Hvor meget vil du give til det du elsker?
"Hvad ville der komme ud af dig, hvis du gav dig selv til det du drømmer om? Bare en time om dagen. Præcis så længe det tager Jorden at komme en gang rundt om solen."
I går havde jeg en fin samtale med en god ven og musikerkollega, som lige har fået en fornem pris for sit klaverspil. Da han ud over at være en, jeg kender rent musisk også er én, jeg har dannet par med fra jeg var femogtyve til jeg var fyrre, ja, så er det et menneske, jeg kender rigtig godt.
Nu havde vi så en samtale om at ære sit talent. Og min ven fortalte, at han for et år siden tog en beslutning om at øve femten timer om ugen i et år for simpelthen at se, hvad der kunne komme ud af det. For præcis et år siden tog jeg selv samme beslutning med et skriveprojekt. Jeg besluttede at jeg hver dag ville skrive en time ved dagens begyndelse. En time. Uanset om jeg skulle afholde kursus var af sted på rejse, skulle give koncert eller holde foredrag. En time. Hver dag. Det år er nu gået, og jeg har skrevet hver dag. En time. Nu kan jeg snart begynde at redigere min bog.
Og min ven har modtaget en fornem jazzpris.
Det han fortalte i den forbindelse ringede så fint ind i min sjæl. Det er nemlig ikke så meget prisen, der betyder noget som det faktum, at han rent faktisk har været i stand til at gøre det bedste han kunne med det talent han har fået i gave. Fra kun Gud ved hvor. Prisen er et symbol. På samme måde som muslingen for enden af Caminoen er et symbol på vandringen. Men muslingen er vel intet i sig selv. For hvor sjovt er det at tage bussen til enden af Caminoen for at fare ud og hente et trofæ, man kan vise frem? Det er Caminoen, der er noget. Ikke symbolet for Caminoen.
Da jeg havde afsluttet samtalen med min ven reflekterede jeg lidt videre. Når jeg afholder kreativitetskurser, spørger jeg nogle gange:
”Hvis nu din drøm blev til virkelighed, hvad ville din største frygt så være i den forbindelse?”
Mange svarer: ”Forpligtelsen og andres eventuelle misundelse.”
Og det er så sandt som det gamle ordsprog siger: ”Adel forpligter.”
Og ja, man kan da også være så uheldig at påkalde sig andres misundelse, hvis man virkelig lykkes med sin drøm. MEN man må bare lige huske, at i de fleste tilfælde er det altså muslingen man misunder. For hvem i alverden er misundelig på de blodige vabler i skoene hos den, der går Caminoen?
Min ven har trænet to timer om dagen i et år og har nu modtaget en pris og er i grunden aller mest glad for at han er blevet væsentligt bedre til at spille end han var for et år siden. Jeg skal snart i gang med at redigere en færdigskrevet bog. Og den er blevet skrevet på den tid det tog Jorden at vandre hele vejen rundt om solen. 365 dage i alt.
Men hvad skal DU næste gang Jorden starter en ny vandring rundt om vores fine ven solen?
Hvad ville der komme ud af dig, hvis du gav dig selv til det du drømmer om? Bare en time om dagen. Præcis så længe det tager Jorden at komme en gang rundt om solen.
Kærlig hilsen og god energi til jer og det I elsker
fra Majbritte Ulrikkeholm
__________________________Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk
Kommentarer
log ind eller opret konto for at skrive kommentarer