Om at gøre dét du ikke kan lade være med – og kun dét…

Anonym

 Er du også en af dem, der tænker mere i resultat eller mål end vejen derhen? En af dem, der trækker dig selv hen på jobbet, igennem kanvas salgene eller andet ulideligt, fordi du forventer, at det bringer dig noget godt i den anden ende? En lønforhøjelse, nye udfordringer, større salg eller mere livsglæde…. Når jeg nu bare lige har tjent lidt mere, taget den her uddannelse færdig eller fået mere på mit CV.

Hey, hov, stop fluks dér. Lige præcis dér og spørg dig selv, hvad der egentlig giver dit liv mening lige nu. Hvad der giver dig energi. Hvad du gør, simpelthen fordi du ikke kan lade være.

For mig er en af tingene, der ligger højest på hitlisten lige nu; at skrive. Blogs og på min bog. Jeg bliver høj, når jeg skriver og jeg føler mening med min eksistens. Jeg sidder lige nu og skriver på KAFFE min yndlings hæng-ud biks på Istedgade. For Christian, der ligesom jeg er i starten af trediverne og ejer dette sted, var det han ikke kunne lade være med; at starte denne kaffebar. Som han siger med et kæmpesmil på læben og glimt i øjet. “Jeg synes simpelthen, der manglede sådan et sted”. Sagt i al respekt, så giver det absolut ingen mening i mit hoved, da der ligger mindst 15 andre kaffebarer i en tæt radius. Men for Christian var dette uden tvivl et kald. Han mener at hans sted kan noget, de andre ikke kan. At hans idé, indretningen og stemningen er helt unik. Og efter at have tilbragt en del timer her, må jeg give ham ret. Der er noget ved dette sted, som giver mig lyst til at komme tilbage, som er unikt og bærer præg af Christians vision. Og det lærer mig noget vigtigt, som jeg gerne vil dele med jer. Uanset hvad vores vision og drømme er, så vil der være noget derude, der minder om det, men vi har hver især et helt unikt bidrag. Og fra det inderste af mit hjerte føles det, som om dette er, hvad vi er her for at stå frem med.

Jeg kender det uendelig godt selv, hver gang jeg har fået en ny indsigt, som jeg har skrevet om eller undervist i, så støder jeg på en artikel, hjemmeside eller møder et menneske, der siger næsten nøjagtigt det samme. Dette giver mig valget, vil jeg degradere mig selv og tænke mindre om mit bidrag eller vil jeg bruge det som en ekstra motivation til at stå frem? For hvis vi er flere, der har det sådan, så må det da virkelig være værdifuldt og desuden giver det mig jo også et fællesskab. Tænk hvis jeg var den eneste, der ville udbrede budskabet om at følge sit hjerte og Christian var den eneste, der ønskede god kaffe til folket i hjemlige omgivelser, så ville verden da være fattig og vi ville have ufattelig travlt.

Når alt kommer til alt, så må det da være forskellen på os, der udlever deres vision og dem der ikke gør det. At uanset hvad vi møder i den ydre verden, hvor mange andre der tilsyneladende har samme idé eller prøver at at tale os til “fornuft”, så fortsætter vi ufortrødent på vejen mod vores vision. Eller sagt utra-kort, vi gør det. Vi handler på det hjertet fortæller os og gør det, vi ikke kan lade være med. Og hemmeligheden er, at når vi gør det, vi ikke kan lade være med, så falder regnstykket om, hvad det giver i den anden ende væk. Så bliver det simpelthen ligegyldigt, hvor mange penge der er i det, hvor meget ydre anderkendelse, vi får, eller hvor stort og vel-indrettet et hus, vi bor. For så synger hjertet og livet får dybfølt mening.