnu bedre til at snakke om og gøre noget ved 'elefanten i rummet', så vi stopper den negative spiral af mennesker, der får det værre og værre.
Hvis du som fagperson ønsker at opgradere dine evner til at hjælpe disse ’hemmeligt stressede’ mennesker tilbage i trivsel, er du velkommen på mit 3 dages kursus ’Fra dysfunktionel barndom til harmonisk voksenliv’.
Du kan læse mere lige her
__________________________
Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/