Se kontaktoplysninger og profil for Majbritte Ulrikkeholm

Bliver du også ved selvom du godt ved det?

Det er ikke en hemmelighed, at jeg i det meste af mit voksne liv har kæmpet med et kærlighedsspor, der var trådt i mit liv af forældre, der forsvandt. Skammen over at mislykkes med den ene relation efter den anden, og hemmelighederne omkring alt det der foregik i det skjulte har jeg løftet ud af mørket ind i lys ved at fortælle åbent om det.

Men det var ikke nok at fortælle. Det var ikke nok at være åben. Det var et skridt på vejen, men det var ikke nok. For vi kan fortælle og fortælle uden at der sker nogen som helst forandring. Fortællingerne kan endda ende med at blive det sidste halmstrå, vi klamrer os til, fordi fortællingerne giver os en lille smule omvendt næring. Vi kan mødes med veninderne, sætte kaffen over og så begynde de endeløse klagesange og støtte hinanden i, at han er så og så skrækkelig og vi har fortjent bedre.

Ja, det har vi, men vi skal selv se det og mærke det helt inde i dybet. Ja, jeg har fortjent kærlighed. Og måske er det lige præcis det, vi ikke har set, når vi gentager det gamle mønster. Når vi sidder og venter på en, der lige igen har brudt en aftale, når vi forelsker os i en, der ikke lige er færdig med sit ægteskab, når vi elsker en, der ikke helt kan åbne sig ... men jeg skal nok få ham til det med al min kærlighed. Hvis jeg elsker lidt mere.

Og når det alligevel ikke duer, kan jeg begynde at træne mig i uafhængighed, for måske er det nok mig, der er afhængig. Jeg skal lære at sætte andre fri. Jeg skal lære ikke at stille krav, for jeg er ødelagt fra barndommen, og derfor kommer jeg til at være afhængig. Jeg kommer til at spørge: Hvornår kommer du tilbage? Jeg kommer til at sige: Vi havde da en aftale.

Og det skal man ikke, når man er et frit menneske. Man skal arbejde med sin afhængighed. Og vi arbejder og arbejder. Og lige lidt hjælper det. For vi føler os ikke frie. Vi falder ikke til ro indeni. Jo mere vi arbejder på sagen des værre bliver det.

Jeg ved det godt, siger vi. Men hvorfor bliver vi så ved. Hvorfor bliver vi ved den negative relation? Hvorfor virker alt arbejdet ikke? Jeg prøver jo at arbejde med min afhængighed?

Det virker ikke, fordi der er er noget, vi ikke har set, når vi er inde i den destruktive spiral.

Vi har ikke set, at der altid vil være omklamring og afhængighed der hvor der ikke er en sund tilknytning. Vi klamrer os, sådan som vi gjorde til vores forældre. For vi var ikke trygge. Vi vidste aldrig om de kom tilbage og i hvilken tilstand. Så vi klamrede os i stedet for at holde om og blive holdt om. Der er altid frygt, når der ikke er en sund og respektfuld tilknytning, der forbinder os, og der er altid frihed, når vi er forbundet af et sundt bånd. Jeg ved du er der for mig og jeg er der for dig. Så jeg behøver ikke klamre mig.

Til døden skiller jer ad. Ja den må vi leve med, og det gør vi også, når vi ved, at det er de store linjer, vi taler om. Ikke det næste værtshusbesøg, ikke det næste sidespring eller den næste hemmelighed.

Rejsen til kærlighed er den vildeste rejse jeg nogensinde har begivet mig ud på. Og undervejs med den rejse, spurgte jeg hele tiden: Hvorfor bliver jeg ved, når jeg nu godt ved det?

Men der var noget, jeg ikke vidste, og der var noget jeg ikke havde set. Helt dybt inde.

Jeg har fortjent kærlighed. Jeg har fortjent at være dybt forbundet med et andet menneske. Jamen alle mennesker har fortjent kærlighed, kunne man sige. Og det er så sandt som det er sagt. Men når vi står midt i den negative kærlighedsspiral, kan vi bare ikke se det. Og vi kan slet ikke mærke det.

Den relation, du spejler dig i LIGE NU. Det er det spejl du har hængt op på væggen i dit liv, så du hver dag kan se dig i det og sige: Lige præcis dette er hvad jeg har fortjent.

Og hvis du ser noget som ikke er så kønt, skjuler du det måske og skaber historier om, at det er dig der er ved at lære alverdens ting. Det er her skammen kommer ind. For alt det vi er alene med i mørket bliver giftig skam, der forurener vores liv og kærlighed.

I stedet for alle historierne, kunne vi en gang for alle tage skammen ved hånden og sige: Ja det er skamfuldt at jeg føler mig så ringe, at jeg tror jeg ikke har fortjent kærlighed. Så lidt holder jeg af mig selv at jeg vil knæle i støvet for en lille smule kærlighed. Jeg vil måske endda være nogens hemmelige elskerinde, for jeg fortjener ikke at være den første elskede i nogens liv.

Måske er det det, vi ikke har set, når vi bliver ved. At vi tror dybt inde, at vi ikke har fortjent kærlighed.

Der skete et kæmpe skift i mit liv, da jeg selv turde tage skammen ved hånden. Da jeg så en relation i øjnene som udatil så romantisk og sexet ud men som indadtil var så udmarvende for mit selvværd, at jeg til sidst ikke kunne se hverken op eller ned. Der skete et endnu større skift, da jeg holdt op med at lave om på ham, da jeg holdt op med at tro, jeg skulle være hans frelser eller terapeut, der skulle lære ham om kærlighed og relationer. Der skete et kæmpe skift, da jeg turde sige: Jeg aner ingenting. Og det her er det niveau at tilknytning, jeg kender til. Han er mit spejl.

Der var her min rejse begyndte. Ikke mod at ændre en mand, men mod at tage et kæmpe skridt mod at forandre det i mig, der skulle forandres for at jeg kunne tåle tilknytning og kærlighed uden hemmeligheder og løgne.

Jeg havde set i så mange spejle uden nogensinde at se mig selv. Jeg så kun spejlet. Han kan ikke forbinde sig. Han er ude af stand til at elske. Han har hemmeligheder og fortæller løgne.

Nej, jeg tror ikke jeg er værd at elske. Jeg tror ikke jeg har fortjent kærlighed og tilknytning. Det var det jeg så i spejlet.

Og her kunne rejsen begynde. Den rejse der begynder med at skabe den tilknytning til os selv, som vi ønsker at skabe med andre. Den rejse der opbygger den respekt for os selv, som vi ønsker at møde fra andre og den rejse hvor vi behandler os selv og andre med så megen værdighed, at den partner vi vælger for os selv, som det naturligste i verden vil gøre det samme

Majbritte Ulrikkeholm

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk