Tilbage til at være menneske - hvor blev vi egentlig afsporet?

Da jeg i går var ude og løbe i Søndermarken og bagefter på Vesterbros gader på bare fødder var der mange der mødte mig med søde kommentarer, smil og skæve blikke. Det er da sødt og dejligt med opmærksomhed. Det fik mig dog til at reflektere over, hvor langt væk vi ofte er fra det helt basale menneskelige.

Til daglige lever jeg da også af at minde mennesker om at trække vejret ned i maven, mærke deres fødder og lytte til deres hjerte. Altsammen noget der i min optik er det helt basale for overhovedet at være et menneske. Hvis vi ikke trækker vejret, så dør vi. Hvis vi ikke mærker vores krop, så kommer den højest sandsynligt til skade eller bliver syg. Og hvis vi ikke lytter til vores hjerte... Ja, mange ville sikkert sige, at sådan kan man godt leve. I mine øjne er det dog ligeledes den visse død - vejen til stress, depression og alle vores moderne sygdomme.

Mennesket er et mirakel. Vi er udstyret med alt, hvad vi har brug for - og resten kan vi hente i naturen. Vores bare fødder er bare det mest naturlige at løbe på, vores dybe vejrtrækning og dybe søvn er den bedste måde at hente energi og forny os og vores følelser, lyst og ønsker er vores indre guide, der til enhver tid fortæller os næste skridt på netop vores livs rejse, som er anderledes end vores nabos eller vens.

Når jeg underviser, så er der sommetider én, der bryder grædende sammen. Og ofte allerede under opvarmnings øvelserne. Når det sker, føler jeg mig tit som en heks, men så slår det mig; hvad er det egentlig jeg gør, som er hekse-agtigt? Jo, det som jeg gør - og hold nu fast: Jeg guider folk ind i deres krop. Jeg ved det er beskidte ord at høre: men jeg guider også hele vejen ned i tæerne og ind i - det åh-så-forbudte - underliv og ud i enhver afkrog. Av for den. I kroppen bor følelserne og lysterne og det er altså farlige sager. Ligesom det godt kan være en lille smule farligt at løbe rundt på bare fødder på beskidte, men så skønne Vesterbro.

Men her er det godt at væbne sig med tillid og mod. For ja, livet kan være farligt, men da også forbandet dejligt, når vi netop tør mærke det. Det er det mest forunderlige, der sker, når jeg løber på bare fødder, så bliver jeg helt vildt glad. Tidligere hadede jeg at løbe, nu er det sjovt.

Vil du med en tur? 

 

 

__________________________

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Tilbage til at være menneske