Mindfulness i hverdagen er en god idé - 5 gode grunde

Mindfulness er blevet vidt udbredt og der er rigtig mange tilbud med kurser, retreats mv. Interessen er stor. Og med god grund. Der er en stor mængde af forskning, som har dokumenteret de positive virkninger af mindfulness.  

Mindfulness er en kapacitet ved sindet, som vi alle har adgang til. Ligesom fx kreativitet. Mindfulness er en måde at være tilstede på i nuet og en måde at forholde sig til livet på. Mindfulness kan defineres som at være bevidst nærværende i nuet uden at dømme. Det lyder måske nemt. Men det er det ikke nødvendigvis. 

Og rigtig vigtigt er det, at mindfulness skal trænes og holdes vedlige. Det kan tilgengæld gøres ret nemt. Du kan bringe mindfulness ind i mange af dine hverdagsaktiviteter. 

Her er en opsummering af 5 gode grunde til at bringe mere mindfulness ind i din hverdag:

#1 - Mindfulness kan forbedre vores generelle velbefindende

Med mindfulness i hverdagen kan vi få disse positive effekter:

  • en enkel og virksom måde at blive bedre til at håndtere vanskelige følelser og livsbegivenheder på
  • du understøtter en række indstillinger til livet, som medvirker til et mere meningsfuldt og tilfredsstillende liv
  • du minimerer risikoen for at blive fanget i negative tankemønstre, som fx bekymringer for fremtiden, grublerier over fortiden, og tankespiraler omkring dit selvværd og (mangel på) succes

#2 - Mindfulness kan forbedre vores fysiske helbred

Udover de mere generelle fordele ved mindfulness har forskningen vist, at mindfulness kan afhjælpe en række fysisk problemer, fx

  • forebygge og lette stresstilstande
  • sænke blodtrykket
  • reducere kroniske smerter
  • forbedre søvn

#3 - Mindfulness kan forbedre vores mentale helbred

Mindfulness integreres også hyppigere i psykoterapeutisk arbejde, da det har vist sig at understøtte behandlingen i forhold til fx

  • generel uro og tristhed i sindet
  • depression
  • angst
  • misbrug
  • spiseforstyrrelser

#4 - Mindfulness kan forbedre vores relationer, - også den til os selv

Når du træner mindfulness er en af gevinsterne, at du bliver mere nærværende i dine relationer til andre mennesker og i relationen til dig selv.

På den måde kan du skabe et større nærvær med de mennesker, der er betydningsfulde for dig, - din partner, dine børn, familie, venner.

Hvis du arbejder med mennesker kan nærværet ud ad til - til den anden - øge kvaliteten af dit arbejde ved at understøtte relationen. Og nærværet ind ad til - til dig selv - gør dig mere bevidst om, hvordan du kan passe på dig selv i arbejdet.

#5 - Mindfulness er altid lige ved hånden

Måske en af de største fordele ved mindfulness! Mindfulness er altid tilgængeligt - lige ved hånden - da det jo er en kapacitet ved vores sind.

Kontakt dit åndedræt og bliv ved det et øjeblik, - og kontakten er skabt.

Det er enkelt og frit tilgængeligt.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at mindfulness ikke er et kvik-fix. Det kræver vedholdenhed at opnå de mange fordele. Mindfulness kapaciteten øges gennem træning. Og det kan gøres med enkle øvelser, der let kan integreres i hverdagen.

Måske har du lyst til at prøve. Der er både bøger med gode vejledninger til at komme igang og masser af tilbud, hvor du kan blive guidet og støttet i at komme igang. 

Du kan fx se mine 2 aktuelle tilbud her:

Mindfulness i din hverdag - et forløb over 6 gange med start den 23. februar 2017

http://levlykkeligt.dk/mindfulness_i_din_hverdag_forl%C3%B8b_over_6_gang...

Mindfulness workshops - lørdage med mindfulness - 3 timers fordybelse og nærvær

http://levlykkeligt.dk/mindfulness_workshop_fordybelse_og_n%C3%A6rv%C3%A...

God fornøjelse!

__________________________

Majken Kaznelson
Terapi og Mindfulness
http://www.majkenkaznelson.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Mindfulness i din hverdag - 5 gode grunde. Læs mere