Se kontaktoplysninger og profil for Majbritte Ulrikkeholm

Uanset hvor mange affirmationer vi udtaler dagligt, og uanset hvor meget vi træner os i at se os selv i centrum af det lykkelige liv, så er der en ting, der er lige så sikker som at dag må følges af nat, og det er, at vi ikke kan kontrollere døden, og vi vælger ikke selv, hvornår i livet, vi lider tab. Det eneste vi vælger er hvordan vi forholder os til vores tab og hvad vi lader døden lære os om livet.

Der findes netop en buddhistisk legende (fortalt i mange forskellige versioner) om kvinden, der mister sit barn. Hun går i sin sorg til Budhhaen og beder om at han må genoplive barnet. Budhhaen indvilliger i at hjælpe hende. Dog skal hun skaffe en skål sennepsfrø, og disse frø skal stamme fra en familie, der ikke har oplevet at miste nogen til Døden. Kvinden vandrer fra dør til dør, og til sidst vender hun tilbage til Budhhaen med en tom skål og fortæller, at ingen af de familier hun opsøgte kunne fortælle, at de ikke havde mistet. Undervejs i sin søgen lærer hun menneskenes sorg at kende, og hun forstår, at tabet er et menneskeligt vilkår, som hun ikke er alene om.

Og det er måske netop, når vi indser, at vi ikke er alene om at miste, at vores tab bliver til at bære.  Når vi indser, at døden er en del af livet og livet er en del af døden, så vil vi ikke søge lykken som et ultimativt anliggende. Vi vil glæde os, når vi kan glædes og åbne os for sorgen, når den melder sin ankomst.

Indenfor Buddhismen findes der mange belæringer om, at vi kan udvikle os igennem vores lidelser, men vores egen kristne højtid påsken er netop også en påmindelse om opstandelsen. Jesus korsfæstes men opstår fra de døde. I overført betydning er dette jo netop en påmindelse om, at vi kan rejse os fra det mørkeste, fra lidelsen, fra korsfæstelsen. Måske endda i en helt ny form.

 Tusind styrtende stjerner

Tusind styrtende stjerner

minder os om at alting skal

briste til atomer

for at samle sig igen

i nye formationer

og nat bli´r dag og dag bli´r nat

medens tusind styrtende stjerner

kommere nærmere til vores Jord

hvor mennesker kun bor

en ganske lille stund

for så at blive tusind styrtende stjerner

der minder os om at alting skal

briste til atomer

for at samle sig igen

i nye formationer

fra menneske til stjerne til støv

og støv står op

i nye formationer

en helt ny Jord

God påske fra 

Majbritte Ulrikkeholm

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk