Perspektiv - Håb... for verden, for livet og for kærligheden

Min bekymring over verden kan verden ikke bruge. Mit engagement kan verden bruge, og hvis det ikke rækker, så skal mit bidrag være EN LYKKELIG SJÆL

Jeg vågner grundirriteret over, at jeg skal lave momsregnskab og over at jeg skal oprette en e-boks. Jeg hader i den grad at blive underlagt et system og blive dikteret noget som helst. MEN jeg skal lave det momsregnskab, og jeg skal oprette den e-boks, og jeg er for at sige det lige ud skide sur over det, når nu jeg bare kunne bruge dagen ved klaveret.

Så er jeg også lidt fornærmet over, at jeg skal være væk fra min kæreste i mere end to uger. Nu var det lige så sjovt. Hmmm... tænk at jeg ikke bare kan få det hele lige nu i en kæmpe mundfuld.

Men jeg må vel heller komme op og få mig en kop kaffe til at starte det hele med. Og jeg kan lige tage nyhederne på Politikens netavis og holde øje med, hvad der sker der ude i verden, som er lige glade med mit momsregnskab og min e-boks.

For ja, de har andet at tage sig til der ude, hvor man kan finde på at bortføre piger og sælge dem som slaver. Hvad er det for en tid de har været igennem? Hvilke kummerlige angstfyldte dage har de ikke set? Jeg ser liv, der er slukket. Angsten i deres øjne. Og jeg kan mærke, hvor lille bitte det er, at jeg skal være væk fra min kæreste i to uger.

I Gaza er de også lige glade med mit momsregnskab og min e-boks. Helt lige glade. For de har død og ødelæggelse, sorg og smerte og en gammel modbydelig historie at bekymre sig om.

Og myreslugerne der har dræbt jægerne er også lige glade, for de har dyrenes verden at bekymre sig om. En verden, der er ved at forsvinde, fordi mennesker fortrænger dyrene fra deres oprindelige miljøer. Og jeg har bekymret mig over, at min store bamsehund ikke kan sidde stille i en cykelvogn, så vi kan køre over Christianshavn med vind i håret. Hold nu op.

Mit eget liv med savn og svigt klatrer ud gennem revnerne i væggene, og jeg kan pludselig mærke, at alt det er forbi. Jeg behøver ikke engang bekymre mig om det mere. For det er helbredt indeni. Og jeg kan tage livet og kærligheden ind. Og jeg kan mærke verden. Når det er med vind i håret, men også når det er verdens blod, der flyder. For jeg har overskud. Det kan jeg mærke. Der er ikke en bevæbnet mand, der river mig ud af min seng og smadrer mit liv fra det ene øjeblik til det andet. Nej, for jeg ligger i min seng og ærgrer mig over, at en grundfæstet "autonom" sjæl som mig skal påtvinges at oprette en e-boks.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at afhjælpe verdens blod. Jeg kan sende penge til en nødhjælpsorganisation. Det er et sted at starte. Men pigerne i Nigeria har fået de dybeste sår på sjælen, en kvinde kan få. Og mit liv kravler frem igen med en stemme, der siger, at uanset hvad vi oplever, så er der altid håb. Du kan se din egen mor blive sindssyg for øjnene af dig, og så kan du alligevel en dag køre over Christianshavn med vind i håret på vej til en mand du elsker, fordi du tør elske igen. På trods af det hele. Alle sår kan heles. Det tror jeg på. Det vælger jeg at tro på. Og det hedder håb. For verden og for livet og for kærligheden.

Og taknemmelighed fylder mig. Midt i verdens blod står jeg i min egen strøm af lykke. Alting er der på samme tid. Blodet lykken, fortiden, nutiden, fremtiden. Og jeg kan ikke gøre noget lige nu.

Så hvor skal jeg starte? Jeg tænker... jeg kunne starte med at oprette den e-boks og lave mit momsregnskab i stor taknemmelighed over, at jeg overhovedet har noget som helst at skrive ind i det regnskab. I taknemmelighed over at selvom jeg voksede op i noget, der kunne minde om en krigszone, så står jeg midt i mit livs lykke. Jeg kunne se at få lavet det momsregnskab uden at kny. Fordi jeg kan se, jeg har noget at være taknemmelig over. For det ville skabe en lykkelig sjæl mere til denne verden, der er så fuld af blod og sorg. Min bekymring over verden kan verden ikke bruge. Mit engagement kan verden bruge, og hvis det ikke rækker, så skal mit bidrag være EN LYKKELIG SJÆL.

Der er blod og smerte nok. Her fra min matrikel vil jeg sende et lys ud. Og det lys skal ikke slukkes af en ligegyldig, dum og forkælet ærgrelse over noget fuldstændig ligegyldigt kontorarbejde, som jeg sikkert kan få fra hånden på under et par timer.

Af sted med mig. Verdens blod har ikke brug for en forkælet vesterlænding med små bekymringer. Verdens blod har brug for alt det lys, der overhovedet kan tændes. Og det er nok i virkeligheden det bedste sted for mig at starte i dag. I mit eget lys.

Majbritte Ulrikkeholm

 

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Gaza - håb for verden, livet og kærligheden. I Gaza er de lige glade med mit momsregnskab og e-boks.