Se kontaktoplysninger og profil for Majbritte Ulrikkeholm

Livet er hele tiden et valg. Et ja, et nej, et måske. Og uanset hvad jeg vælger, så vil mit ja føre mig i en retning, mit nej i en anden og mit måske i de fleste tilfælde bevirke at jeg for en stund bliver stående på mit punkt. 

Der hvor jeg er nu er et konglomerat af mine nejer og mine jaer. Mine tilvalg og mine fravalg. Jeg kan se tilbage på mit liv og iagttage hvor mine nejer bragte mig hen og hvad mine jaer førte med sig. Jamen hvad så med HELD? Kunne man spørge. Men selv når heldet tilsmiler en, kan man være blind for sit held og måske endda sige nej til de muligheder, der åbenlyst viser sig for en. Så heldet er også forbundet med et valg. Inviterer jeg det ind, eller siger jeg nej? Eller skal jeg tænke over det så længe, at det rejser videre til en, der evner at sige ja tak til invitationen.

Engang troede jeg på rigtige valg og forkerte valg. Indtil jeg så, at alle mine valg havde ført mig et sted hen, hvor jeg lærte noget på rejsen. 

Hvis jeg vælger at ALT kan jeg lære noget af. Så er der ikke længere rigtige og forkerte valg. Så er der bare livet og alt det jeg lærer på rejsen uanset hvad jeg vælger. Men det kræver selvfølgelig en beredvillighed til at lære, til at se. Og det er i sig selv et valg. Og det er nok det valg i mit liv, der har bibragt allermest både til mit eget liv men også i forhold til det, jeg kan bidrage med i min verden. Og det er også et valg. At jeg ønsker at bidrage. Og sidst men ikke mindst at jeg vælger ud fra en gældende etik i mit liv. At mine nejer og mine jaer er i overensstemmelse med mine sande værdier. Og når de er det. Så er der værdighed. Og selvværd, som mange fejlagtigt tror kan tilranes via besiddelse af ydre værdier eller store præstationer. Men dybest set kommer selvværd af at man selv tror på egne værdier og derfor handler i overensstemmelse med dem. Også når det er svært. Uanset hvad det koster. 

Jeg fik selv i en tidlig alder slået mine værdier ned af en omverden, der ikke forstod at værdsætte egne værdier, og den onde spiral skulle stoppes et sted, og det blev mig, der tog det valg ikke at føre den tradition videre i mit liv. Og jeg havde den store lykke, at jeg mødte vejledere på rejsen, der kunne holde en lanterne op foran mig. Men det var mig, der foretog valget at følge deres lys. De holdt deres lanterne op. De viste en retning. Men det var mig, der valgte at gå.

I dag går min tak til alle de store vejledere og smukke lærere, jeg mødte på min vej.

Majbritte Ulrikkeholm

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk