Taknemmelighed - lige om lidt er jeg 50

Den 7. juli fylder jeg 50 ( og man må gerne sætte et kryds i kalenderen til fejring i Pistolstræde). Op til min store dag, for det er en stor dag, har jeg mange refleksioner over mit liv. I dag er det taknemmeligheden, der fylder.

Jeg lever det liv, jeg drømte om for mange mange år siden. Det, der engang var en drøm, er nu min virkelighed. Jeg lever med min kunst, jeg er fri til at udtrykke det, jeg ønsker. Der er mennesker, der ønsker at dele det, jeg skaber. En stor kunstner som Van Gogh levede et helt liv uden at sælge et eneste billede, William Blake var der ikke mange, der forstod, mens han endnu vandrede på Jorden, men jeg har lov at dele mine inderste tanker og kunstneriske udfoldelser med nogen hver eneste dag.

Jeg har arbejdet for det. Men jeg har også været heldig at møde de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter. Og jeg havde åndsnærværelse nok til at lytte til det, de havde at sige. For ellers kan det jo være lige meget hvem man møder. Jeg havde lærere, der lærte mig om spiritualitet, jeg havde de bedste undervisere til at træne min stemme, jeg mødte musikere, der lærte mig alt om musik, jeg mødte mennesker, der lærte mig at gebærde mig i det offentlige rum. Ned til mindste detalje. Sådan kommer du ud med dit budskab, sådan får du mennesker til at høre din stemme, sådan sætter du et nyhedsbrev op, sådan skriver du en pressemeddelelse. Jeg kunne blive ved.

Hver gang jeg havde behov for at lære nyt stod en lærer ved min side. Sådan leder du din virksomhed, sådan styrer du dine regnskaber. Sådan holder du dig inspireret, og sådan opfører du dig ordentligt. For det er i sidste ende det, det hele handler om. For jeg er af den gamle skole. Man må opføre sig ordentligt. Som en af mine læremestre sagde, da jeg var 27 år gammel og stod hoven som en høne og nedgjorde en anden kunstners arbejde. "Hov hov du," sagde han. "Du er på vej op nu frøken. Men du skal sandelig tale til og om de mennesker, du møder på din vej op, så du kan tåle at møde dem, når du er på vej ned. For livet går op og ned, og det gør karrieren også."

Og så stod jeg med røde ører og modtog min vigtigste lektie. Det tog år at knække mit hovmod, men jeg havde gode læremestre, og i dag er det transformeret til taknemmelighed. 

Jeg vender hele tiden tilbage til mine læremestre. I dag talte jeg med Salli Mortensen, som lærte mig en hel masse om, hvordan man udgiver sin plade, sin bog eller hvad man ellers drømmer om. Og hende har jeg kendt siden jeg stod med bobbet hår og røde negle og udgav min første plade på EMI. Hun er der stadig. Med en hjælpende hånd.

Der er så mange, der har hjulpet mig, opdraget mig, uddannet mig. Selvom jeg aldrig tog nogen uddannelse. Men femten år med en af Danmarks bedste redaktører (+ mødet med indtil flere andre dygtige forlagsfolk) lærte mig en hel del om at skrive og redigere bøger. Efter femten år med ham kunne jeg selv. Han var min lærer, som lærte mig skrivefaget fra bunden. Og han er der stadig, når jeg lige er i tvivl.

Alle mine lærere. Min meditationslærer, som blev min gode ven. Han er stadig min lærer, når jeg mister jordforbindelsen. Mine spirituelle vejledere. De er der. Ikke mindst som et aftryk i alt, hvad jeg gør. Og jeg kommer tilbage. Ind imellem. Aaah hvad skal jeg lige gøre her?

Og måske er det fordi jeg lærte at tale ordentligt på vej op ad stigen. For ellers er det ikke sikkert de havde været der nu. Mine dygtige producere. Dem tænkte jeg på, da jeg for to dage siden sad i studiet og fik mikset min musik. For jeg ved lige, hvordan jeg gerne vil have mikset min plade. Men det er altså fordi, nogen har lært mig det.

Hurra. Jeg er en stor pige nu. Og jeg kan det hele selv. Næsten. For jeg kommer hele tiden tilbage. Og så er de der. Lige som jeg også er der for nogle andre med det, jeg kan bidrage med i deres liv.

Jeg kan mærke alt det, jeg har med. Jeg kan mærke min erfaring og de mange års slid, der har lagt bunden for et liv i frihed med det, jeg elsker. Hurra. Jeg er snart halvtreds. En stor pige. Ja. men når jeg ind imellem lige bliver en lille pige igen med brug for råd og vejledning. Så er de der. Mine mestre. Dem, der har lært mig det, jeg kan. Dem jeg altid vil give min dybeste taknemmelighed. Dem jeg tænker særligt på i disse dage. Nu hvor jeg snart er 50.

Kærlig hilsen
Majbritte Ulrikkeholm

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Taknemmelighed - lige om lidt er jeg 50 år. Majbritte Ulrikkeholm på Levlykkeligt