Spørgsmålet, der fik ham fra mut til munter på et splitsekund

Forestil dig to mænd, der taler sammen.
Den ene, Peter, ser meget trist ud.
Han hænger med hovedet, synes det hele er elendigt og føler sig meget opgivende.

Så spørger den anden mand ham:
 “Har du nogensiden fået et rigtig godt blowjob?”
Hvorpå Peter straks lyser op, bliver rank i ryggen og får et smørret grin på læben.

 

Som selvstændig sidder man ind i mellem sidde fast, mister overblikket eller modet.
Så er det rart med et magisk spørgmål til at komme på sporet igen.

 

Nu er vi kvinder måske ikke så “nemme” at tanken om god sex straks kan ændre vores humør.

 

Derfor har jeg samlet 3 enkle øvelser, du kan bruge når humøret skal i vejret og du vil fokusere på løsninger fremfor begrænsninger.

 

3 humørboostende øvelser

 

1) Påvirk dine følelser
Du kan selv påvirke dine følelser ved at ændre på din kropsholdning, dit fokus og dine tanker.

 

Rejs dig op. 

Ret ryggen.

Stil dig med begge fødder solidt plantet i gulvet

Træk vejret dybt ned i maven tre gange og pust langsomt ud.

Tænk på en situation, hvor du er glad og føler dig godt tilpas.

 

Hvad gør du i denne situation? (gør med kroppen som du ville gøre)
Hvad tænker du på?
Hvad siger du?

 

Prøv nu at efterligne denne situation indtil du kan mærke følelsen i kroppen.

 

2) Luk din hjerne op for muligheder
Hvis du har en udfordring, så brainstorm på løsninger i mindst 30 minutter.
Skriv alt ned uanset, hvor skørt det lyder.  Går du i stå, så spørg dig selv, “hvad ellers kunne jeg gøre?”
Først efter 30 minutter må du strege ud og overveje, hvad der er realistisk.
Er det en stor udfordring eller beslutning kan du sagtens brainstorme i flere dage. Tag et papir med dig og skriv ned efterhånden som ideerne dukker op.

 

3) Skift fokus

Skriv 5 ting ned du er taknemmelig for.

Har du lyst, så gør det til en god vane og før en taknemmeligheds dagbog.

Forskning viser at det er en af de ting, der virker bedst, hvis du vil føle dig lykkeligere.


Hvis jeg sidder fast hjælper det mig at se Nick Vujicick's video "no arms, no legs, no worries" for at sætte tingene i perspektiv.
God musik, en gåtur og godt selskab gør også underværker.

 

 

__________________________

Team Levlykkeligt
Kontakt os her: http://levlykkeligt.dk/kontakt

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Spørgsmålet, der fik ham fra mut til munter på et splitsekund