Hemmeligheden bag varig succes og en myte der lige skal punkteres

"Hvor har du været heldig," hører jeg ofte mennesker sige til mig, idet de refererer til, at jeg har stor succes med det jeg gør.

Når jeg hører bemærkningen, tænker jeg over, at jeg nok ikke havde oplevet den succes, jeg oplever, hvis jeg havde ventet på mit held. For jeg ved ikke engang, om jeg synes, jeg er en særlig heldig person. Jeg har bare for mange år siden besluttet mig for, at jeg ville leve et liv med min kunst, fordi det er det, jeg elsker. Uanset hvad det så måtte koste. Og det kostede så en god portion arbejde.

Og det er nok en af de dybeste hemmeligheder, jeg kender bag varig succes. Altså ikke den kortvarige, man kan vinde i lotto eller en anden konkurrence. Og ja, det har med held at gøre. Men den varige, den lange bane, hvor det, du elsker, bliver dit liv. Den der kræver dit mod, din udholdenhed og dit fulde engagement. "Men sådan skal det da ikke være," har jeg også hørt. Hvis succes er ægte, skal den komme til dig uden anstrengelse. Man skal da ikke arbejde for det. Man kan se for sig, at det kommer let."

Og det er nok det mest interessante punkt i hele denne sag om succes. For jeg elsker jo det, jeg arbejder med. Så meget at jeg hver dag glæder mig til at arbejde med det og for det. For hvis jeg slet ikke elsker det, jeg gerne vil have succes med og synes det er hårdt arbejde, så er det måske dybest set fordi, jeg har anbragt mig på den helt forkerte hylde.

Og jeg tror, det er den dybeste hemmelighed, jeg kender i denne sag. Succes er en faktor, der udløser sig, når vi har fundet den helt rette hylde. Der hvor arbejde ikke længere føles som arbejde. Og så kan det jo godt være, man for andre ser ud som om, man bare danderer den hele dagen og er en heldig baronesse. Og måske er det derfor, myten er opstået. Fordi de, der har virkelig dyb succes, elsker deres arbejde og derfor ikke længere føler, at de skal arbejde for det. De gør bare det, de elsker. Hele tiden.

Majbritte Ulrikkeholm

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Hemmeligheden bag varig succes og en myte der skal punkteres. Læs mere