Se kontaktoplysninger og profil for Mentor for mønsterbrydere - Din Rette Vej

Mærker du, at alle flår i dig og vil have et stykke af dig? Oplever du, at de hele tiden nærmest forventer, at du selvfølgelig lige klarer det og det og det og det og det og det og det….

Så stop lige op engang!

For ja, det er dybt nederen og megaurimeligt, at de nærmest bare regner med, at du fikser alt, har overskud til alt og har overblik over alt.

Men de gør det udelukkende, fordi du ikke siger fra!!

Så mærk lige efter, hvor du har brug for at sætte en grænse, og hvor du har brug for at sige ’Så stopper festen’.

Og ja det kan sagtens være, at de ikke tager godt imod dit nej.

Det kan godt være, at de undrer sig over, hvorfor du pludselig er blevet så hysterisk eller grænsesættende.

Men ved du hvad?

Det er altså deres problem. Hvis du kan mærke, at du ikke længere vil være med til at være den, som altid skal klare alting for alle andre, så bliver du simpelthen nødt til at sige fra.

For hvis du blot går og brokker dig over de andre (enten højtlydt eller indeni dig selv), kommer ingenting til at forandre sig. De bliver ved med at hive i dig, og du bliver ved at føle dig max presset.

Eller jo, måske er der noget som med tiden forandrer sig.

Men det handler formentlig allermest om, at de bliver trætte af dit brokkeri (for de færreste kan faktisk høre fornuften og rimeligheden i budskaber, der bliver sagt med skærebrænderstemme) og/eller at du bliver træt af jeres ikke-ligeværdige relation.

Så stop op nu og mærk efter hvad du i virkeligheden vil.

Vil du forsætte i samme spor, hvor du lader de andre køre dig helt urimeligt ned, eller vil du tage tyren ved hornene, og få sagt fra på en ordentlig og respektfuld måde?

Men hvad så, når det føles så sindsygt svært at sige nej?

Jeg ved godt, at selvom du sikkert VIRKELIG gerne vil slippe nogle af alle de ting og pligter, som de andre bare regner med at du klarer, så kan det samtidig føles ekstremt svært at gøre i praksis. Og ikke mindst kan tanken om at skulle begynde at sige fra og sætte grænser, opleves som en fuldstændig umulighed.

Særligt hvis du hele dit liv netop har været den, som altid klarede alting.

Særligt hvis du altid har lært, at dine behov ikke er så vigtige.

Særligt hvis du har lært, at du kun er værdig til kærlighed, når du er den medgørlige, fleksible og ikke-krav-stillende.

Men det er løgn og latin.

Det er gamle historier og det ved du godt helt inderst inde. For du ville aldrig i din vildeste fantasi råde din bedste veninde til, at hun bare skulle fortsætte med at lade hendes grænser blive overtrådt. Aldrig.

Så hvorfor skal DU så?

Du fortjener også at kunne slappe af, sige nej tak, mærke ind i hvad du har brug for og handle på det, og ikke mindst at være den, som de andre hjælper.

Det er seriøst ikke kun for alle mulige andre – det er også muligt og ikke mindst fuldstændig legalt for dig at leve sådan et liv.

Men hvordan er det så lige, du lærer at sætte grænser?

For at du bliver i stand til at sætte grænser overfor de mennesker, som indtil videre har drevet rovdrift på dig, er det nødvendigt, at du går indad og får revet de gamle historier op med rod.

Oplevelser og erfaringer med, at du ikke er ligeså vigtig som de andre, og at du ikke må sige nej, skal simpelthen findes, rummes og dernæst sættes fri.

Ellers bliver de ved med at styre dig rundt i manegen og gør, at du ikke føler dig i stand til at sætte grænser over for dine medmennesker. 

Så brug noget tid på at mærke ind i, hvad der har givet dig den overbevisning, at du skal knokle dig selv halvt ihjel.

Find de åbne sår indeni, som stadig gør ondt, når du tænker på dem, rens dem, pust på dem, og sørg for at give dem plaster på, så de ligeså stille og roligt kan hele igen.

Og begynd så i dit ydre at øve dig i at sætte grænser, og give slip på pligter og ansvar. Bare lidt hver dag.

Hav tålmodighed med dig selv. Det læres sjældent på en dag eller en uge, men alle små skridt i en anden retning vil føre dig et andet sted hen.

Og det er til både din og de andres allerbedste, at du lærer at sige fra. For først dér bliver der også plads og lyst til ægte nærvær, nysgerrighed og rummelighed overfor hinanden.

Kærligst Camilla

__________________________

Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/