Se kontaktoplysninger og profil for Majbritte Ulrikkeholm

”En bog er et spejl. Når en abe kigger ind kan det ikke være en apostel, der kigger ud.”

Sådan sagde 1700-talsforfatteren Lichtenberg, og det er nok den bedste sætning man kan have med i bagagen som kunstner og som menneske. For hvis vi ved, at uanset hvad vi skriver, siger, udtrykker, så vil det altid være et spejl, vi holder op. Og man kunne egentlig omsætte udsagnet til: Et menneske er et spejl...  Og hver gang nogen siger noget om os, så ved vi, at de siger noget om det, de ser. I spejlet. Det er en stor frihed at have med på rejsen gennem livet. Når nogen siger: ”Du er for meget.” Sjovt tænker jeg, du ser ”for meget” i spejlet, så du synes man skal være mindre end det jeg er. Interessant.

Men for virkelig at gå ind i spejlsalen og more os over, at se aben med bananen, som pludselig bliver en dronning, en gudinde, en gud, et barn, en guru, en idiot, en oplyst, ja så må vi komme forbi det sted, hvor vi gerne vil elskes og forståes. For det er alment menneskeligt at ville undgå gabestokken. Det uhyggelige fænomen at blive hængt op på pladsen til alles spot og spe. At blive udskilt fra flokken som den man ikke vil have med over Savannen, fordi man skiller sig ud.

Når aben svinger sin bananskræl over os, kan vi selvfølgelig blive ramt på det dybeste sted, der gerne vil være en abe: ”Bare så jeg i det mindste ligner flokken og ikke skal stå der helt alene.” Men når vi ser og gennemskuer dette, at hvis vi gerne vil frembringe det nye, det, verden måske endnu ikke har set, så vil og skal det gamle og det bestående svinge med skrællen og sige ”Hov hov du.” Når vi bringer nye idéer frem, så skal de gamle idéer melde sig på banen og sige ”Hvad pokker bilder du dig ind?” Og for at tage det nye på sig, for at bære faklen frem, så er det nok en af de dybeste opgaver vi har som mennesker og ikke mindst som kunstnere: At forstå dette og på dybere planer gøre det arbejde, der skal gøres, for at vi kan respektere os selv – også når andre ikke gør det. Så vores liv og kunst ikke bliver en endeløs rejse mod at opnå andres anerkendelse, mod at tilfredsstille det tandløses behov for at have noget blødt at tygge i.

Og det kan være en omfattende rejse at nå frem til det sted, hvor vi, når aben kigger ud kan sige:”Jeg er et spejl. Det er du også. Og jeg har egentlig ikke lyst til at se på en abe, for jeg ved godt hvem jeg er. Også når aben kigger ud. Og derfor vælger jeg at spejle mig i noget helt andet. Og du må svinge med din skræl lige så tosset du vil. Jeg bringer det nye frem, mit inderste og det, der betyder noget for mig. Uanset hvad du gør. Og det er miraklet. At vi selv vælger vores spejle. Og tænk at du har valgt at kigge ind i mit. Og tænk at der var et kalejdoskop af muligheder og tindrende nye idéer. Der var en gudinde, et barn, en sjæl, et eventyr, og du så en abe. Med en bananskræl. Det er jo helt fantastisk."

                                                            *

For mange år siden skrev jeg efter en dyb meditation over dette et digt. Da jeg skrev digtet ned troede jeg først, jeg havde skrevet forkert, men da jeg så efter, opdagede jeg, at der gemte sig en lille gave i min stavefejl.

Mirrorcle

I´m a mirror so are you

people see themselves in us

some see hatred some see joy

som just see the mirror

and that´s a mirrorcle

I´m a mirror so are you

people see themselves in us

some just see destruction

and will destroy the mirror

and that´s a mirrorcle

He who has destroyed me

what he sees ind the mirror

is nothing but a broken man

`cause he broke the mirror

and that´s a mirrorcle

He who wants to fix me now

that I´m a broken mirror

what he sees while fixing me

is he who needs the fixing

and that´s a mirrorcle

Those who see their joy in me

those who see me dancing

they will laugh forever more

dancing with the mirror

and that´s a mirrorcle

Those who see the mirror though

they will see Forever

gazing at reflection of

reflection of reflection

and that´s a mirrorcle

Majbritte Ulrikkeholm

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk