

En af de største blokeringer på at skabe en forandring er overbevisningen om, at det er farligt at snakke om sine følelser.
Så selvom man med sin voksne forstand virkelig ønsker at ændre omstændigheder, relationer eller indre tilstande, der dræner en, så kan gamle svigt i den grad styre en i retning af fortsat mistrivsel.
Og det er faktisk ikke så mærkeligt.
Hvis man gentagne gange blev afvist, latterliggjort eller skældt ud, når man som barn udtrykte sine behov og grænser, så sidder det stadig som en massiv frygt.
Hvis man oplevede at ens følelser gjorde de andre kede af det, fik dem til at skændes endnu mere eller måske fik dem til at drikke mere, så er det naturligt, at det er blevet ens (uhensigtsmæssige) logik.
’Hvis jeg åbner op om mine følelser, tanker og behov, så skader jeg mine nærmeste og sætter mig selv i risiko for at blive vendt ryggen til. Derfor lader jeg bare som om, at alt er godt’.
Og selv når personen af egen fri vilje har valgt at opsøge hjælp og oprigtigt ønsker at bryde det svære, holder denne overbevisning ofte munden lukket og facaden intakt.
Jeg var selv fanget i den i mange år og spotter den igen og igen hos mine klienter.
Jo hurtigere den italesættes og synliggøres, jo mindre effekt har den.
Så husk at være opmærksom på om den forsøger at bremse dig, næste gang du er i proces med at bryde destruktive mønstre.
Og hvis du er hjælperen (behandler, coach, mentor, rådgiver), så vær ikke bleg for at kaste lys på dens eventuelle eksistens. Din klient vil være dig evigt taknemmelig for at have hjulpet med at afmontere den hurtigst muligt.
Kærligst Camilla
__________________________
Camilla Schou Andersen. Mentor for Mønsterbrydere, foredragsholder og Ph.d. i Sundhedsvidenskab
Læs mere her: http://www.camillaschou.dk/