Gå på kunstudstilling med dit bristede hjerte

(Jeg vil gerne dele en ganke enkel øvelse som jeg lige nu praktisererer med flere af mine kursister i kreativitetstræning)

Når hjertet brister, oplever mange det som noget der skal gå væk. Og fordi det skal gå væk får vi ikke gaven, som det bristede hjerte i grunden har at give. Hvis du har et bristet hjerte, så prøv at se verden igennem den åbning. 

Gå på en kunstudstilling og stil dig foran et værk og lad værket virke gennem åbningen i hjertet. Lad åbningen være de øjne, der ser.

Lyt til stor musik og lad åbningen være de ører du lytter med.

Lyt til et menneskes historie og lad åbningen være det sted fortællingen går igennem.

Læs et digt, en bog, se farverne, blomsterne, foråret, der folder sig ud.

Mange oplever kun mørke, når hjertet brister, men egentlig kan verden folde sig smuk og farverig ud, hvis vi virkelig tør lytte gennem åbningen i et bristet hjerte.

Og farverne, fortællingerne, skulpturerne, malerierne... det bliver alt sammen næring, en salve, der heler. Hvis vi tager det ind.

Og når først vi har set verden gennem det bristede hjertes åbning, vil vi aldrig glemme farvernes styrke igen. Det bristede hjerte bliver en gave, og når vi er hele igen vil vi jublende og med et halleluja i hjertet lytte til verden fra det dybeste sted i os vi kender. 

Glæde bliver lyksalighed. Iagttageren af kunstværket forsvinder, og vi oplever den gave det er at blive et med kunsten og med livet selv.

Majbritte Ulrikkeholm

Note: Alt i os der stadig trænger til healing kan have glæde af kunstens salve. Ved mine kurser tager vi nogle gange nænsomt et gammelt sår ved hånden og lader musikken, farverne og digtene strømme igennem.   __________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Gå på kunstudstilling med dit bristede hjerte. Majbritte Ulrikkeholm på Levlykkeligt.dk