Jeg gør ingenting af det MAN SKAL og alligevel går det meget godt
Jeg gør ingenting af det MAN SKAL
og alligevel går det meget godt
Til min fødselsdag sagde Marianne Florman i sin tale til mig: "Du rammer uden at sigte." Og de ord glemmer jeg aldrig. For hun sagde noget, der ringede en klokke helt inde i mit elverdyb. En klokke der ringer, når jeg bare ved, noget er sandt.
Og hun har ret Marianne. For jeg sigter aldrig efter noget som helst. Jeg gør bare lige det, der føles sandt og rart i hjertet. Jeg spørger aldrig, hvem jeg vil ramme med min bog. Jeg skriver bare det, der kommer der inde fra, hvor den lille klokke ringer.
Og jeg gør ingenting af det MAN SKAL. For eksempel har jeg set, hvornår det er bedst at poste sine opdateringer på de sociale medier, og hvornår det er det værst tænkelige tidspunkt. Da jeg læste det, tænkte jeg, at det var lidt sjovt, at de fleste af mine opdateringer bliver lagt på, når det er det værst tænkelige tidspunkt, men der er nu alligevel nogle, der læser dem. Og jeg har glemt igen, hvornår det var. For det er lige meget. Jeg skriver bare, når den lille klokke ringer.
Jeg har også engang fået at vide, at man ikke kunne sælge spirituelle bøger og musik med åndeligt indhold. Man skulle skrive krimier og synge popmusik, men den lille klokke ringer ikke, hvis jeg prøver, og så lader jeg bare være med det.
Jeg har også fået at vide, at bogen var død som en sild. Men i disse dage sidder jeg i min indpakningscentral og pakker mine spirituelle bøger ind i cellofan og silkepapir og sætter små sommerfugle på. For når jeg gør det, ringer min lille klokke. Og der er en hel masse mennesker, der har bestilt bøgerne i min webbutik. Også selvom der ikke er noget med 7 veje til eller 3 hemmeligheder bag. For jeg tror ikke, livet er så enkelt, at det kan stilles op i punkter. Og når det er noget med alt for mange tal, så bliver den lille klokke stille, og så kan jeg slet ikke skrive.
I øvrigt har jeg også fået at vide, at man skal stå tidligt op for at "blive til noget". Men i dag stod jeg op klokken elleve og drak kaffe i ro og mag en hel time før jeg gik i gang med dagens arbejde. Ja, for jeg arbejder i gennemsnit tolv timer om dagen. Nogle gange mere. Og mange spørger mig, hvordan jeg kan holde ud at arbejde så meget. Men det kan jeg. For alt hvad jeg gør, får den lille klokke til at ringe. Og når den ringer - så er jeg lykkelig.
Og det er min vej til lykke. Men det kan jeg desværre ikke stille op i punkter. For der er vist kun det ene punkt: at gøre det jeg elsker og lade alt andet være.
Nu poster jeg min blog. Måske er det på det værst tænkelige tidspunkt. Det ved jeg ikke noget om. For det har jeg heldigvis glemt alt om.
Tak fordi I støtter min kunstneriske rejse og får min lille klokke til at ringe.
Kærligst Majbritte
Foto: PILGRIM I HJERTET med cellofan og sommerfugl
Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer