Se kontaktoplysninger og profil for Majbritte Ulrikkeholm

I går var jeg sammen med en kvinde, der kunne se. Hun kom til mig fordi jeg skulle undervise hende i to timer som et led i en TV-dokumentar om mennesker med misbrug. Undervejs i vores samtale fortalte hun, at hun havde brug for mere af den røde farve i sit liv. Der var alt for meget sort.

Jeg foreslog hende, at vi kunne gå en tur sammen og finde alt det røde, der var i verden og tage det ind sammen.

Da vi kom ned i gården udbrød hun: ”Der er jo lige den røde farve jeg har brug for.”

Og foran os hang et ti meter langt murmaleri i alverdens røde farver med eksplosioner af rosa og blåt og grønt, blomster, hav og en dansende kvinde.

Jeg har i den sidste måned gået i den mellemgang hvor maleriet hang, og ud af øjenkrogen har jeg på vej til mine kurser set noget rødt på min venstre side. Men kvinden så ikke bare noget rødt, hun så et ti meter langt murmaleri, som hun havde brug for i sit liv.

Senere på aftenen fortalte jeg mine kursister om min oplevelse med kvinden, der havde vist mig maleriet, man må gå forbi for at komme til kursuslokalerne. Jeg spurgte også om de havde bemærket det. Og ud af 27 kursister var der kun en eneste, der havde set kunstværket, som på en underlig måde forsvinder ind i muren, så det bliver noget man går forbi. I hvert fald hvis man ikke lige er så opmærksom som en kvinde, der er i stor sorg og i en knivskarp kamp med sig selv og sit eget misbrug. Så meget, at hun bare må finde alt det røde i verden, der har noget at give på rejsen.

Jeg mærkede en næsten andægtig stemning i lokalet sammen med mine kursister. Og dyb taknemmelighed over, at vi nu alle sammen havde fået et ti meter langt murmaleri i gave. Af en, der havde set det.

Jeg tror det var den gave, der gjorde os alle endnu mere åbne, endnu mere opmærksomme og bragte os endnu mere ind i livets og farvernes og fællesskabets velsignelse. Det var som om alle fik en lille smule mere plads i hjertet, en lidt dybere vejrtrækning, en lidt større taknemmelighed. 

Bagefter nød jeg en kop te sammen med min hjælper og min veninde, som ejer lokalerne. Hun var dybt forundret. I ti år har hun og hendes familie passeret mellemgangen med det ti meter lange murmaleri. Men først i går aftes fik hun maleriet i gave.

”Jeg har aldrig set det”, sagde hun. 

Og så undrede vi os over, hvor sælsomt det i grunden er, at verden kun eksisterer i kraft af det, vi ser. 

Og jeg sendte kvinden en kærlig tanke og dyb taknemmelighed over, at hun var kommet til mig. Ikke fordi jeg skulle undervise hende, men fordi hun skulle vise mig et under, der har hængt lige for øjnene af mig i en hel måned.

Kærlig hilsen Majbritte

Hvis andre har lyst til at se det smukke maleri, hænger det i Pistolstræde. Titlen på maleriet er FRA BEGYNDELSEN. (Henze)

Kærligst Majbritte
Foto: Tulipanerne i mit liv

Majbritte Ulrikkeholm er Sanger, komponist, forfatter og underviser
Læs mere på: http://www.majbritteulrikkeholm.dk