Det er aldrig sjovt at blive forladt, at blive valgt fra. Men rigtig slemt bliver det, når vi opdager, at vi længe inden den anden forlader os, for længst har forladt os selv ved at gå så meget over i den anden, at vi rent faktisk ikke en gang kan finde et sted i os selv at gå tilbage til. Men når vi finder det sted, når vi bygger hjertets styrke op, og vi igen mærker vores liv som en søjle, så er det vi virkelig kan åbne os for kærligheden. Når jeg ved mit hjerte og mit liv er fuldt og helt som det er, så bliver mødet med den anden en dejlig berigelse i døråbningen mellem to selvstændigt levede liv, der kunne leves i skønhed uden den anden, men som bliver endnu smukkere med. 

Novembers stille regn minder mig om det sidste års tunge men også berigende rejse hjem til mig selv efter et tab, som ikke så meget var et tab af den anden. Nu ser jeg, at det jeg i virkeligheden bearbejdede var tabet af mig selv. HAN er for længst videre i sit liv med en anden, og kærligheden har da også banket så fint på min dør. Og der i novembers stille regn mærker jeg styrken og søjlen i hjertet, og mit liv er så smukt som regndråber, der ikke minder mig om tårer men om kilder, der renser, om det hellige vand fra Lourdes. 

Og der i mit livs smukke hjem åbner jeg døren for at hilse mig selv – velkommen hjem.

Majbritte Ulrikkeholm __________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk