Se kontaktoplysninger og profil for Majbritte Ulrikkeholm

Mange mennesker begynder hos mig i rådgivning, fordi de er et sted i livet, hvor de gerne vil udvikle sig. Nogle gange animeret af en krise eller et andet stort skift i livet.

Vi kan forholde os til vores krise på mange forskellige måder, og interessant er det da også, at det kinesiske tegn for krise er sammensat af de to tegn FARE + MULIGHED. På vores eget sprog kan vi også og med lidt god vilje måske få øje på, at ordet KRISE indeholder ordet SE, og det er netop det, vi gør i forbindelse med en krise. Vi begynder at SE. For det er vi nødt til. Måske er vi viklet ind i alle mulige omstændigheder, som vi må gennemskue og vikle os ud af, og imens vi vikler os ud og ser, udvikler vi os.

Vores arbejde er fokuseret på den personlige udvikling, man kunne næsten sige, vi må vikle personen ud, så sjælen kan komme fri.

Som mentor for kreative mennesker, oplever jeg ind imellem den store lykke det er, når mennesker ønsker at fortsætte rejsen og arbejdet, når det personlige stof er viklet ud. Men kan jeg udvikle mig, når der ikke er mere personligt eller terapeutisk stof? Er det ikke netop kriserne og alle læringerne, jeg udvikler mig igennem? Jeg ville sige: "Jo, det er det."

Men når vi er udviklede på det personlige plan, kan vi begynde at udvide os. Virkelig udvide os. Der er måske ikke mere at vikle ud - udvikle, men vi kan altid udvide os. Vi kan udvide vores rummelighed, vores medfølelse, vores skabende evner, vores evne til at lytte, vores indre stille rum. Alt det, der før måske var viklet ind i dramaer, personlig smerte og intriger. Det stille rum, hvor al kreativitet springer fra, har måske været rodet til med bunker og kasser og  gammel bagage, og når bagagen er pakket ud og der er kogt så meget suppe på hønen, at der kun er vand tilbage, ja, så kan vi begynde at udvide os. 

I dag kan jeg mærke taknemmelighed i mit stille rum. Jeg oplever nemlig den lykke, at mange af dem, jeg har været rådgiver for i flere år, og som virkelig har udviklet sig, ønsker at fortsætte rejsen mod udvidelse. Og her kan vi jo virkelig begynde en helt ny rejse.

For ganske få dage siden sad jeg sammen med en af mine elever, og jeg kan naturligvis ikke fortælle hele hendes personlige fortrolige historie her, men hun fortalte mig om regnen, så nærværende, så enkelt og så helt ind til benet, og jeg tænkte, at sådan kan man kun se regn, når der ikke er personligt stof mellem øjet, der ser og regnen, der iagttages. Og min elev fortalte netop også, at hun var glad, oplevede kærlighed og skaberkraft i sit liv, følte der var ryddet op på alle de indre hylder.

 Og her stopper mange. "For nu er jeg jo glad."

Men jeg havde netop fortalt min elev om udvikling og udvidelse, og hun havde fortalt mig om regnen, og hun så på mig og sagde: "Du har været med på hele min rejse gennem udvikling. Nu skal jeg ind i udvidelse. Nu skal jeg virkelig se og sanse regn. Og jeg skal selvfølgelig have min mentor med på den rejse også."

Og min kære ven. Jeg glæder mig over fortsat at måtte følge dig på rejsen. Vi har udviklet os sammen. Nu vil vi udvide os. For regnen, for verden og for hinanden.

 Majbritte Ulrikkeholm

(Denne fortælling videregives med min elevs godkendelse)

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk