Hold øje med det åbne vindue - hemmeligheden bag varig succes

I dag har jeg lyst til at sige til alle her: Bliv ved! 

For at blive ved betyder dybest set AT BLIVE VED - i betydningen at være hos. Bliv ved (med) det du elsker.

Jeg ved, det er kreative mennesker, der læser med her. Mennesker med noget de brænder for, noget de ønsker at se i verden. Og jeg ved også, at modstand og afvisning vil vise sig. Afslag. "Nej, tak det er ikke lige os." Jeg ved, der er mange her, der sidder med en fortælling, nogle sange, nogle drømme. Og jeg får bare lyst til at sige: Det er en del af det, at vi møder afvisning. For hemmeligheden bag varig succes er ikke, at alt bare hele tiden går let - den egentlige hemmelighed er, at vi bliver ved, også når vi møder afvisning.

Nogle gange vil folk ikke have os, og jeg har lært en vigtig ting, mens jeg byggede min kunstneriske karriere op: Når jeg mødte et nej, så accepterede jeg fuldt ud, at her var der ikke god jord for mit projekt at vokse i. En dør blev lukket, og så kiggede jeg mig om efter det åbne vindue, som altid åbnes et sted, når en dør lukkes.

Jeg lærte mig, at en lukket dør ikke betyder: "Der er noget galt med mig." Jeg lærte mig, at en lukket dør betyder: "Du skal en anden vej."

Jeg får lyst til at sige til alle her, at hvis I sidder med noget i dag, en afvisning, et afslag, en lukket dør. Så husk der er et vindue et sted. Og den lukkede dør betyder bare, at af en eller anden uforklarlig årsag, så ville det sted bare ikke være det rigtige for dig og det, du kommer med.

For hvis det var det rigtige sted, så ville der være et JA.

Så når der er en lukket dør, se det som en finger der peger mod et åbent vindue. Et andet sted.

De kærligste hilsener fra Majbritte

Foto: Mit værelse på Inspirationscenter Maribo, hvor der er mange åbne vinduer og sprækker, vi kan gå igennem.

Kærlige hilsner
Majbritte Ulrikkeholm

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Succes - hemmeligheden bag varig succes. Læs mere på Levlykkeligt