

Det er aldrig sjovt at blive forladt, at blive valgt fra. Men rigtig slemt bliver det, når vi opdager, at vi længe inden den anden forlader os, for længst har forladt os selv ved at gå så meget over i den anden, at vi rent faktisk ikke en gang kan finde et sted i os selv at gå tilbage til. Men når vi finder det sted, når vi bygger hjertets styrke op, og vi igen mærker vores liv som en søjle, så er det vi virkelig kan åbne os for kærligheden. Når jeg ved mit hjerte og mit liv er fuldt og helt som det er, så bliver mødet med den anden en dejlig berigelse i døråbningen mellem to selvstændigt levede liv, der kunne leves i skønhed uden den anden, men som bliver endnu smukkere med.
Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer