

Vi kender alle til at have travlt i hverdagen. Og mærke det vi kan kalde hverdags-stress. Helt normalt og ganske ufarligt.
Men kender du dine stresssymptomer? Kan du mærke forskellen på at være i ro og balance (stressfri), at have travlt og opleve hverdagsstress, og så det at være i farezonen, hvor du bevæger dig hen mod en stressbelastning – at være ramt af stress?
Og ved du, hvordan du kan hjælpe dig selv tilbage til balancen, hvor du er stressfri? Hvordan du kan forebygge, at stressen eskalerer og bliver til en stressbelastning, hvor du er ramt af stress?
Stresssymptomer viser sig forskelligt hos den enkelte, ligesom der er forskel på, hvad det er, der stresser os.
Selv oplevede jeg for nogle år siden et sammenbrud som følge af en stressbelastning. Bagefter kunne jeg tydeligt se alle symptomerne og hvordan jeg havde ignoreret dem i alt for lang tid. Jeg fik eksem – hvilket jeg aldrig før og heller ikke siden har haft, jeg var tit syg med forkølelser og influenza, jeg sov dårligt om natten, jeg blev pirrelig og havde alt for nemt ved at blive vred. Til sidst brød mit system bare sammen, da jeg en dag pludselig begyndte at græde og i dagevis ikke kunne holde op igen. Jeg var virkelig ramt.
Jeg er heldig! Jeg er kommet over min stressbelastning uden varige mén, - bortset fra en omlægning af min hverdag, som i dag er temmelig anderledes end den var dengang. Og vigtigst af alt; jeg har lært mig selv at være bedre til at lytte til mine signaler, så jeg opdager symptomerne på stress hurtigt og ved, hvordan jeg hjælper mig selv tilbage i balance.
Det er vigtigt at kende sine stresssymptomer, så vi kan hjælpe os selv til at undgå, at stressen bider sig fast og bliver til en belastningstilstand.
Mindfulness er en effektiv metode til netop det at lære sig selv og sine stresssymptomer at kende. Og dermed blive bedre til at forebygge, at hverdagsstress udvikler sig til en stressbelastning. Når vi træner mindfulness bliver vi bl.a. gode til at mærke vores kropslige fornemmelser. Og stress er først og fremmest en kropslig, fysiologisk reaktion med frigivelse af stresshormoner, som tydeligt mærkes i kroppen, når vi er opmærksomme på det. Det er altså i kroppen, at du har mulighed for at mærke og opdage stress ganske hurtigt. Når du er opmærksom og lytter til dine kropslige fornemmelser.
Samtidig er mindfulness en måde, hvorpå du kan bringe mere ro og nærvær ind i din hverdag, og på den måde forebygge og dæmpe stress. Det er både gennem det at bringe mere mindfulness – bevidst nærvær – ind i dine daglige aktiviteter og gennem mindfulness meditation.
Det kan du gøre her og nu
Hvis du vil øve dig i at blive bedre til at være opmærk på dine kropslige fornemmelser, kan du starte med at være opmærksom med dine sanser i nogle enkle daglige handlinger, fx når du børster tænder eller når du er i bad. Du kan også prøve med en kropsscanning, hvor du med din opmærksomhed scanner din krop fra fødderne og op til hårrødderne, og undervejs øver dig i at opleve dine kropslige fornemmelser indefra. Så du sanser kroppen. Med tiden og med øvelse vil du måske opdage, at du bliver bedre til at sanse din krop og mærke, hvilken tilstand du er i.
Typiske stresssymptomer er:
Dette er blot nogle. Måske oplever du symptomer, som ikke er nævnt her.
Endelig er det vigtig for mig at sige, at årsager til stress kan være mange og det er meget forskelligt, hvad det er, der fremkalder stresssymptomer hos den enkelte. Der er meget, du kan gøre for at passe på dig selv, men når årsagerne er udefra kommende begivenheder eller omstændigheder, er det vigtigt at forstå og vide, at det aldrig er dit ansvar alene. Dit ansvar består i at passe på dig selv. Det kan nogle gange betyde, at vi må flytte os fra nogle omstændigheder, som er usunde for os og som vi ikke har mulighed for at ændre på. Men det er en helt anden snak.
Hvis du har fået lyst til at prøve, hvordan mindfulness kan være en støtte til mindre stress og øget nærvær i hverdagen, har jeg lige nu to tilbud, som du kan se her:
Kursus Mindfulness i hverdagen
Majken Kaznelson
Instruktør i mindfulness og anvendt meditation
Psykoterapeut, MPF
www.majkenkaznelson.dk
__________________________
Majken Kaznelson
Terapi og Mindfulness
http://www.majkenkaznelson.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer