Og livet går videre...

Anonym

 Jeg sidder her en mandag morgen i min lune rare stue midt i København. Jeg føler mig lidt trist. Vejret er gråligt og jeg skal tage mig sammen for at komme ud af min egen lille sfære. Jeg havde en drøm lige inden jeg vågnede, som stadig sidder i kroppen og bevæger sig i tankerne, og som gør mig trist. Jeg er virkelig i mit indadvendte humør. Sådan på den noget navlebeskuende facon. Radioen kører. Den alvorlige kvindestemme i radioen fortæller om situationen i Japan, som igen forværres af nye kraftige efterskælv og fare for flere eksplosioner på atomkraftværkerne.

Og så ændre mit perspektiv sig pludselig. Jeg kan stadig mærke tristheden, men samtidig kan jeg mærke min dybe taknemmelighed for livet og for den ro og ensformighed der ligger over denne mandag formiddag i København. Og mine tanker er hos de tusindvis af mennesker i Japan som har fået revet deres liv fuldstændig i stykker og lige nu lever i kaos og total uvished. Jeg mærker det meningsfulde og det meningsløse på én gang. Jeg mærker min dybe medfølelse med det japanske folks lidelser. Og ved at jeg værdsætter livet lige nu og her.

Livet er forunderligt, smukt, barskt og uforudsigeligt. Det eneste, vi har, er lige nu og her.

Og livet går videre denne grålige mandag i København.

Med ønsket om en god dag,

Majken