

"Små børn, små problemer - store børn, store problemer", sagde min far altid...
Sådan en sætning kan hurtigt gå hen og blive den "rette" måde at være i verden på. Ved du præcist, hvad din underbevidsthed har med sig og kan du bruge det?
Måske svarer du ja - måske nej.
Men uanset svaret, så ligger der store gaver i at kende sine "arkivkort" som jeg metaforisk kalder hukommelsesoplevelser. I filmen "inderst inde" kaldes det det "store sorte hul".
Sådan har det ikke altid været for mig. Altså at jeg kunne svare ja til spørgsmålet. Men jeg har lært det og lærer hele tiden nyt. Min egenomsorg lærer mig hele tiden nye vinkler.
Før i tiden tænkte jeg, at det var svært at have børn, det var hårdt og fyldt med problemer. Blev det sådan? Ja - inden i mig gjorde det. Mine vidunderlige børn har det godt i dag, og de har selv børn, som lærer dem en masse nu.
Men i min underbevidsthed er de "gamle" og velkendte følelser der, når vi støder på holdninger og overbevisninger hos hinanden, når et af mine børn siger, at nu er det tid til at trække sig lidt... først kommer al skylden, skammen, ked af det heden, frygten og under dem; følelsen af ikke at være god nok!
Jeg bliver simpelthen bange for at vi ALDRIG ses igen. "Store børn - store problemer".... kommer og fylder mig med angst og ked-af-det-hed.
"Ked-af-det" var iøvrigt også gemt i arkivskuffen hos mig.
Jeg ved, at der er både omsorg, svigt og omsorgssvigt i min arkivkasse, og jeg har haft svært ved at give slip på og har stadig ind imellem svært ved at give slip på - mine børn, mine følelser, mine tanker, mine handlinger - i forbindelse med dem... men min egen medicin, altså det, som jeg lærer fra mig hver dag i min praksis, er værktøjer, som effektivt og empatisk hjælper med at få det liv, som jeg drømmer om. Bekymringstanker har jeg haft nok af - altså tanker om fremtiden - er parkeret i min lænestol.
Et af de værktøjer ligger på min hjemmeside, nemlig livshjulet (se under media, materialer).
Min vision for området Børn lyder sådan her:
Jeg har et tæt og nært forhold til mine børn/svigerbørn/kærester, hvor vi ærligt deler hinandens liv og tanker. Jeg er med i dagligdagen når jeg gives lov. Mine børnebørn har jeg et nært og varmt forhold til. Det betyder noget for mig, at de ved hvem jeg er og at vi griner sammen.
Jeg er et voksent menneske i forhold til mine egne og andres børn. Jeg bevarer den gode kommunikation og ledelse i forhold til mine børn, således at jeg kan give slip bedst muligt. Derved føler jeg accept, frihed og lykke.
Jeg rejser med dem, besøger dem, taler med dem om deres liv og tanker, shopper med dem og støtter dem i sund livsstil, sund mad og sundt legeme, hvor de vil. Derudover giver jeg ubetinget kærlighed til mine egne børn og samtidig er jeg ærlig.
Jeg fjoller og leger samt danser og synger med børn og børnebørn. Jeg taler med de unge om punkter, der betyder meget og undlader resten.
---
Delmålene under denne vision har varieret meget gennem tiderne, for det er ikke altid, at jeg kan bevare lederskabet. Men pyt - så lærer jeg også noget af det. Sætningen "men pyt" har dog ikke altid været let at efterleve, men jeg forsøger.
Det vigtigste for mig er, at de føler sig set og hørt - og støttet i at være voksne, selvstændige individer. Hvordan jeg ved det? Det fortæller de mig!
Du kan skrive din egen vision for området Børn, hvis du vil... Her er en lille øvelse til dig fra mig:
Beskriv din vision for dette område –
hvordan ville det se ud, hvis du frit kunne vælge, Hvordan ville du forholde dig til andre mennesker, hvordan ville du føle hver dag –
Hvis du engagerer dig 100% i området hver dag og hvis du handler, som om du betyder noget. Så skriv dine tanker ned.
Hav en fantastisk dag,
Hilsen Helene Mau
__________________________
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer