Ryd op i relationer så du kan møde sjælens rejsepartnere

I morgen starter jeg et omfattende forløb med en gruppe kvinder, som sammen vil gøre vejen farbar for sjælens rejse ind i et værdigt og fuldt udfoldet liv.

Jeg vågner med en følelse af, hvor vigtigt det er, at vi har nogen at rejse med, der rejser mod samme mål. Vi har fundet hinanden i en gruppe, og hver især rejser vi i det daglige med venner, kærester, familie - eller hvad?

For rejser vi overhovedet mod samme mål? Når vi finder sammen i en magisk cirkel, ved vi, at vi rejser mod et fælles lys. Det er vores inderligste ønske, og vi vil gøre, hvad der skal gøres for at nå frem til den stjerne, der lyser rent og klart helt inde i dybet af det inderste hjertekammer. Og det kammer må vi rydde op i for at kunne se sjælens lys.

Og vi må rydde op i relationerne, der omgiver os. Det er det sværeste af alt. Vi kan med lidt god vilje kassere gamle støvler og sko og frakker og tasker, men skal vi virkelig kassere dem, vi har vandret med et helt liv?

Nej, vi skal ikke kassere nogen, men der kan være nogen, vi skal sige farvel til. For vi skal se, at hvis vi ikke vandrer mod den samme stjerne, så kan vi ikke følges på rejsen. Vores rejsepartnere er vigtige. Hvis den ene er på vej til Rom, og den anden er på vej til Nordpolen, så siger det sig selv, at ingen af os når frem. Vi vil med sindsro kunne sige: ”Jeg kan se, du er på vej et helt andet sted hen, end jeg er. Må din rejse være velsignet.”

Men det kræver, at vi tør tage på rejsen selv vel vidende, at vi nok skal møde andre rejsende på vejen. For der er andre, der er på vej det samme sted hen, som vi er, og vi skal nok møde dem. Når først vi ophører med at trække en med til Rom, som hellere vil til Nordpolen.

Vi tror så meget og bilder os en hel masse ind. Men på samme måde som vi bilder os ind, at de sko får vi nok brug for en dag, så kan vi bilde os ind, at han eller hun nok en dag vil slå ind på sjælens rejse. Men hvad nu hvis han eller hun bare slet ikke vil den vej? Hvad hvis der slet ikke er kærlighed i den relation? Skal vi så kassere den, og kan vi kassere et menneske som et par gamle sko?

Mennesker og sko er to forskellige ting, og alligevel har de et punkt til fælles. De kan være det helt forkerte valg for vores rejse. Jeg tager ikke mine guldsko med på vandretur i skoven. De ville ikke føre mig langt. Jeg tog ikke min ekskæreste med på sjælens rejse gennem skygger og sorg og smerte ind i lys, for han ville slet ikke ud på den rejse. ”Tag du bare af sted, sagde han. Det er ikke noget for mig.”

Og jeg undlod at trække ham med på et selvudviklingskursus, han slet ikke selv ønskede. Jeg tog selv af sted på rejsen og mødte det store alene, som vi må møde, før vi virkelig kan møde dem, vi skal rejse med.

En del af vores rejse kan være med spejle, der kaster al vores selvhad tilbage i ansigtet på os. Det er den del af rejsen, hvor vi lærer os selv og vores inderste bedre at kende. En sjælden gang ses det, at mennesker vågner sammen i deres mørke og sammen beslutter at ændre kurs, for at begynde en rejse ind i lys og bevidsthed.

Men mange oplever også, at den ene part slet ikke vil med på den rejse. Ikke kan. Ikke skal. Slet ikke er orienteret mod den stjerne. Det er måske de guldsko, jeg ikke tager med på pilgrimsrejsen. Fordi jeg ved, de ikke ville bringe mig langt.

Hvis man ønsker at lade kærligheden være mere end tidsfordriv eller i bedste fald et psykologisk projekt, hvor man lærer sig selv og hinanden bedre at kende, hvis man ønsker at lade kærligheden løfte sig til at være et åndeligt møde, så vil der være et sted, hvor man stopper op og spørger: ”Er vi på vej mod den samme stjerne?” 

Vi er nødt til at følges med de, der har valgt rejsen. De der rejser mod samme mål. Vi er nødt til at undlade at ændre en andens destination, selvom vi er bange for at ende med at skulle foretage rejsen alene.

Vi er nødt til at rydde op. Ikke bare i vores hjem og i vores indre; men også i vores relationer, hvis vi virkelig vil møde sjælens rejsepartnere, så vi har nogen at følges med - på rejsen til den inderste stjerne.

 

(Læs flere blogs på Levlykkeligt ved at klikke her: Majbritte Ulrikkeholm)

Teksten er fra bogen Farvel, kære sofa - en bog om at rydde op i sit liv og ændre sine kærlighedsspor.

Dette blogindlæg blev udvalgt af Levlykkeligt's samarbejdspartner Magasinet Psykologi som vælger et nyt indlæg fra Levlykkeligt hver uge til deres facebook fanpage og et om måneden til deres trykte magasin. 

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Ryd op i relationer så du kan møde sjælens rejsepartnere. Læs mere