Fra TO DO lister til HAVE DONE lister

Der er en del at gøre, når man både har pladeselskab, og nå ja selv skal indspille pladerne, arrangere koncerterne men også kan lide at afholde kurser og også synes det er skønt at få skrevet nogle bøger.

Jeg har haft en TO DO liste liggende, som jeg bare blev så uendeligt træt af at se på. Det var som om, den liste drænede mig fuldstændig for energi, for det var lige meget, hvad jeg gjorde, så kom der hele tiden nyt på. Så træt blev jeg af den liste, at jeg til sidst slet ikke havde energi til noget.

Men så fandt jeg på at skrive en HAVE DONE liste, og det var overraskende, hvor meget jeg i grunden allerede havde gjort. Jeg havde da både designet koncertplakater, sendt dem til tryk, fået ordnet kursusbrochurer, opdateret hjemmeside, optaget en helt ny sang og en hel masse andet. 

Nej hvor blev jeg glad for den HAVE DONE liste. Med alt det jeg allerede havde gjort, så kunne jeg da også gøre noget af alt det andet. 

Nu vil jeg gå og glæde mig lidt over alt det, jeg allerede har gjort i stedet for at gå og ærgre mig over alt det, jeg ikke har gjort. 

Det bliver en god dag

Majbritte Ulrikkeholm

__________________________

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk

Relaterede artikler efter område




Del indlæg

  • Google
  • Facebook
  • linkedin
  • twitter

Kommentarer

log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Fra TO DO lister til HAVE DONE lister. Læs mere